Godeftermiddag og velkommen til fredagens Business-update her på Berlingske.

Vi har som sædvanlig været mediebilledet rundt for at give dig et overblik over dagens vigtigste erhvervsnyheder.

God læselyst!

#1 – DSV sælger aktier for 37 milliarder: Seks tunge investorer er i kernen

Den danske logistikkæmpe DSV vil nu sælge aktier for 37,3 milliarder kroner for at finansiere købet af den tyske transportgigant DB Schenker.

Blandt kernen af de nye investorer er danske ATP, der har lovet at købe for 500 millioner samt den diskrete Klampenborg-baserede kapitalforvalter BLS Capital, der har købt for en milliard kroner. Det skriver Børsen.

Derudover har de amerikanske kapitalforvalter BlackRock og Capital Group, den norske oliefond og Canada Pension Plan Investment indgået aftale om at købe nye aktier.

DSV oplyste for tre uger siden, at virksomheden var valgt som køber af den tyske virksomhed for en pris på omkring 107 milliarder kroner.

Købet vil tilføre DSV næsten 150 milliarder kroner mere i omsætning, ligesom den danske virksomhed snart skal byde velkommen til mere end 70.000 nye medarbejdere.

#2 – Netflix hæver prisen for danskere

Det bliver fremover dyrere for danske kunder at følge med i serier og se film på Netflix. 

Fra torsdag hævede streaminggiganten således priserne, så de nu spænder fra 89 kroner til 169 alt efter abonnementstypen. Før lød priserne på mellem 79 og 149 kroner. Det skriver Mediewatch.

»I takt med at vi løbende leverer mere værdi til vores medlemmer, beder vi dem indimellem om at betale lidt mere. Fra torsdag justerede vi priserne i Danmark med priser startende fra 89 kroner,« oplyser Netflix om prisstigningerne. 

I lande som Storbritannien og Canada har Netflix indført et billigt abonnement til 50 kroner med reklamer. Det er dog ikke på tegnebrættet i Danmark, skriver Ekstra Bladet.

#3 – Nordic Waste-ejer dropper løfte om klimafond 

Skandalen om jordskreddet fra Nordic Waste ved Ølst i Randers var på alles læber i december. 

I forlængelse af dette lancerede den udskældte ejer, oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, gennem sit selskab USTC, at der ville blive oprettet en klimafond på 500 millioner kroner. 

Klimafonden skulle »fokusere på utilsigtede konsekvenser af klimaforandringer i Danmark«. 

Den plan bliver nu droppet. Det skriver USTC, som Torben Østergaard-Nielsen ejer sammen med sine to døtre, i en pressemeddelelse. 

»Det er ingen hemmelighed, at vi havde en ambition om at rejse 500 millioner kroner ved at samle aktører på tværs af brancher, men det har vist sig sværere end forventet i forhold til fondsjura, og der var udsigt til en langvarig proces, hvis det skulle lykkes,« lyder det i pressemeddelelsen. 

I stedet vil selskabet bruge 50 millioner kroner på at redde de danske fjorde, hvilket også skal ske gennem oprettelsen af en fond. Den kommer til at have fokus på at »genoprette balancen« i 20 udvalgte fjorde. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: »Kongetallet« smadrer alle forventninger: Renterne banker op

Der blev skabt langt flere job end forventet i USA i september, og arbejdsløsheden faldt. Det er et godt tegn for økonomien, men til gengæld skal den officielle rente måske ikke helt så hurtigt ned. Markedsrenterne stiger kraftigt sammen med dollaren. Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, kan være tilfreds.

Læs hele artiklen her.

B: Se, jeg kører uden hænder. Her er den første selvkørende bil på danske veje

Kom med på en køretur med Berlingskes journalist Povl Dengsøe – uden hænder. Ford har fået den første godkendelse i Europa af en helt selvkørende og selvstyrende bil.

Se, hvordan det fungerer med 110 i timen på motorvejen her. 

C: Ny dokumentar hævder at have knækket koden bag mystisk skaber af bitcoin: Kan sende chok gennem markedet

Det japanske pseudonym Satoshi Nakamoto har i årevis været et mysterie. Navnet dækker over bitcoins skaber. Men nu har en dokumentar måske løst den gåde, der kan gå hen og sende chokbølger gennem markederne. 

Læs hele artiklen her. 

Tak, fordi du læste med. God weekend!

I baggrunden tikker regningen – den ender på omkring én milliard kroner.

For nylig blev de sidste mobilkunder flyttet – uden at ret mange opdagede det.

Men der går endnu et par år, før »dragen i kælderen« lader livet.

Svenske Monika Gullin står med sin hidtil største opgave.

»Jeg havde ikke lige så mange grå hår for to år siden. Jeg øger frekvensen af min hårfarvning,« siger hun med et stort smil, men konstaterer samtidig, at »det går fint, selv om der klart har været udfordringer undervejs, og at tingene ikke er gået lige så hurtigt, som vi troede for to år siden«.

Ud med it-spaghettien

Opgaven er også stor: Al den gamle TDC-koncerns »it-spaghetti«, som tidligere koncernchef Jens Alder døbte mange årtiers knopskydning, skal flås ud og erstattes af moderne it, der fungerer som byggeklodser, og som vil give kunder hos YouSee, Telmore, Hiper, TDC Erhverv m.fl. bedre selvbetjeningsmuligheder og alle de ansatte bedre kundekendskab og arbejdsforhold.

