Facebook-topchef og -storejer Mark Zuckerberg kæmper i retten for ikke at skulle blive tvunget til at sælge Instagram, men gamle e-mail og nu senest vidneudsagn fra Instagrams medstifter belaster ham.

Det er de amerikanske konkurrencemyndigheder, Federal Trade Commission (FTC), som har slæbt Facebook-koncernen i retten og tvunget Mark Zuckerberg selv til også at stille op til afhøring.

Myndighederne anklager Meta, som Facebook-koncernen officielt hedder, for at opbygge og fastholde et monopol gennem blandt andet købet af Instagram – og med det underliggende krav om, at Zuckerberg skal skille sig af med billedtjenesten, som i dag er det nok vigtigste aktiv i hele hans koncern.

Instagrams medstifter, Kevin Systrom, har nu gjort Zuckerbergs sag endnu sværere. Systrom var indkaldt som nøglevidne og fortalte i retssalen i Washington, hvordan Meta først købte billeddelingstjenesten i 2012 for en milliard dollar, men efterfølgende valgte ikke at skyde tilstrækkeligt med penge ind for at sikre, at Instagram kunne vokse som forventet.

Lige præcis det er FTCs hovedanklage: At Mark Zuckerberg blot købte rivaler op for at kunne sætte sig endnu hårdere på markedet for sociale medier og sætte konkurrencen ud af kraft.

Fortrolige e-mail fremlagt

Mark Zuckerberg har selv bidraget med beviserne for, at det skete sådan. Gamle, fortrolige e-mail er blevet fremlagt i retten. I 2018 skrev topchefen således, at man skulle sætte Instagrams vækst på pause for at undgå, at Facebooks »netværk kollapser«.

Han overvejede også, om Instagram skulle skilles ud i et selvstændigt selskab, så man »straks kan stoppe den kunstige vækst hos Instagram på en måde, som underminerer Facebook-netværkene«.

På samme tid besluttede Facebook-topchefen ifølge Systrom at skære ned på en række værktøjer, som Instagram tidligere havde haft adgang til for at sikre sin vækst.

Instagram-medstifteren sagde, at det dengang var opfattelsen, at Mark Zuckerberg og en anden Meta-direktør, Chris Cox, anså Instagrams vækst som den væsentligste årsag til, at Facebooks daglige brugertal stod stille. Kevin Systrom fortalte også i retten, at manglen på de nødvendige hænder til at få Instagram til at vokse var en af grundene til, at han og den anden medstifter, Mike Krieger, i 2018 forlod koncernen, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Tidligere havde de to stiftere af beskedtjenesten WhatsApp, Jan Koum og Brian Acton, forladt Meta efter sammenstød med Mark Zuckerberg om privatlivets fred og databeskyttelse som følge af den såkaldte Cambridge Analytica-skandale.

Analysefirmaet havde fået ulovlig adgang til og udnyttet næsten 87 millioner Facebook-brugeres data, heriblandt 41.000 danskeres, tilbage i 2016. Det skete med Facebooks billigelse. Sagen kostede i 2022 Facebook en bøde på fem milliarder dollar (dengang lige over 36 milliarder kroner).

Facebook købte WhatsApp i 2014 for 19 milliarder dollar – det til dato største opkøb.

Henter halvdelen af indtægterne

Meta-koncernen har under retssagen argumenteret med, at FTC selv har godkendt opkøbene, og at konkurrencen i dag er stor fra blandt andet ByteDances TikTok, Googles YouTube og Apples beskedapp iMessage, hvorfor man anser FTCs sag som »svag«. Mark Zuckerberg selv, som var i vidneskranken i sidste uge, har sagt, at Instagram og WhatsApp begge blev købt for at skabe vækst i koncernen, og påpegede, at der da også skete en betydelig fremgang i brugertallet.

Kevin Systrom anerkendte da også, at adgangen til Metas annoncesystem hjalp Instagram til at blive en bedre forretning, end hvis man var fortsat alene. Systrom påpegede også, at Meta havde det bedste væksthold, »hvis man kunne arbejde med dem«.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters henter Meta omkring halvdelen af sin indtjening i USA fra Instagram.

Meta-koncernen oplyser ikke, hvor stor omsætning de enkelte tjenester har, men annonceanalysefirmaet Emarketer anslog i december, at Instagram i 2025 ville levere en indtjening til Meta-koncernen på 37,13 milliarder dollar (243,7 milliarder kroner). Det er lidt over halvdelen af koncernens samlede indtjening i USA, og Instagram har dermed en større omsætning pr. bruger end noget andet socialt medie, herunder Facebook.

Retssagen ventes at strække sig frem til juli. Hvis FTC vinder, skal myndigheden bevise, at et tvangssalg af Instagram eller WhatsApp vil genskabe konkurrencen.

