Spørger (et fransk " Sociéte Civile de Placement Immobilier á capital variable") ønskede bekræftet at det skulle anses som et selvstændigt skattesubjekt i relation til reglerne om begrænset skattepligt

Skatterådet bekræftede, at Spørger efter praksis var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Det var oplyst, at den enkelte investors hæftelse var begrænset til indskuddet, og at ingen deltagere hæftede personligt eller ubegrænset. Skatterådet lagde derfor til grund, at ingen af deltagerne hæftede personligt for selskabets forpligtelser.

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til at et dødsbo vederlagsfrit overdrog et holdingselskabs aktier i et 100 pct. ejet datterselskab til en påtænkt nystiftet fond uden at dette ville medføre udbyttebeskatning af boet.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i afdødes ideelle interesse og ikke i afdødes personlige eller økonomiske interesse, hvorved Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af kapitalandele i datterselskabet til den påtænkte nystiftede fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Der blev bl.a. henset til, at den påtænkte fonds formål var at støtte almenvelgørende formål. Det at fonden skulle opløses mindre end 18 år efter at den var stiftet, var ikke til hinder for en tilladelse, henset til at fondens aktiver ved opløsning skulle videreføres i en anden fond, som havde samme eller lignende formål.

Som forhold 1 var T tiltalt for momssvig af særlig grov karakter, ved i perioderne 1. juli 2017 - 31. december 2017 og 1. juli 2018 - 31. december 2019 med forsæt til at unddrage statskassen moms, at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger, idet han angav sin virksomheds momstilsvar til i alt 22.902 kr., selvom det korrekte var i alt 923.848 kr., hvorved statskassen blev unddraget 900.946 kr. i moms.

Som forhold 2 og 3 var T tiltalt for skattesvig, ved den 1. juli 2019, for indkomståret 2018, og den 31. august 2020, for indkomståret 2019, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningen, idet han oplyste overskud af sin virksomhed på 217.660 kr. for lavt for indkomståret 2018 og oplyste 243.234 kr. for lavt for indkomståret 2019, hvorved statskassen blev unddraget 173.314 kr. i skat i alt.

Samlet moms- og skatteunddragelse var 1.074.260 kr.

T tilstod.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Tilståelsen støttedes af de oplysninger, der i øvrigt forelå.

T idømtes 7 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 750.000 kr. Ved fastsættelsen af fængselsstraffen lagde retten vægt på, at sagen var fremmet som en tilståelsessag, og at tilståelsen i sagen burde medføre en reduktion af straffen på mellem 10 og 20 %. Desuden lagde retten vægt på, at forholdene var begået i 2017 - 19, og at den lange sagsbehandlingstid ikke kunne henføres til T.

Fængselsstraffen var derfor alene gjort betinget med vilkår om en prøvetid. Ved fastsættelsen af tillægsbøden lagde retten vægt på de samme forhold. Derudover vægtede retten, at T havde betalt sin gæld.

Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse.

T påstod stadfæstelse.

Det fremgår af landsrettens begrundelse og resultat, at Skattestyrelsen udtog i 2020 T til kontrol og bad om hans regnskabsmateriale. Herefter foreslog Skattestyrelsen den 28. april 2021 ændring af T’s moms og skat og traf den 20. maj 2021 afgørelse i overensstemmelse hermed. Den 4. januar 2023 sendte Skattestyrelsen en tiltalebegæring til politiet, der sigtede T den 19. juni 2024. På grundlag af en retsmødebegæring af 13. juni 2025 aflagde T tilståelse i et retsmøde den 15. august 2025.

På denne baggrund fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at antage, at politiet som følge af tilståelsen var blevet sparet for en længere efterforskning. Desuden var der ikke grundlag for at antage, at domstolene var blevet sparet for en længerevarende retssag.

Tilståelsesrabatten efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, skulle derfor henføres til den af Højesteret i UfR 2025.3022 opstillede kategori 3, og skulle dermed som udgangspunkt udmåles i intervallet mellem ca. 10 og 20 %.

Landsretten fandt herefter, at fængselsstraffen, der til dels var en tillægsstraf, passende var fastsat til fængsel i 7 måneder. Fængselsstraffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 120 timer henset til den tid, der var forløbet siden forholdene blev begået, og omstændighederne i øvrigt. Landsretten udtalte vedrørende tillægsbøden, at den skulle pålægges uden hensyn til, om der var opnået en berigelse, og uanset, om der allerede var sket efterbetaling af den unddragne moms og skat. Der var ved fastsættelsen af fængselsstraffen givet rabat efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Herefter og henset til tillægsbødens karakter, kunne den omstændighed, at T havde tilstået forholdene, ikke føre til en nedsættelse af tillægsbøden.

Herefter forhøjede landsretten tillægsbøden til 1.070.000 kr.

S var tiltalt for groft uagtsomt for indkomstårene 2017 og 2018 ikke inden udløbet af den fastsatte frist på 60 dage den 4. juli 2022, jf. Skattestyrelsens brev af den 5. maj 2022, at have indsendt fyldestgørende dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner.