»Det er et kæmpestort system med digitale kanaler, kundetjenester, butikker, eksterne salgskanaler o.s.v. Faktisk er det det største system, jeg nogensinde har været med til at implementere, og der har klart været børnesygdomme, men vi har ikke haft den slags problemer, som man nogle gange læser om,« siger Monika Gullin, ikke uden stolthed.

Hun blev i august 2021 hentet som teknisk direktør til Nuuday-koncernen, da TDC blev splittet op i Nuuday og TDC Net. Det var Nuudays netop tiltrådte topchef, briten Jon James, som ringede. De to havde tidligere arbejdet sammen i den svenske telegigant Tele2.

Nu skulle – som Jon James ofte omtaler det – dragen ud af kælderen. »Dragen« er et årtier gammelt Columbus-mainframesystem, som stadig kører, og som i stigende grad ses som en klods om benet på koncernen. 

Én milliard kroner blev der sat af til at få dragen og alle dens aflæggere aflivet og et nyt system fra leverandøren Netcracker på plads i stedet. Øvelsen skal med Jon James' ord give Nuuday en position blandt teleselskaber som blandt »de bedste i Europa og blive den digitale leder, som vi burde have været for længe siden«.

Siden har 80 fuldtidsansatte i Nuuday og 70 fra Netcracker arbejdet på »systemskiftet«.

»Vi vil gerne slukke for dragen i kælderen i 2027 – men det er ikke sikkert, at vi når det, for det er ikke bare os, der mader dragen, men også TDC Net,« konstaterer Monika Gullin.

En halv million mobilkunder flyttet

Alle YouSees mobilkunder – en halv million kunder og 700.000 abonnementer – er netop blevet flyttet over til det nye system, hvilket ifølge hende var »den enklere del«. Teknikerne skal løse koblinger til flere end 55 forskellige systemer med alt fra betalingstjenester til loginløsninger. Samtidig er en ny hjemmeside med bedre selvbetjening og et nyt system til kundeservice og YouSees butikker gået i luften.

Nu brugertestes næste overflytning, som begynder her i efteråret og slutter i 1. kvartal 2025. Denne gang er det kabel-tv-, fiber- og fastnetkunder samt tv-kunderne, der skal flyttes over – og igen helst uden, at de bemærker noget.

Det er en udfordring, for alt skal spille sammen med de mange steder, hvor Nuuday-selskaberne lejer sig ind på kabel-tv- og fibernet, og samtidig med at flere kunder undervejs skifter fra fastnet til hurtigere fibernet eller fra kabel-tv-net til fibernet. Omkring 30 flere systemsammenkoblinger skal håndteres her.

»Vi skal være forsigtige. Flertallet af kunderne kommer nu, og vi skal sikre dem en god kundeoplevelse,« fastslår Monika Gullin.

Det har krævet et massivt oprydningsarbejde at nå så langt. Kundedata har ligget i mange forskellige systemer, og de har ikke altid været identiske eller opdaterede.

»Oprydningen har været en større udfordring, end jeg troede. Man løfter stenene og finder så altid lidt mere – det er ligesom et ormebo,« konstaterer hun.

Derfor er der lavet otte testrunder inden hver overflytning for at sikre, at alle data er korrekte, og kunden eksempelvis ikke får tilsendt regningen til en forkert e-mailadresse.

»Ingen lysende, røde lamper«

»Vi har ingen lysende, røde lamper, men vi er meget ydmyge i forhold til det, vi går ind i – og hele tiden skal vi sikre os at have en plan B og en plan C. Lige nu lever vi i spaghettien, hvor kundeservice har kunder i både det nye system og det gamle. Det er vældigt vigtigt for os, medarbejderne og kunderne, at vi kommer over på ét system. Og det spændende kommer nu,« siger Monika Gullin med henvisning til overflytningen af internet- og tv-kunderne.

Sidst i rækken kommer erhvervskunderne.

»Det sker i 2026. Det er dog ikke sikkert, at alle store kunder kan flyttes – det afhænger af deres kontrakter, som måske skal genforhandles,« siger den tekniske direktør.

Hun sammenligner hele operationen med en bjergbestigning.

»Vi klatrer op på bjerget og ved, hvor næste basecamp ligger. Så må vi se, hvad der sker, hvordan vejret ser ud, og hvor næste basecamp er. Der sker så meget omkring os,« konstaterer hun.

Europas største anlæg til behandling af atomaffald får en millionbøde for gennem mange år ikke at have haft styr på sin it-sikkerhed.

Det er det britiske Sellafield-anlæg i det nordvestlige England på grænsen til Skotland, som må bøde for at have udsat sig selv og andre for risikoen for alvorlige hackerangreb, der kunne blive en trussel mod den nationale sikkerhed.

Det statsejede værk har tidligere erkendt sin skyld og beklaget, at sikkerheden ikke var i orden. Det koster nu en bøde på 332.500 pund (2,94 millioner kroner) plus sagsomkostninger på 53.200 pund (470.000 kroner), har retten i Westminster i London afgjort.

I fire år, fra 2019 til 2023, var det seks kvadratkilometer store anlæg et åbent mål for hackere.

Det britiske dagblad The Guardian har afsløret, at 75 procent af Sellafields computerservere ikke var opdaterede og dermed stod sårbare over for cyberangreb. Oveni lå oplysninger til skade for den nationale sikkerhed frit tilgængelige, ligesom de kritiske it-kontroller, som værket hævdede at foretage, slet ikke blev gennemført.

Avisen afslørede også, hvordan eksterne leverandører kunne sætte USB-nøgler i Sellafields systemer, uden at det blev kontrolleret.