Det var gennem den krypterede beskedtjeneste Signal, at whistlebloweren Edward Snowden for mere end ti år siden kommunikerede, da han afslørede de amerikanske efterretningstjenesters omfattende masseovervågning i både ind- og udland.

Han sikrede sig derved mod, at nogen udenforstående kunne lytte eller se med i hans kommunikation med de journalister, som bragte afsløringerne frem.

Siden har Signal været anset for at være »den gyldne standard for privat kommunikation«, som Signals topchef, Meredith Whittaker, for nylig selv beskrev tjenesten.

Signal bruges af blandt andet cybersikkerhedseksperter og journalister til kommunikation, fordi alt, hvad der skrives og siges gennem Signal, er væg til væg-krypteret. Det betyder, at ikke engang Signal selv har mulighed for at tilgå kommunikationen.

Det tiltrækker så også kriminelle, som ser en mulighed for at undgå at blive opdaget.

Ekstra sikkerhed – og oplysninger gemmes ikke

Signal anvendes i dag af anslået 40-70 millioner hver måned på mobiltelefon og/eller pc. Det er få i forhold til de største beskedtjenester som de Meta-ejede WhatsApp og Messenger, som har milliarder af brugere, og som også gør det muligt at kryptere kommunikationen.

Men netop sikkerheden i Signal, som ejes af nonprofitorganisationen Signal Foundation og er gratis at anvende, har sikret Signal et særligt ry, siden Signal blev lanceret i 2010.

Hele programkoden bag Signal er lagt ud som open source. Dermed kan enhver it-kyndig kontrollere den og sikre sig, at der ikke er sårbarheder, som kriminelle og hackere kan udnytte.

Desuden gemmer Signal, der knyttes til ens telefonnummer, ikke oplysninger om brugernavne, profilbilleder eller de grupper, som brugerne er en del af, og Signal skal ikke tjene penge på sin tjeneste. Indtægterne kommer fra frivillige donationer, som brugerne opfordres til at give for at sikre den fortsatte eksistens og uafhængighed.

Endelig er al kommunikation i Signal som standard væg til væg-krypteret, så man ikke skal vælge det til eller fra. Og man kan i Signal ligesom i visse andre beskedtjenester aktivere, at beskeder forsvinder efter et bestemt stykke tid.

Flittigt – og uheldigt – brugt

Når den amerikanske regerings topfolk alligevel er blevet voldsomt kritiseret for at bruge Signal til deres fortrolige kommunikation, skyldes det ikke problemer med Signals kryptering, men at de har brugt tjenesten fra deres egne telefoner, der ikke er topsikrede mod hackere, sådan som topfolks telefoner normalt bliver det.

Senest har forsvarsminister Pete Hegseth via Signal delt tophemmelig information med sin kone, bror og en personlige advokat.

Tidligere har amerikanske medier beskrevet, hvordan Tesla-topchef Elon Musk og hans folk, der af Donald Trump blev udpeget til at foretage massive nedskæringer i det offentlige USA, anvendte Signal til deres interne kommunikation – ganske som alle de ansatte, som blev truet af Musk, gjorde det internt for at undgå, at deres beskeder blev set af udenforstående.

I marts havde en række topfolk, herunder vicepræsident James David Vance, brugt Signal til at drøfte luftangreb mod Houthi-gruppen af oprørere i Yemen. Her havde en af den hemmelige gruppes deltagere ved en fejl fået tilføjet chefredaktøren på mediet The Atlantic, Jeffrey Goldberg, til samtalen, der herefter nåede ud til almenheden.

For selvom Signal fortsat anses for at være en supersikker måde at kommunikere på og i bredere kredse anerkendes og anvendes til hurtige beskeder, tale- og videoopkald (begge dele også i grupper), kan beskederne i appen alligevel falde i forkerte hænder.

Særlig sikret, men ...

Det kan ske, hvis nogen får adgang til ens telefon, og man har Signal-appen åben (og altså allerede er logget ind), eller hvis nogen får fingrene i ens kodeord. Endelig kan man blive kigget over skulderen, hvis man bruger Signal-appen i det offentlige rum.

Derfor udstyres ministre og topfolk inden for blandt andet militæret oftest med særligt beskyttede telefoner, som er langt sværere at hacke sig ind i, og det er her, at tophemmelig kommunikation er tiltænkt at skulle foregå.

Dermed vil man også sikre sig mod, at kommunikation forsvinder, hvis nogen sætter beskeder til automatisk at blive slettet efter et bestemt tidsrum. Lovgivningen kræver, at dokumentation bevares.