Ved Skattestyrelsens afgørelser af den 5. juli 2023 og 15. maj 2024 blev selskabets skattepligtige indkomst for 2017 forhøjet med 8.759.675 kr. og for 2018 med 7.803.618 kr. Den samlede indkomstforhøjelse vedrørende 2017-2018 var på 16.563.293 kr.

Selskabet indsendte efterfølgende det efterspurgte materiale. Materialet blev den 27. februar 2023 vurderet som værende fyldestgørende.

S erkendte sig skyldig.

Byretten fandt S skyldig.

På baggrund af Skattestyrelsens indstilling vedrørende anmodning om tiltalerejsning, kunne det lægges til grund, at den indstillede bøde var fastsat i overensstemmelse med de principper, der er detaljeret fastsat i lovbemærkningerne til skattekontrolloven, herunder også at grundbøden var nedsat til 125.000 kr. pr. indkomstår (halvdelen af grundbøden), idet selskabet senere havde indsendt dokumentation af den nødvendige kvalitet.

Idet retten henset til lovbemærkningerne ikke fandt grundlag for at nedsætte bøden yderligere, fastsattes straffen til en bøde på 1.906.329 kr.

Denne vejledning handler om

• Spillemyndigheden (J.A.1)
• Spillelovgivningens anvendelsesområde (J.A.2)
• Grønland (J.A.3)
• Kriterier for alle ansøgere (J.A.4)
• Lotteri (J.A.5)
• Klasselotteri (J.A.6)
• Almennyttigt lotteri og landbaseret bingo (J.A.7)
• Væddemål (J.A.8)
• Lokale puljevæddemål (J.A.9)
• Landbaseret kasino (J.A.10)
• Onlinekasino (J.A.11)
• Gevinstgivende spilleautomater (J.A.12)
• Pyramidespil (J.A.13)
• Offentlig hasardspil i turneringsform (J.A.14)
• Markedsføring og oplysningspligt (J.A.15)
• Bortfald (J.A.16)
• Spillemyndighedens tilsyn med udbud og levering af spil (J.A.17)
• Klage og domstolsprøvelse (J.A.18)
• Mulige konsekvenser, hvis spillelovgivningen ikke overholdes (J.A.19)
• Ansvarligt Spil (J.A.20)
• Forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (J.A.21)
• Forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil (matchfixing) (J.A.22)
• Foranstaltninger til beskyttelse af de lovlige spillemarked (J.A.23)
• Spilleverandører (J.A.24)

-

Spørger havde siden 31. maj 2025 været på jordomrejse med sin familie, hvor Spørger havde levet som digital nomade ombord på familiens sejlbåd. Familien havde solgt deres danske bolig og havde siden udrejsen udelukkende opholdt sig i udlandet. Skibet blev den 12. juni 2025 registeret i Tyskland og havde efter denne dato sejlet under tysk flag.

Forud for jordomrejsen ophørte Spørgers hidtidige ansættelse, idet arbejdsgiverens forhold ikke gjorde det muligt at fortsætte ansættelsen under jordomrejsen. Spørger stiftede derfor en enkeltmandsvirksomhed og udførte under jordomrejsen IT-opgaver for et dansk selskab digitalt fra skibet.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1 var ophørt, dog først fra den 12. juni 2025, hvor skibet ikke længere kunne anses for at have hjemsted i Danmark, og ikke den 31. maj 2025, hvor Spørger og hans hustru sejlede ud fra dansk havn.

Skatterådet kunne derudover bekræfte, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2 af indkomst fra arbejdet udført under jordomrejsen, idet Spørger ikke havde arbejdet i Danmark eller udøvet virksomhed med fast driftssted i Danmark, men arbejdet digitalt fra båden. Der hensås samtidig til, at Spørger hverken havde eller tidligere havde haft ejerskab i det danske selskab, han udførte IT-opgaver for.

Spørger, der ejede et sommerhus sammen med sin ægtefælle, ønskede afklaret, hvorvidt arbejdsydelser i forbindelse med udskiftning af en træterrasse ved fritidsboligen kunne anses for at være omfattet af servicefradraget i ligningslovens § 8 V.

Skatterådet bekræftede, at arbejdsydelserne til nedtagning og bortskaffelse af den gamle træterrasse og til opførsel af en ny træterrasse var omfattet af servicefradraget i ligningslovens § 8 V, da disse ydelser kunne anses som værende belægningsarbejde, jf. bilag 1 til ligningsloven, pkt. A. Dog opfyldte dokumentationen for ydelserne umiddelbart ikke kravene i § 3, i bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022, hvilket var en del af de betingelser, der skulle være opfyldt for at foretage fradrag efter ligningslovens § 8 V.

Spørger ønskede at tilbyde sine medarbejdere adgang til en digital sundhedsapp som led i deres ansættelse.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den arbejdsgiverbetalte adgang til den digitale sundhedsapp var skattefri efter praksis om personalepleje, da betingelsen om, at godet skal ydes på arbejdspladsen, ikke kunne anses for opfyldt, ligesom der kunne henføres en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte at adgangen til sundhedsappen var omfattet af den skattefrie bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., da der ikke var en sådan direkte sammenhæng mellem godet i form af den påtænkte adgang til den arbejdsgiverbetalte digitale sundhedsapp og arbejdets udførelse, som kræves.