Omtalt som »Voldemort«

Sikkerheden i it-systemerne var så gennemhullet, at forholdene i daglig tale blev omtalt som »Voldemort« med henvisning til den onde troldmandsskurk i Harry Potter-serien.

Sellafields område rummer blandt andet 22 betonsiloer, opført mellem 1964 og 1983. De rummer 11.000 kubikmeter fast affald og radioaktivt dækvand fra aktive og lukkede britiske atomkraftværker, herunder verdens største plutoniumdepot.

Flere lande var så bekymrede for situationen på Sellafield, at de sendte hemmelige advarsler til den britiske regering for at forhindre en ulykke, der kunne sprede en sky af radioaktive partikler ud i verden.

Sellafield beskæftiger omkring 11.000 ansatte.

Retsformanden i Westminster gjorde det klart, at han kun kunne dømme Sellafield på det grundlag, at der ikke var faktiske beviser for, at der havde været hackerangreb. Bøden blev nedsat med en tredjedel, fordi værkets ledelse har erkendt sin skyld, og samtidig slår retten fast, at Sellafield gennem de seneste måneder har arbejdet på at forbedre cybersikkerheden.

»Forseelserne i denne sag er alvorlige,« understregede dommer Paul Goldspring.

It-eksperter har tidligere slået fast, at »enhver hacker med rimelige evner eller en ondsindet insider« var i stand til at tilgå følsomme oplysninger fra Sellafields it-systemer eller igangsætte såkaldt malware, altså ondsindede computerprogrammer som vira, så de kunne stjæle data.

I årevis har der været vokseværk i den såkaldte fedmerate i den amerikanske befolkning.

Men nu har udviklingen, hvor amerikanerne bliver mere og mere overvægtige, måske ramt sin top og er ved at vende.

Dugfriske data viser, at den amerikanske fedmerate for voksne er faldet med cirka to procentpoint mellem 2020 og 2023.

Tallene kommer fra en survey fra det amerikanske datacenter National Center for Health Statistics, hvor vægt og højde er blevet målt af læger og indrapporteret.

Og måske, når vi om nogle år ser tilbage på netop denne nyeste udvikling, kan det markere et skæringspunkt for, hvornår fedmeniveauerne stoppede med at stige og stige.

Udviklingen kan endda kobles til den danske medicinalgigant Novo Nordisk og dets lægemidler til vægttab.

Sådan lyder vurderingen fra Financial Times' ansvarlige datajournalist John Burn-Murdoch i en klumme:

»Der har i nogle kredse været en tendens til at betragte det at tage stoffer for at tabe sig som snyd, ikke dydigt, og ikke som det er meningen, det skal gøres. Men her er pointen: Det virker. Og jeg formoder, at når vi ser tilbage på diagrammer over fedmerater i de kommende generationer, vil der være vendepunkter i 2020erne for at bevise det,« skriver John Burn-Murdoch.

I et opslag på det sociale medie X har han delt grafen, som han kalder en af de mest markante tendenser, han nogensinde har kortlagt.

Novo Nordisks guldæg

Det er nok gået de færrestes næser forbi, at Novo Nordisk er i rivende udvikling.

Med det aktive stof semaglutid har selskabet tjent styrtende på midler som Wegovy og Ozempic.

Novo Nordisk har endda for nylig selv meddelt, at virksomheden får problemer med at levere diabetesmedicinen Ozempic resten af året på grund af blandt andet øget efterspørgsel.

Flere forsøg har vist, at Novo Nordisks midler som Ozempic og Wegovy medvirker til store og vedvarende reduktioner i kropsvægt.

Især i USA er forbruget af midlerne stort. En ud af otte voksne amerikanere har brugt midlerne, og der er seks procent nuværende brugere.

Og med de tal kobler datajournalisten John Burn-Murdoch, at Novo Nordisks resultater nu begynder at vise sig på befolkningens vægt.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan være sikre på, at Novo Nordisk står bag udviklingen. Men ifølge John Burn-Murdoch er der »højst sandsynligt« en sammenhæng.

Der er tilmed også en kobling i forhold til udviklingen ved danskernes overvægt.

Ved udgangen af 2023 brugte tre procent af voksne danskere Novo Nordisks midler, og den årelange stigning i fedmeniveauerne aftog samme år blandt flere aldersgrupper, skriver Financial Times.

Facebook-stifter og -topchef Mark Zuckerberg har aldrig nogensinde været rigere.

Og nu er han for første gang verdens næstrigeste mand.

Dermed overhaler han Amazon-stifter Jeff Bezos, der gennem flere år har haft verdens største eller næststørste formue, indenom.

Det er aktiekursen i Meta-koncernen, der ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, der sender den 40-årige Mark Zuckerbergs formue i vejret. Kursen fortsætter med at stige.

Mark Zuckerberg har derfor nu en personlig formue på 206,2 milliarder dollar, viser nyhedsbureauet Bloombergs milliardærindeks. Det gør ham 1,1 milliarder dollar rigere end 60-årige Jeff Bezos, der i sommeren 2021 overlod roret i sit internetimperium til Andy Jassy, der hidtil havde stået i spidsen for Amazon Web Services, der sælger lagerplads og serverkapacitet i store datacentre til virksomheder.

Jeff Bezos har dog stadig styr på sit livsværk, idet han er bestyrelsesformand for Amazon.

Stadig fuld kontrol

Mark Zuckerberg har også styr på sit imperium. Selvom han tidligere i år igen solgte lidt ud af sin aktiepost, ejer han fortsat omkring 13 procent af Meta-koncernen. Hans aktier har imidlertid en stemmevægt på 54,4 procent, således at han reelt sidder fuldt på magten i det selskab, som han stiftede tilbage i 2004, og som har været børsnoteret siden 2012.