Tal fra analysefirmaet Sensor Tower, som følger mobilmarkedet tæt, viser, at Signal den seneste måned er blevet hentet tre millioner gange globalt, og alene i USA er Signal-appen blevet hentet 25 procent flere gange i januar-marts 2025 end i samme periode for et år siden.

En opgørelse fra nyhedsbureauet AP viser, at flere end 1.100 statsligt, offentligt ansatte i alle 50 amerikanske stater anvender Signal.

Allerede i 2020 bad Europa-Kommissionen sine ansatte om at anvende Signal, og det amerikanske senat har for længe siden godkendt Signal til at blive brugt af de ansatte, som forbereder lovgivning.

Internetgiganten Google har tabt endnu en monopolsag ved en amerikansk domstol, og nu rykker et tvangsfrasalg af internetbrowseren Chrome – verdens mest anvendte – nærmere.

Lige op til påske fastslog en føderal domstol i Virginia, at Google ulovligt havde købt sig til at fastholde et monopol på digital annoncering. Det gjaldt den teknologi, som anvendes til at sælge annonceplads, og den største platform, hvor virksomheder lægger deres bud på at købe annonceplads.

Google vandt en lille sejr, fordi dommeren ikke fandt det bevist, at internetgiganten på urimelig vis dominerer markedet for annoncenetværk.

Google vil anke dommen.

Justitsminister: En milepæl af en sejr

Den er dog kun et lille plaster på det store sår, som giganten er påført. For afgørelsen kan meget nemt påvirke den straf, som netop nu er ved at blive udmålt for en anden dom, hvor Google blev dømt for at være et monopol inden for internetsøgninger.

Under den retssag kom det frem, hvordan Google havde brugt milliarder af dollar på at indgå aftaler, som kunne fastholde internetsøgemaskinens position.

Omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger i verden sker gennem Googles søgemaskine.

Domstolen har i denne uge taget hul på udmålingen af straffen. Det amerikanske justitsministerium kræver, at Google skal frasælge internetbrowseren Chrome, stoppe den årlige betaling på 20 milliarder dollar til Apple for at være standardsøgemaskine på Apple-udstyr som iPhone-telefoner og iPad-tablets samt dele flere data med sine konkurrenter.

Sagerne mod Google og andre teknologigiganter blev forberedt, allerede mens Donald Trump var præsident i 2016-2020, og er videreført under Joe Biden. Donald Trump har tidligere antydet, at han ikke har ændret holdning til, at teknologigiganterne har for stor magt.

Den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, er da også begejstret for, at Google nu er dømt for anden gang.

»Det er en milepæl af en sejr i den igangværende kamp for at standse Google i at monopolisere det digitale, offentlige rum. Dette justitsministerium vil fortsætte med at tage modige, juridiske skridt for at beskytte det amerikanske folk mod teknologivirksomheders indgreb i ytringsfriheden og de frie markeder,« siger Pam Bondi i en udtalelse.

Så meget fylder Google

Ministeriets advokat, David Dahlquist, sagde ved indledningen af strafudmålingen i sagen om Googles søgemaskine, at det nu er »på tide at fortælle Google og alle andre monopolister, som lytter med derude – og det gør de –, at det har konsekvenser, når man overtræder konkurrencereglerne«.

Samtidig bad han dommeren slå hårdt ned for at forhindre, at Google med brug af ny, kunstig intelligens kan udvide sin dominans inden for internetsøgninger.

Anklagerne har sammenlignet retssagen med tidligere sager, som førte til, at teleselskabet AT&T og olieselskabet Standard Oil blev splittet op, fordi de sad på monopoler.

Googles søgemaskine har i april 2025 ifølge analyseselskabet Statcounter stået for 90,3 procent af alle internetsøgninger foretaget i Danmark. Microsofts søgemaskine, Bing, er nærmeste konkurrent med en markedsandel på 4,77 procent. På verdensplan blev Googles søgemaskine brugt til 89,65 procent af alle internetsøgninger, Bings til 3,85 procent.

Internetbrowseren Chrome er den anden vigtige brik i Googles forretning. 66,11 procent af samtlige viste internetsider i verden er i april 2025 blevet set gennem Chrome med Apples Safari og Microsofts Edge som nærmeste konkurrenter med markedsandele på henholdsvis 17,29 procent og 5,15 procent.

I Danmark sidder Chrome på 54,48 procent af alle viste internetsider i april, Safari på 28,86 procent og Edge på 7,45 procent.

Tjener penge på dataindsamling

Google-koncernen, der officielt hedder Alphabet, tjener størstedelen af sine penge på netop annoncer. Takket være massiv indsamling af data om de mange milliarder brugere af Googles tjenester gennem blandt andet søgemaskinen og Chrome kan Google ret præcist kortlægge den enkelte bruger og dermed tilbyde annoncører særdeles målrettede muligheder for at »ramme« brugeren med annoncer – en viden, der er i høj kurs.