Meta-aktien er steget med hele 23 procent, siden koncernen rapporterede om et 2.-kvartalsregnskab med et salg, der var bedre end forventet, og samtidig annoncerede, at satsningen på de store sprogmodeller, som chatbotter med kunstig intelligens anvender, fortsætter.

Meta har derfor investeret i udbygning af sine datacentre, der leverer computerkræfterne til at holde teknologien kørende, og lancerede for nylig et nyt sæt VR-briller, Orion.

Mark Zuckerbergs formue er siden årsskiftet vokset med 78 milliarder dollar. Det er den største stigning overhovedet blandt de 500 rigeste i verden, som millionærindekset omfatter.

Verdens rigeste mand er fortsat den kontroversielle Elon Musk, der er topchef i elbilgiganten Tesla og ejer rumselskabet SpaceX samt det sociale medie X/Twitter. Elon Musk er lige nu god for 256 milliarder dollar.

Som nummer fire på listen ligger den 75-årige franskmand Bernard Arnault, hvis familie står bag luksusvarekoncernen LMVH med blandt andet mærkerne Louis Vuitton og Sephora. Hans formue er lige nu opgjort til 193 milliarder dollar.

Nummer fem er amerikaneren Larry Ellison, der stiftede it-giganten Oracle. Også Ellison har tidligere været kontroversiel i sine udtalelser. Hans formue er nu på 179 milliarder dollar.

Alle milliardærernes formuer er ikke penge, de har i hænderne, men vil kræve, at de sælger deres aktieposter.

107 hjemmesider, der er blevet brugt af russiske efterretningsagenter og deres håndlangere i USA, har fået trukket stikket.

Det er sket efter indgreb fra den amerikanske regering og softwaregiganten Microsoft.

Det amerikanske justitsministerium har beslaglagt 41 internetdomæner, der blev anvendt til computersvindel og -misbrug, mens Microsoft har fået lukket andre 66 i en større aktion.

Internetadresserne blev brugt af hackergruppen Star Blizzard, som ifølge USA arbejder for den russiske efterretningstjeneste FSB og har været aktiv siden i hvert tilfælde 2016, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

»Den russiske regering har kørt dette program for at stjæle følsomme oplysninger om amerikanere gennem brug af tilsyneladende legitime e-mailkonti til at snyde ofrene til at afsløre kontooplysninger,« siger USAs vicejustitsminister, Lisa Monaco, i en udtalelse.

Star Blizzard – der også går under navne som Coldriver og Callisto Group – angreb Microsoft-brugere ved at sende dem links til falske hjemmesider for at få dem til at indtaste personlige oplysninger, oplyser Microsofts enhed for digital kriminalitet. 

Den har identificeret 30 mål, herunder journalister, tænketanke og ikke statslige organisationer. Også amerikanske virksomheder, tidligere ansatte i det amerikanske efterretningsvæsen, ansatte hos leverandører til forsvaret og ved forsvars- og energiministerierne var i målgruppen.

Indgreb på kritisk tidspunkt

To personer med russisk nationalitet blev i december i USA tiltalt for at være en del af hackergruppen og have stjålet oplysninger, som den russiske regering i 2019 brugte til at påvirke det britiske valg med.

Ifølge Microsoft udpeger hackergruppen sine mål og udvikler så en personlig kontakt med dem, inden gruppen sender links til de falske hjemmesider, hvorigennem de kan opsnappe kodeord og andre personlige oplysninger.

Microsoft forventer, at Star Blizzard straks vil begynde at opbygge nye, farlige hjemmesider, som kan bruges fremover, men mener, at den store lukkeoperation rammer på et vigtigt tidspunkt, hvor der er stor opmærksomhed om fremmede landes indblanding i det forestående amerikanske præsidentvalg.

»At genopbygge infrastruktur tager tid, beslaglægger ressourcer og koster penge. Dagens operation er et eksempel på den indflydelse, vi kan få mod cyberkriminalitet, når vi arbejder sammen,« lyder det fra Steven Masada, der er juridisk vicedirektør i Microsofts enhed for digital kriminalitet.

Det er ikke længe siden, at Bellabeat med hovedsæde i Zagreb blev kaldt »en kæmpe succes« med en anslået værdi på den gode side af 25 milliarder kroner.

Afsenderen af de store ord var den danske investeringsfond Nordic Eye, som siden 2018 har været medejer af det kroatiske selskab, der sælger fitnessarmbånd til kvinder.

I løbet af sommeren blev der dog lagt en dæmper på euforien.

Her måtte Nordic Eye nedjustere den anslåede værdi til mere beskedne syv milliarder kroner. Og nu er Berlingske kommet i besiddelse af interne dokumenter, som afslører, at Bellabeat er havnet i økonomiske problemer.

På et år er selskabets omsætning næsten halveret, mens der i samtlige kvartaler i perioden har været tab på driften (ebitda).

Og det er et decideret sygdomstegn, mener Frederik Aakard fra DEMA Partners, som rådgiver om handel med virksomheder.

»Som ejere eller direktører i en virksomhed har du på ingen måde lyst til at se fire kvartaler i træk med negativ driftsindtjening, samtidig med at omsætningen falder. Det er det, man vil kalde en dødsspiral,« siger han og tilføjer:

»Bellabeat får ingen værdi ud af de mange penge, selskabet brænder af. Så motoren er simpelthen gået i stå.«

Berlingske har stillet en række spørgsmål til Bellabeats to stiftere og direktører, Urska Srsen og Sandro Mur, men de har ikke ønsket at udtale sig om selskabets økonomiske kvaler og årsagerne hertil.

»Et helt vildt selskab«

Oplysningerne om Bellabeats økonomiske situation fremgår af fortrolige orienteringer, som Nordic Eye har udsendt til sine omkring 400 investorer, der både dækker over velhavende privatpersoner og større formueforvaltere.

Hos investeringsfonden er man imidlertid ikke meget for at kommentere Bellabeats nedtur over for Berlingske.

»Som venture fond investerer vi i vækstvirksomheder. Det betyder, at der helt sædvanligt kan være større både forudsigelige og uforudsigelige udsving i deres økonomiske performance end i mere modne virksomheder. Dette er vores investorer helt indforstået med,« skriver direktør Anders Kaasgaard i et skriftligt svar.

For et år siden besøgte Berlingske selvsamme Anders Kaasgaard på Nordic Eyes' kontor i Nyhavn, og her var han anderledes åbenmundet.

»Bellabeat er et helt vildt selskab. Og det er en fantastisk historie for os,« sagde han.

På kort tid havde Bellabeat – ifølge Nordic Eye – udviklet sig til et selskab med omkring fem millioner betalende brugere, et salg i milliardklassen og samarbejder med globale superbrands som Tesla, Netflix, Apple og Miley Cyrus.

Og ifølge Nordic Eye var værdien af det kroatiske selskab steget fra 400 millioner kroner i 2018 til svimlende 26 milliarder kroner.

Altså en 65-dobling på bare fem år.

Danskerne ejede på det tidspunkt omkring 20 procent af aktierne i Bellabeat, og den investering stod dermed til at blive mangedoblet.

»Det kan blive en virkelig god investering for os og vores investorer. Vi kalder Bellabeat vores egen Pandora, fordi casen er så vild,« sagde Anders Kaasgaard med henvisning til kapitalfonden Axcels investering i det danske smykkeselskab Pandora, som endte med at give pengene 40 gange igen.

Siden har Berlingske i en række artikler afsløret Bellabeat i overdrivelser og usandheder, og samtidig har eksperter fra ind- og udland sat spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Et af de helt store spørgsmål i sagen er fortsat: Hvor stammer Bellabeats store omsætning fra?

Forretningshemmeligheder

Ifølge de interne rapporter fra Nordic Eye havde Bellabeat i april, maj og juni i år en samlet omsætning på 666 millioner kroner.

Men kun en meget lille del af pengene kommer fra salg af de fitnessarmbånd, som selskabet ellers reklamerer stort med på sin hjemmeside.  

Bare tre procent af Bellabeats samlede omsætning over de tre måneder – svarende til knap 20 millioner kroner – udgøres af salg af hardware, altså fysiske produkter. 

Næsten hele omsætningen stammer derimod fra »abonnementer«, fremgår det af Nordic Eyes' rapporter.

Her står der, at Bellabeat har flere millioner betalende kunder. Men det er ikke enkelt at finde ud af, hvad de mange mennesker egentlig abonnerer på. 

På et møde i Zagreb i efteråret 2023 fortalte Bellabeats stiftere, Urska Srsen og Sandro Mur, til Berlingskes udsendte, at langt størstedelen af abonnenterne kommer ind via såkaldte web apps, som kan tilgås fra computere.

Men de to stiftere ønskede hverken at oplyse navnene på de omtalte web apps eller forklare, hvor på internettet de kan findes.

Det er forretningshemmeligheder, forklarede de kryptisk.

Den svenske techanalytiker Björn Jeffery har dog kaldt dén forklaring »underlig«.

»Hvem gider sidde hver aften og tage sin computer frem og skrive ind, hvad man har spist, og hvordan man har sovet? Det gør man ikke. Du gør det jo på mobilen,« sagde han til Berlingske.

I forbindelse med denne artikel har Berlingske igen spurgt de to stiftere af Bellabeat samt Nordic Eye-direktøren Anders Kaasgaard, hvad der er Bellabeats primære abonnementsprodukt.

Ingen af dem har ønsket at svare på spørgsmålet. 

Heller ikke Thomas Black-Petersen, der er formand for det såkaldte investor board i Nordic Eye, vil udtale sig om sagen.

Ifølge rapporterne fra Nordic Eye bruger Bellabeat en meget stor del af sin omsætning på »tiltag inden for marketing« med det formål at »fastholde og øge omsætningen«. 

I nogle perioder har selskabet brugt 250 millioner kroner om måneden på marketing.

Berlingske har spurgt Bellabeats stiftere, hvad de mange penge konkret bruges på. 

Men det har de ikke svaret på.   

Intet tyder dog på, at de enorme udgifter til marketing har den ønskede effekt lige nu. 

For dels er Bellabeats omsætning næsten blevet halveret på et år, og samtidig fremgår det af de interne dokumenter fra Nordic Eye, at selskabet i samme periode har mistet 41 procent af dets abonnenter.

Tabte to milliarder

Den seneste tids krise i Bellabeat har gjort ondt på Nordic Eye.

I juli præsenterede fonden et årsregnskab for 2023, der viste et underskud på to milliarder kroner.

Samtidig blev værdien af selskabets aktiver nedskrevet fra tre milliarder kroner ved udgangen af 2022 til at lyde på knap 900 millioner kroner ved nytår 2023.

Og Bellabeat er den helt overvejende grund til det.

»Den negative udvikling i værdien af fondens aktiver har været markant større end forventet, selv i et meget udfordrende marked,« skrev Nordic Eye i regnskabet.