Google-koncernen omsatte i 2024 for 350 milliarder dollar og havde et overskud på 102,1 milliarder dollar (668,1 milliarder kroner), svarende til 1,83 milliarder kroner hver eneste dag i året.

De 198 milliarder dollar i omsætning kom fra Google-søgninger og tilsvarende, mens videotjenesten YouTube indbragte 36,1 milliarder dollar i omsætning.

Ejeren af ChatGPT, OpenAI, har erklæret sig interesseret i at købe Chrome, hvis Google tvinges til at sælge internetbrowseren. Det sagde ChatGPTs produktchef, Nick Turley, tirsdag under retssagen i Washington. Softwaregiganten Microsoft ejer omkring halvdelen af OpenAI.

Google har ikke selv tilbudt at sælge Chrome og fastholder, at monopoldommen vil blive anket.

EUs nye spanske konkurrencekommissær, Teresa Ribera, som har overtaget efter Margrethe Vestager, meldte forleden ud, at »vi har noteret afgørelsen, og vi vil studere den med interesse«. Hun slog samtidig fast, at Europa-Kommissionen fortsætter den igangværende granskning af Google. Her undersøges det, om Google har favoriseret sine egne annoncetjenester.

Manden, der hvert år har samlet verdens topledere i en lille, schweizisk alpeby for at drøfte fælles løsninger på klodens problemer, er nu kommet i søgelyset for sammen med sin kone i længere tid at have blandet sin privatøkonomi sammen med topmødet.

Den nu 87-årige tysker Klaus Schwab stiftede det verdensøkonomiske topmøde, World Economic Forum, som har gjort Davos verdenskendt og været en magnet for topchefer fra hele verden, når der var årlig samling i januar.

Nu anklages han i et anonymt brev til topmødets bestyrelse for økonomiske og etiske forseelser, herunder at topmødets ressourcer er blevet blandet sammen med hans og konen Hildes egne, skriver den amerikanske finansavis The Wall Street Journal.

Blandt andet skal Klaus Schwab have bedt yngre ansatte om at trække tusinder af dollar i hæveautomater på hans vegne og have brugt topmødets midler til at betale for privat massage på hoteller. Hans kone, som er tidligere ansat i topmødeorganisationen, skal desuden have arrangeret møder for topmødet, så luksusferieophold på organisationens regning kunne berettiges.

Trådte straks tilbage

Brevet fra whistlebloweren har fået bestyrelsen i World Economic Forum til i hast påskedag at iværksætte en undersøgelse af Klaus Schwab, som selv afviser beskyldningerne, som han kalder grundløse. Han er klar til at gå i retten for at forsvare sig.

Klaus Schwab trak sig øjeblikkeligt som bestyrelsesformand i stedet for at sidde i en overgangsperiode frem til januar 2027, som det tidligere var planlagt og meldt ud for nogle uger siden. Hans tilbagetræden blev meldt ud mandag, anden påskedag.

Klaus Schwab fastholder, at han altid har betalt organisationen tilbage, når han købte sig til massage på et hotel, og både han og hustruen afviser beskyldningerne om luksusrejser og hævning af kontanter.

Bestyrelsen støttede imidlertid enstemmigt undersøgelsen »efter at have konsulteret en ekstern juridisk rådgiver«. Bestyrelsen understreger, at den tager beskyldningerne alvorligt, men at de fortsat ikke er bevist, hvorfor man vil afvente resultatet af undersøgelsen, inden man udtaler sig yderligere.

Med i bestyrelsen sidder blandt andre berømtheder som cellisten Yo-Yo Ma og den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, samt topchefer fra flere internationale kæmpekoncerner.

Den tidligere topchef for Nestlé-koncernen Peter Brabeck-Letmathe er udpeget som midlertidig bestyrelsesformand, mens der nu ledes efter en egentlig afløser.

De to amerikanske teknologigiganter Apple og Facebook har overtrådt EUs nye, skrappe lovgivning, der netop skal holde kæmperne i skak, og skal derfor hver betale en milliardstor bøde.

Det har Europa-Kommissionen meddelt kort før middag efter undersøgelser, der blev indledt for et år siden.

Apple skal betale 500 millioner euro (3,73 milliarder kroner), mens Facebook-koncernen, der officielt hedder Meta, skal til lommerne og lægge 200 millioner euro (1,49 milliarder kroner).

Apple dømmes for ikke som krævet at give appudviklere mulighed for at fortælle, at brugerne kan betale for appen og dens indhold uden at skulle bruge Apples betalingssystemer og dermed lægge en betaling på op til 30 procent i Apples pengekasse.

»Acceptér eller betal«

Meta/Facebook får sin bøde for den omstridte ændring, hvor alle brugere af Facebook og Instagram fik at vide, at de enten skulle betale et månedligt beløb for at anvende de to tjenester, hvis de ville undgå, at der indsamles personlige data om dem, eller også acceptere, at det sker.

I begge sager har giganterne overtrådt den nye lovgivning, Forordning om digitale markeder (DMA), som trådte i kraft i maj 2023. Den giver Europa-Kommissionen mulighed for bøder på op til ti procent af den årlige, globale omsætning. Det er selv for Apple og Meta et meget betydeligt beløb.

Både Apple og Meta straffes for ikke til fulde at have levet op til krav fra Europa-Kommissionen om ændringer i deres tjenester og software, så brugerne sikres bedre, og konkurrenter får rimeligere mulighed for at tage kampen op om brugernes gunst.

Bøderne er de første til teknologigiganterne, siden spanske Teresa Ribera overtog posten som konkurrencekommissær efter Margrethe Vestager, som gennem ti år gradvis havde strammet nettet om de store selskaber og tvunget dem til at foretage betydelige ændringer i deres forretningspraksis.

Begge bøder kommer ifølge Europa-Kommissionen efter langvarig dialog med Apple og Meta/Facebook. 

60 dage til at rette ind

Apple beordres nu til at fjerne alle tekniske og kommercielle hindringer, således at appudviklere frit kan anvende »alternative og billigere« måder, end Apples hidtidige praksis har muliggjort. 

Den har forhindret, at appudviklerne direkte kunne fortælle brugerne om bedre og billigere metoder til at købe eksempelvis ekstra udstyr i spil eller abonnementer gennem deres apps.

Størrelsen på bøden til Apple skyldes »alvoren og varigheden« af Apples forhindringer.

Meta/Facebook indførte i november 2023 den såkaldte »acceptér eller betal«-model. Det var koncernens forsøg på at leve op til et krav om, at alle brugere skal give oplyst accept af, at deres oplysninger samles ind og bruges til målrettet annoncering.

Meta/Facebook mente, at man i stedet kunne betale omkring 75 kroner om måneden for at undgå at se annoncer på Facebook og Instagram og blive sporet gennem sine data. Men den holder ikke, fastslår Europa-Kommissionen.

Den undersøger i øjeblikket, om en ændring fra november 2024, hvor der angiveligt samles færre personlige data ind, overholder databeskyttelseslovgivningen. Det er imidlertid den halvandet år gamle betalingsordning, som hammeren nu falder over.

Apple og Meta har fået 60 dage til at rette ind. Ellers vil der vanke dagbøder.

»Vi har truffet hårde, men afbalancerede håndhævelsesforanstaltninger mod begge virksomheder, baseret på klare og forudsigelige regler. Alle virksomheder, der arbejder i EU, skal følge vores love og respektere europæiske værdier,« fastslår konkurrencekommissær Teresa Ribera.

EUs konkurrencemyndigheder har flere undersøgelser i gang mod teknologigiganterne.

Den kinesiske udenrigsminister opfordrer EU og Storbritannien til at danne fælles front mod USA for at sikre en normal handelsfrihed på resten af kloden.

Udenrigsminister Wang Yi har i direkte telefonsamtaler tirsdag med sin britiske og østrigske kollega talt for, at resten af verden står sammen for at forsvare det internationale handelssystem mod de straftoldsatser, som Donald Trump med rund hånd har pålagt import af varer fra masser af lande.

Det skriver South China Morning Post.

Wang Yi siger, at USA overtræder de internationalt aftalte regler gennem Verdenshandelsorganisationen (WTO) og dermed skader andre økonomier i verden med sine »vilkårlige angreb på forskellige lande«.

Kina er blevet særligt hårdt ramt af Trumps toldsatser, som konstant ændrer sig.

»Som ansvarlig nation vil Kina stå imod denne opførsel, ikke blot for at beskytte sine egne lovlige rettigheder og interesser, men også for at overholde internationale regler og beskytte det flersidigede handelssystem,« siger Wang Yi.

Trump bløder pludselig op

Derfor er Kina klar til »gensidigt gavnende vind-vind-samarbejde med alle lande«, fastslår udenrigsministeren.

Kinas præsident, Xi Jinping, opfordrede i sidste uge til fælles front mod USAs straftold.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, sagde tilbage i marts, at Storbritannien ikke agter at deltage i en handelskrig med USA.

Donald Trump har tidligere advaret mod, at der indgås alliancer som følge af den amerikanske straftold. Han har truet med, at han så vil slå endnu hårdere ned på de lande, der deltager i et sådant samarbejde.

Den amerikanske præsident meldte dog natten til onsdag ud om en markant opblødning over for Kina. Han vil nu sætte tolden »betragteligt« ned.