Anne Aamot må siges at have udvist rettidig omhu.

Hun har i god tid købt stort ind til sit lager af amerikansk vin og kan derfor styre trygt uden om den massive amerikanske strejke, hvor ansatte i 36 havne fra Houston til New York har nedlagt arbejdet for at kræve mere i løn og afværge en varslet automatisering, der vil koste mange jobbet.

Men det er langtfra alle, der er i samme situation som Anne Aamot. Strejken kan betyde, at danskerne vil opleve mangel på en lang række forskellige varer. Heriblandt amerikansk vin.

Anne Aamot er ejer af virksomheden AmericanWine, der importerer og sælger amerikansk vin, og hun har tænkt taktisk nok til at undgå udfordringer med at løbe tør for forsyninger lige med det samme.

»Vi har heldigvis et godt lager med vin til vores kunder, men jeg kender andre, der har problemer og ikke har nok vin til julehandlen,« fortæller hun.

Ville du også have problemer, hvis du ikke havde købt ekstra ind til lageret?

»Ja. Som sagt har vi fokus på logistik og distribution fra USA. Vi har stadigvæk et godt lager lige nu, selvom det erfaringsmæssigt tager mellem otte og 12 uger fra bestilling af en ordre i USA, til vinen lander i København. Så hvis man bestiller nu, kan man ikke regne med at modtage det før i slutningen af januar.«

Danmark har en »ekstremt stor« samhandel med USA, og derfor vil det kunne mærkes herhjemme, at store dele af skibstrafikken i landet er lammet. Det fortæller Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

»Det er vores største eksportmarked, men vi importerer også rigtig meget fra USA. Meget af det er så tjenester. Vareimporten fra USA ligger dog på omkring 40 milliarder kroner om året,« slår han fast.

Højt på listen over, hvilke varer der importeres mest fra USA til Danmark, finder man ud over vin blandt andet træbriketter, fisk og skaldyr, spillekort og makeup. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

»Generelt er man nok bundet af kontrakter nogle steder og venter på leverancer. Hvis alle ens konkurrenter så også skal bruge fisk eller træbriketter eller amerikansk vin og begynder at finde alternativer, kan det lægge et pres på markedet,« siger Allan Sørensen.

Har købt stort ind

Strejken er omfattende, men konsekvenserne afhænger i høj grad af, hvor længe den kommer til at fortsætte.

Derfor holder danske virksomheder et vågent øje med de 45.000 strejkende havnearbejdere, der natten til tirsdag forlod arbejdet i havnene fra Miami til New York.

En af dem er Erik Thürmer, der er administrerende direktør og ejer af værktøjsvirksomheden Thürmer Tools, der producerer gevindværktøj og bor til industrien.

Her udgør containerimport 60 procent af virksomhedens varer, men da udfordringerne med transporten af disse har været længe undervejs, har også han kunnet udvise rettidig omhu. 

»Vi har forudset, at det ville ske, og derfor har vi taget meget store mængder varer hjem,« siger Erik Thürmer og tilføjer:

»Vi hører fra vores samarbejdspartnere i USA, at amerikanerne har været forberedte i lang tid. Så man har sat sig på containerpladsen og prioriteret, hvad man skulle have ud af landet. Det har også udmøntet sig i højere priser.«

Erik Thürmer peger på, at problemerne lige nu rammer handlen mellem virksomheder internt, men det vil – hvis strejken fortsætter – også kunne mærkes hos den enkelte dansker.

Strejken kan nemlig resultere i, at der kan opstå mangel på tomme containere, fordi de ligger stille i USA.

Samtidig peger han på, at det i forvejen er kompliceret for en virksomhed som hans at navigere, når også konflikter i Mellemøsten og spændinger i Kina udfordrer forsyningskæderne.

»Vi kan ikke rigtig sige, at noget er fra USA eller Kina, for rigtig mange ting, vi får fra USA, kommer oprindeligt fra Kina. Det hele hænger sammen,« siger Erik Thürmer.

Strejken rammer bredt

Situationen giver også hovedpine andre steder, hvor den kan påvirke de danske forbrugere. Madvarer som peanutbutter, Hershey's-chokoladebarer og sportsudstyr som blandt andet amerikanske fodbolde kan der også opstå mangel på. Det skriver TV 2.

»Det er klart, at der er nogle forbrugsvarer, som vi må leve uden, hvis det her fortsætter. Især de amerikanske produkter, der ikke produceres andre steder, bliver ramt,« siger Nikolaj Aarøe fra konsulenthuset Slinkert & Aarøe, som specialiserer sig i transportbranchen, til TV 2.

Det er dog ikke kun importen af amerikanske varer, der giver panderynker hos virksomhederne. Mange danske virksomheder kæmper i øjeblikket med problemer med at eksportere deres varer til USA.

Det giver blandt andet udfordringer hos Real Coffee, der har containere med værdier for fem millioner kroner – eller omkring ti procent af den årlige omsætning – liggende uden for en havn i New York.

I containerne er der kaffekapsler, som skal sælges til amerikanerne via Amazon. Det gælder også julekalendere, hvor der hver dag kan smages en ny slags kaffe, fortalte Real Coffees administrerende direktør, Lars Mansfeld-Giese, til Berlingske tirsdag.

»Vi har flere tusinde julekalendere i de her containere, og de skal helst til salg fra midten af oktober og frem til 1. december,« sagde han.

Ud over Real Coffee fortalte tøjgiganten Bestseller, at den forbereder sig på strejkens potentielle konsekvenser. Her handler opgaven primært om at finde andre havne, der kan hjælpe.

Det kan dog komme til at udfordre kapaciteten i andre havne, da mange virksomheder forventes netop at søge alternativer.

Slagteriet Danish Crown eksporterer kød til USA, men vil ikke blive ramt med det samme. Konsekvenserne vil først kunne mærkes om en uge eller halvanden, lyder det. Hvis strejken varer mere end et par uger, er det fortsat uvist, hvad planen er.

»Der er måske 20 procent chance for, at det, der lige nu virker som vores bedste bud på, hvordan situationen kan se ud om 14 dage, holder stik. Derfor giver det ikke mening at gisne om det,« sagde pressechef Jens Hansen forleden.

Hos Arla fortalte Christian Fischer Hill, der er indkøbsansvarlig, at mejerigiganten har containere på vej ind mod østkysten i USA, som mejerigiganten primært sender mælkepulver, smør og ost til.

»Vi bliver ved at producere, og hvis vi ikke kan få varerne ind gennem skibsmarkedet, skal vi nok gøre noget andet. Det involverer lagerplads for eksempel. Eller at der er andre markeder, som skal opbevare nogle varer for os,« lød det fra Christian Fischer Hill.

Novo klar med »beredskabsplan«

Den eneste virksomhed, der indtil videre har præsenteret konkrete planer for at navigere uden om problemerne, er Novo Nordisk, der vil sende sine produkter med fly i stedet for skibe.

»Hos Novo Nordisk har vi beredskabsplaner på plads for at minimere eller forhindre eventuelle produktionsforstyrrelser som følge af de potentielle havnestrejker. Vi planlægger at sende vores produkter til og fra USA via luftfragt,« oplyste Novo Nordisk til Berlingske onsdag.

Strejken kommer på et tidspunkt, hvor skibstrafikken har været påvirket af uroen i Det Røde Hav, hvor den iranskstøttede Houthi-bevægelse har angrebet vestlige skibe. 

De sejler derfor ikke længere gennem Suezkanalen, men er i stedet nødt til at tage den lange tur syd om Afrika.

Samtidig har mange virksomheder i forvejen været igennem flere forskellige andre perioder med hård turbulens i verdenshandlen, påpeger Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri.

»Der har været corona, skibe på tværs i Suezkanalen og krigen i Ukraine. Så det er omskifteligt hele tiden at skulle orientere sig i afbrydelserne,« siger han.

Kræver 77 procent mere i løn

De mulige problemer i kølvandet på strejken har været undervejs, siden langvarige forhandlinger om en ny overenskomst for havnearbejderne brød sammen.

Det skete, fordi fagforbundet ILA og arbejdsgiverorganisationen USMX ikke kunne nå til enighed.

Havnearbejderne kræver blandt andet lønforhøjelser på 77 procent, mens arbejdsgiverne indtil videre kun er gået med til lønstigninger på knap 50 procent.

Det er den første strejke af sin slags i 50 år, og den lammer vigtige havne, der håndterer mere end halvdelen af importen til USA og 68 procent af eksporten.

Tusindvis af containere står nu uberørte hen, indtil arbejderne vender tilbage. Samtidig kan containerskibe ikke komme ind eller ud af havnene.

Ifølge den amerikanske storbank J.P Morgan Chase koster strejken mellem 25 og 30 milliarder kroner om dagen.

Allerede inden strejken brød ud, varslede flere af verdens største rederier massive prisstigninger til deres kunder for at dække de øgede omkostninger.

Ekstraregninger, der til syvende og sidst også vil ende hos forbrugerne.

En softwarefejl har ramt Teslas noget kantede elbil Cybertruck, der tvinger Elon Musks virksomhed til at tilbagekalde 27.000 eksemplarer af modellen.

Det skriver CNN.

Problemet er Cybertruckens bakkamera.

Når Cybertrucken sættes i bakgear, kan bakkameraet, der vises på instrumentbrættet, være forsinket i op til otte sekunder. 

Det er langt mere end de to sekunder, der kræves i henhold til de amerikanske føderale sikkerhedsregler, og øger derved risikoen for en ulykke, lyder det ifølge en rapport fra National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA).

Tesla er derfor kommet med en ny softwareopdatering, der skal fikse problemet, lyder det.

Derudover minder NHTSA, meget pædagogisk, Cybertrucks chauffører om at »kigge sig over skulderen og bruge spejlene«.

Det er den femte tilbagekaldelse af elbilen, siden den blev lanceret sidste år. 

I april blev 3.900 Cybertrucks tilbagekaldt, fordi gaspedalen kunne sætte sig fast, når den blev trykket ned, skriver Forbes. 

I februar var Cybertrucks blandt de to millioner køretøjer, som Tesla tilbagekaldte på grund af små skriftstørrelser på advarselsmærkaterne, som ifølge myndighederne kunne øge risikoen for en ulykke.

Og senest i juni fik Tesla påbud om Cybertruckens vinduesvisker, der ikke fungerede optimalt, samt et stykke plastic langs kanten af lastbilens lad, som kunne løsne sig fra køretøjet under kørslen.

Det er ikke muligt at købe en Cybertruck i Danmark. Bilen har en totalvægt på over 3.500 kg og er en pickuptruck. Disse biler er for store og især for tunge til at blive solgt i Europa, skriver FDM.

Store europæiske bilproducenter presser i de sidste timer på for at få EU til fra næste måned at droppe de midlertidige ekstraafgifter på elbiler produceret i Kina.

Afgifterne, som siden juli har gjort biler produceret i Kina af både kinesiske, amerikanske og europæiske bilproducenter op mod en halv gang dyrere, var EU-Kommissionens reaktion på, at Kina giver statsstøtte til bilproduktionen. Dermed kan de kinesisk producerede biler sælges til lavere priser end biler fra deres europæiske konkurrenter.