Det kinesiske udenrigsministerium bad onsdag formiddag, dansk tid, USA om at holde op med at true og i stedet sætte sig til forhandlingsbordet, hvis USA ønsker en aftale, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriets talsmand, Guo Jiakun, anklagede USA for fortsat at lægge »ekstremt pres« på omverdenen, hvilket ikke er den rigtige måde at forhandle med Kina på.

Der arbejdes på højtryk i EU for at forbyde europæiske virksomheder at tegne nye kontrakter på russisk gas.

Samtidig forsøger man at få lovgivning på plads, så selskaber i EU kan slippe ud af nuværende russiske gaskontrakter med Rusland uden at risikere straf.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til kilder i EU.

Nogle EU-lande er imod at blokere for russisk gas, fordi de fortsat er afhængige af gassen. 19 procent af de samlede forsyninger af gas og flydende naturgas til EU – altså transporteret til havs og ikke gennem faste rørledninger – kom i 2024 fra Rusland.

Europa-Kommissionen arbejder på et udspil, der skal præsenteres 6. maj. Det skal så hurtigt som muligt mindske Europas afhængighed af russiske energiforsyninger.

Sikkerhed og prissikring i fokus

Det udspil kritiserede den danske EU-kommissær, Dan Jørgensen, i februar, da han fremlagde de første planer fra den nye kommission.

»Vi køber stadig i Europa russisk gas og hjælper dermed indirekte Putin med at finansiere sin krig. Siden krigens begyndelse har vi købt russisk gas for, hvad der svarer til prisen for 2.400 F-45-kampfly. Det holder åbenlyst ikke. Vi er nødt til at være uafhængige af fossile brændstoffer fra Rusland,« fastslog Dan Jørgensen.

Der er efterhånden lukket godt ned for gas leveret gennem rørledninger. Til gengæld voksede EUs import af flydende russisk naturgas sidste år.

Tiltagene i Europa-Kommissionens plan om at begrænse russisk energiimport skal ramme Rusland hårdere end EU, og de skal samtidig sørge for forsyningssikkerhed og sikre mod pludseligt stigende priser.

Hvis der skal lovgivning til, skal den som altid godkendes af Europa-Parlamentet og af et solidt flertal af de 27 EU-lande, afhængigt af de konkrete tiltag.

Omsætningen i den danske it-verden har aldrig været højere, end den var i 2024.

Selvom dansk erhvervsliv sidste år mistede pusten noget, lykkedes det den danske it-branche at fastholde en vækst på 5,5 procent og sætte ny rekord med en omsætning på i alt 329,8 milliarder kroner.

I 2023 lå omsætningen på 313 milliarder kroner.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik og brancheorganisationen IT-Branchen, som samler omkring 800 danske it-virksomheder.

Det er dermed 11. år i træk, at den danske it-verden sætter omsætningsrekord, denne gang dog med en lavere vækst end i de gyldne år 2021 og 2022, hvor væksten lå på hele 13,7 og 7,5 procent.

Også ny eksportrekord

Eksporten af danske it-løsninger satte også i 2024 rekord og landede på 116 milliarder kroner, hvilket er 8,1 procent mere end i 2023, der var den hidtidige rekord. Eksport udgør dermed 35,1 procent af it-branchens samlede omsætning.

It-eksportrekorden skal ses i lyset af, at dansk erhvervsliv i 2024 samlet set oplevede en tilbagegang i eksporten på ni procent.

»Det er lykkedes os at holde væksten selv i svære år og gennem usikre tider, hvilket vidner om en stærk og innovativ branche,« konstaterer Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen, tilfreds.

Inden for de seks hovedkategorier, som Danmarks Statistik opgør it-markedet i, er det navnlig softwareudvikling, it-løsninger og it-konsulenter, som oplever vækst. Omvendt går salget af engroshandel med it-udstyr samt fremstilling af computere og kommunikationsudstyr tilbage.

Af den samlede omsætning i 2024 på 329,8 milliarder kroner kommer de 126,7 milliarder fra it-konsulentydelser, mens 97,7 milliarder stammer fra engroshandel med it-udstyr.

Færre fuldtidsansatte – og højere løn

Trods væksten i omsætning var der ved udgangen af 2024 lidt færre fuldtidsansatte i den danske it-verden, nemlig 106.463. Det er 932 stillinger færre end et år tidligere.

Tallet dækker dog over store forskelle. Den store stigning ses inden for udvikling af software og computerspil, hvor 419 flere er blevet ansat i løbet af 2024, så 8.728 i dag arbejder på dette område. På andre områder er konkurrencen blevet hårdere, hvilket har kostet arbejdspladser. Størst tilbagegang har der været inden for telekommunikation, hvor der nu er 640 færre stillinger end for et år siden. 11.694 var dog fortsat beskæftiget med telekommunikation ved årsskiftet.