Kommissionen indførte i sommer midlertidigt afgiften, som gør visse biler hentet til Europa op til 48 procent dyrere, når den lægges oven i de ti procents importafgift, som allerede var en realitet.

Den 4. oktober skal det besluttes, om afgifterne fortsat skal være gældende.

Mercedes og BMW: Drop det

Mod umiddelbar forventning har tiltaget ikke medført klapsalver hos de store europæiske bilproducenter. De kæmper nu for, at EU-landene helt dropper ekstraafgiften, når de mødes fredag for at beslutte, om den midlertidige ordning skal gælde i de næste fem år.

Tyske Mercedes-Benz Group og BMW har begge lagt pres på den tyske regering for at stemme imod. Kina er nemlig deres største eksportmarked, og de frygter kinesiske modreaktioner.

»EU bør søge at forhandle en løsning med Kina i stedet for at indføre afgifter,« siger Mercedes-Benz' topchef, Ola Källenius.

Og BMW-topchef Oliver Zipse bakker ham op.

»Yderligere afgifter skader globalt aktive virksomheder i dette land og kan fremprovokere en handelsstrid, som ingen vinder noget på. Den tyske regering bør derfor indtage et klart standpunkt,« siger han.

Det var den spanske regering, der var først med offentligt at lufte ønsket om ikke at fortsætte med ekstraafgiften. Premierminister Pedro Sánchez lod forstå, at spanske bilproducenter frygter en kinesisk modreaktion, som vil skade den europæiske bilbranche.

Blandt ikke kinesiske bilmærker, som får biler fremstillet i Kina og efterfølgende importerer dem til Europa (og dermed rammes af ekstraafgiften) er BMW, fransk-italienske Stellantis (med mærker som Citroën, Peugeot, Fiat og Opel) samt amerikansk Tesla.

Kan blive svært at rejse flertal imod

EU-Kommissionen, der forbereder og præsenterer EUs fælles holdninger, lægger op til, at der på fredagens møde i Bruxelles skal vedtages ekstraafgifter på helt op til 45 procent på alle importerede elbiler fremstillet i Kina. De vil så træde i kraft fra november 2024.

Det vil kræve et såkaldt kvalificeret flertal blandt EU-landene at afvise forslaget. Det vil sige, at 15 medlemslande med tilsammen 65 procent af EUs samlede befolkning skal stemme imod. Her er Tyskland og Spanien store spillere, men de fleste analytikere anser det for usandsynligt, at der kan samles et flertal mod forslaget.

Diplomater siger til det franske nyhedsbureau AFP, at man håber at kunne fortsætte forhandlingerne med Kina efter vedtagelsen af ekstraafgifterne.

Kinas handelsminister, Wang Wentao, har haft tæt kontakt til EU-systemet, selv om forhandlingerne mellem EU og Kina officielt var slut, uden at det førte til en løsning. Wang Wentao var for nylig på besøg i Bruxelles.

Kina har allerede vist tænder og ser nu på at ville indføre ekstraafgifter på blandt andet europæisk brændevin, visse mælkeprodukter og svinekød, der importeres til Kina. Kina har også klaget til Verdenshandelsorganisationen (WTO) over EUs afgifter.

Den europæiske bilbranche beskæftiger omkring 14 millioner mennesker, men er hårdt presset under den generelle omstilling fra benzin- og dieselbiler til elbiler og fra den konkurrence, som nye mærker – især kinesiske – har skabt ved at presse priserne på elbiler. Elbiler er generelt dyrere end benzin- og dieselbiler, men prisspændet er blevet mindre som følge af den hårdere konkurrence, der ikke er blevet mindre hård, efter at det hidtil boomende elbilsalg er kølnet drastisk.

I Europa er der direkte tale om en tilbagegang i elbilsalget som helhed. I august 2024 blev der her solgt 43,9 procent færre elbiler i forhold til august 2023. Der er dog store udsving mellem landene. I Danmark steg det således med 47,7 procent, og elbiler udgjorde ifølge brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere Danske Bilimportører) 54,85 procent af det samlede salg af nyindregistrerede biler i august. I Tyskland faldt elbilsalget omvendt med 68,8 procent, blandt andet fordi tidligere statstilskud er faldet bort.

USA har allerede lagt ekstraafgifter på 100 procent på kinesiske elbiler, og Canada overvejer at gå samme vej.

Uenighed om CO₂-udledningskrav

Flere europæiske bilproducenter har også på det seneste opfordret EU til at slække på kravene for CO₂-udledningen fra 2025 fra nye biler. Også her henviser de til den pressede økonomi, og flere af de store producenter har nedjusteret de økonomiske forventninger for den kommende tid og overvejer fabrikslukninger.

De producenter, som ikke fra 2025 har fået nedbragt udslippet tilstrækkeligt, risikerer bøder på mange milliarder kroner. Truslen skal sikre, at der sælges betydeligt flere elbiler.

Her er der dog ikke enighed. Volvo Cars og Polestar, der begge har hovedkontor i Göteborg, men har kinesiske hovedejere, opfordrer sammen med 40 andre virksomheder EU til at fastholde kravene, der blandt andet medfører et forbud mod at sælge benzin- og dieselbiler fra 2035.

»2035-målet er afgørende for at få alle interessenter med på denne rejse og garantere EUs konkurrencekraft,« siger Volvo Cars' topchef, Jim Rowan, ifølge Svenska Dagbladet.