Lønningerne i den danske it-branche steg i 2024 med i gennemsnit 3,9 procent. En ansat tjente i gennemsnit 55.288 kroner om måneden.

Der er dog et større spring. Inden for fremstilling af computere og kommunikationsudstyr var gennemsnitslønnen i oktober-december 2024 på 46.743 kroner, hvor den for ansatte inden for engroshandel med it-udstyr lå på 57.617 kroner, kun få hundrede kroner mere end blandt udviklere af software og computerspil samt blandt it-konsulenter.

Grænseoverskridende opførsel, brud på interne it-systemer og mistanke om svindel.

I de allerstørste danske virksomheder vælger stadig flere ansatte at blive whistleblowere og slå alarm omkring bekymrende forhold hos deres arbejdsgivere.

Alene i 2024 modtog landets største børsnoterede selskaber – medlemmerne af C25-indekset – over 4.000 indberetninger fra whistleblowere, hvilket er en stigning på 80 procent siden 2021.

Det viser en opgørelse, som konsulentvirksomheden PwC har lavet for Berlingske.

»Det er et markant hop. Og der er ingen tvivl om, at en del af forklaringen skal findes i, at kendskabet til whistleblower-platformene er øget de seneste år. Der bliver talt mere om dem både ude i virksomhederne og i medierne,« vurderer Erik Mygind du Plessis, professor på Copenhagen Business School (CBS) med speciale i netop whistleblower-ordninger.

»Jeg tror også, at stigningen skal ses som et udtryk for en stigende tillid til, at det rent faktisk nytter noget at indberette. At virksomhederne handler på det og tager det alvorligt,« tilføjer professoren.

Over 100 fyringer

Hos A.P. Møller - Mærsk, som er landets største virksomhed målt på omsætning, er antallet af indberetninger mere end fordoblet på fire år.

I 2021 var der 634 alarmer på den interne whistleblower-platform »Speak up«, mens tallet sidste år landede på 1.387.

Det svarer til en stigning fra 0,75 til 1,28 indberetninger pr. 100 ansatte.

»Grundlæggende ser vi det som positivt, at whistleblower-kanalen bruges af både medarbejdere og eksterne parter (...) Løbende rapportering er for os et vigtigt værktøj til at identificere og adressere forskellige problemer samt styrke integritet og ansvarlighed i virksomheden,« skriver Mærsk i et svar til Berlingske.

I Mærsks årsrapport for 2024 kan man læse, at 37 procent af indberetningerne det år handlede om »HR-relaterede emner«, mens 26 procent handlede om »svindel«.

Og mange af sagerne resulterede i benhårde konsekvenser.

Mærsk færdigbehandlede 1.170 whistleblower-henvendelser i løbet af året, og ti procent af disse medførte fyringer.

Berlingske har spurgt Mærsk, hvad selskabet tænker om det tal, og om der er nogle dele af koncernen, som er omdrejningspunkt for særligt mange henvendelser fra whistleblowere.

Det har Mærsk – der har over 100.000 ansatte på tværs af 130 lande – imidlertid ikke svaret på.

Selskabet skriver dog, at det har investeret i at »fremme en arbejdskultur, hvor medarbejdere og andre interessenter føler sig trygge ved at bruge de kanaler, vi stiller til rådighed«.

Vestas er topscorer

Ser man på whistleblower-indberetninger i forhold til antallet af ansatte, modtog Mærsk i 2024 næstflest af alle C25-virksomhederne.

Øverst på listen ligger Vestas, som sidste år fik 757 indberetninger – svarende til 2,16 pr. 100 ansatte.

Det er markant flere end de øvrige selskaber i C25, og det er i øvrigt fjerde år i træk, at Vestas topper listen.

»Umiddelbart kunne man jo godt tænke: Hold da op, der er store problemer i Vestas,« siger professor Erik Mygind du Plessis fra CBS.

»Men de høje tal kan også tyde på, at de ansatte i selskabet er trygge ved at bruge ordningen, fordi den bliver taget alvorligt,« tilføjer han.

I et skriftligt svar til Berlingske lyder det, at Vestas er »generelt tilfredse« med antallet af indberetninger i det interne system »EthicsLine«.

»Det er udtryk for, at der er tillid til vores whistleblower-system. Vi ønsker, at vores medarbejdere fortsætter med at tage en åben og tillidsfuld dialog, da det styrker kulturen og medarbejdertilfredsheden i virksomheden.«

Af selskabets årsrapport fremgår det, at 500 ud af de i alt 757 indberetninger blev vurderet til at være »unsubstantiated« (udokumenterede, red.).

»Det vigtigste i denne sammenhæng er derfor at se på, hvor mange indberettede sager der overtræder vores adfærdskodeks. Dette tal har ligget stabilt over en årrække,« skriver Vestas til Berlingske.

Vil flade ud

Stigningen i antallet af whistleblower-henvendelser hos C25-selskaberne har været markant de seneste år, men den vil ikke fortsætte.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Trine Vestengen Hopkins, som er leder af afdelingen Risk Assurance i PwC.

»Vi forventer, at stigningen i antallet af indberetninger vil flade ud, efterhånden som virksomheder bliver bedre til at forudse og håndtere potentielle problemer proaktivt. Fokus på åbenhed og ansvarlighed vil fortsat være afgørende for at opretholde en sund og gennemsigtig organisation,« siger hun.

PwC-chefen understreger i øvrigt, at stigningen i henvendelser pr. 100 ansatte i C25-selskaberne er noget mere afdæmpet, end de absolutte tal giver indtryk af.

I 2021 var der således 0,37 indberetninger pr. 100 ansatte på tværs af de selskaber, som medtager oplysningerne i deres årsrapport, mens tallet i 2024 var 0,47.

»Det kan indikere, at virksomhederne i højere grad arbejder med at forudse og håndtere potentielle hændelser, før de udvikler sig til whistleblower-sager,« siger Trine Vestengen Hopkins.

Efter et par dage med store udsving i Tesla-aktiens kurs, har selskabet netop præsenteret sit regnskab for første kvartal af 2025. 

Og både indtjeningen pr. aktie (EPS) og omsætningen er lavere, end analytikere havde forventet. 

»Tesla skuffer markant. Forud for regnskabet havde Tesla ellers allerede meldt ud om et ringere salg af biler, så forventningerne til regnskabet var allerede svækket,« siger Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervskommentator. 

Omsætningen for første kvartal 2025 har været på 19,34 milliarder dollar, 126,4 milliarder danske kroner, mod de 21,11 milliarder dollar, som analytikere fra London Stock Exchange Group ifølge CNBC havde forventet. 

»Men endnu værre så skuffede indtjeningen pr. aktie ved at ligge på 27 cent i stedet for de forventet 39 cent – altså 30 procent ringere end forventet,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Den samlede omsætning er ni procent lavere end sidste år, mens omsætningen fra salget af Tesla-biler er faldet med 20 procent i forhold til samme periode i 2024. 

Forklaringerne

Tidligere på måneden rapporterede Tesla, at antallet af leverede biler i første kvartal var faldet med 13 procent i forhold til leverancerne året før. 

Tesla forklarede det blandt andet med, at selskabet havde måttet foretage opgraderinger af sine fabrikker, og derfor havde måttet sætte samlebåndene på pause. 

Tesla tilføjer nu blandt andet forklaringen, at omsætningen også har lidt under, at den gennemsnitlige salgspris på bilerne også er faldet. 

Og så er der Trumps toldkrig. 

I regnskabet slår Tesla fast, at selskabet er ramt af toldkrigen. Helt konkret vurderer selskabet, at forsyningskæderne og omkostningerne er negativt påvirket af tolden.

»Det illustrerer det åbenlyse dilemma for Musk: At han er en central del af Trumps hold og det regeringskontor, som er sat i verden for at rydde op i det offentlige bureaukrati, mens Musks eget selskab åbenlyst lider, fordi han skal være politiker,« siger Thomas Bernt Henriksen. 

Det samme konkluderer The Wall Street Journal: At Tesla betaler prisen for Musks handlinger, der har ført til en markant politisk modreaktion. 

Markant fald

Tesla-aktien er faldet markant de seneste måneder. I 2025 er aktien således faldet med omtrent 40 procent. Mandag faldt den med knap seks procent, mens der var stigninger i løbet af dagen tirsdag, inden regnskabet landede.

Som Berlingske beskrev tidligere tirsdag, så mener analytiker Dan Ives fra Wedbush Securities ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, at Elon Musk bør trække sig fra samarbejdet med Donald Trump og fra sit arbejde med at skære i de offentlige udgifter. 

I hvert fald, hvis han har Teslas bedste for øje. 

»Tesla er Musk, og Musk er Tesla, og enhver, der tror, at skaden på varemærket, som Musk har forårsaget, ikke er virkelig, bør tilbringe nogen tid med at tale med bilkøbere i USA, Europa og Asien,« udtalte Dan Ives. 

Udgangspunktet for resten af året er allerede ringere end forventet for Tesla. 

»Markederne vil næppe have nogen særlig tiltro til, at andet kvartal bliver bedre. Over hele kloden er den meldinger om, at Trumps toldkrig og Musks rolle i regeringen har ramt Teslas omdømme,« siger Thomas Bernt Henriksen.