Derimod kunne Skatterådet bekræfte at adgang til den digitale sundhedsapp var omfattet af den skattefrie bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Sagen handler om de momsmæssige konsekvenser af, at et kommunalt fællesskab (Spørger) indgår i en momsmæssig fællesregistrering med andre selskaber, som ikke nødvendigvis er offentlige organer.

Fællesskabet har indtil nu været omfattet af momslovens § 9, således at det har kunnet levere ydelser til dets ejerkommuner uden moms.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger/fællesregistreringen fortsat kan fakturere uden moms, jf. momslovens § 9, 2. pkt., til ejerkommuner, selvom Spørger indgår i en momsmæssig fællesregistrering. Skattestyrelsen finder således ikke, at de danske regler om momsmæssig fællesregistrering er til hinder for, at en fællesregistrering for så vidt angår visse aktiviteter, kan anses for at udføre aktiviteter i egenskab af offentlig myndighed, som nævnt i momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Skatterådet kan samtidig bekræfte, at Spørger/fællesregistreringen kan fakturere uden moms i forbindelse med opkrævninger til borgere, som vedrører visse kompetenceoverdragede opgaver fra ejerkommunerne.

Sagen angik spørgsmålet, om en Spørger kunne opnå afgiftsgodtgørelse af naturgas anvendt til produktion af damp, der anvendtes til vask og sterilisering i eller af et kombineret frysetørrings- og vaskeanlæg, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3.

Skatterådet svarede bekræftende især med henvisning til Landsskatterettens afgørelse i SKM2004.132.LSR. I denne afgørelse fra Landsskatteretten var gas til et mejeris kombinerede rengørings- og presseanlæg omfattet af gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3.

Sagen handler om hvorvidt indtægter fra positive pristillæg, i sammenhæng med Energistyrelsens tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker, kan påvirke Spørgers momsfradragsret i forbindelse med produktion af elektricitet.

I SKM2026.175.SR har Skatterådet fundet, at både positive og negative pristillæg i forbindelse med Energistyrelsens udbud og tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker, falder udenfor momslovens anvendelsesområde og derfor ikke er momspligtige.

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at de ikke-momspligtige indtægter fra positive pristillæg falder udenfor momslovens anvendelsesområde og ikke skal begrænse fradragsretten, jf. momslovens § 38, stk. 2, i forbindelse med produktion af elektricitet fra havvindmølleparker.

Sagen handler om hvorvidt indtægter fra positive pristillæg, i sammenhæng med Energistyrelsens tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker, kan påvirke Spørgers momsfradragsret i forbindelse med produktion af elektricitet.

I SKM2026.175.SR har Skatterådet fundet, at både positive og negative pristillæg, i forbindelse med Energistyrelsens udbud og tildeling af koncessioner til opførelse af havvindmølleparker, falder udenfor momslovens anvendelsesområde og derfor ikke er momspligtige.

Skatterådet bekræfter, at de ikke-momspligtige indtægter fra positive pristillæg ikke skal begrænse fradragsretten, jf. momslovens § 38, stk. 2 i forbindelse med produktion af elektricitet fra havvindmølleparker.

Skattestyrelsen har endnu ikke offentliggjort et styresignal om Landsskatterettens afgørelse i SKM2026.139.LSR’s betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.

Spørgerne var ejere af en ejendom. Ejendommens hovedbygningen var fredet og havde siden 20xx været under renovering, idet Spørgerne ønskede at benytte hovedbygningen til erhvervsformål.

Spørgerne havde foretaget skattemæssige fradrag for deres respektive andele af de afholdte istandsættelsesomkostninger, jf. de særlige regler om fredede bygninger i ligningslovens § 15 K. Ved udgangen af indkomståret 2024 var der en samlet fremførelsesberettiget saldo for istandsættelsesomkostninger på xx kr., jf. ligningslovens § 15 K, stk. 3. Spørgerne ønskede at få bekræftet, at saldoen var et aktiv, der medregnes ved opgørelsen af aktivgrundlaget i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 (renteloftsreglerne). 

Skatterådet bekræftede, at faktiske ikke-fratrukne udgifter til forbedring og vedligeholdelse af en fredet ejendom, der fremførtes efter ligningslovens § 15 K, stk. 3, kunne medregnes som aktiver ved renteloftsberegningen, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5. Skatterådet bemærkede dog, at den del af saldoen, der bestod af årlige indeksreguleringer, ikke kunne indgå i aktivopgørelsen, da disse reguleringer ikke var faktiske udgifter, der skulle finansieres via egen- eller fremmedkapital.

Spørger påtænkte at overdrage en ideel andel af Spørgers ejendom, som spørger anvendte til privat bolig, til A K/S. I den forbindelse ønskede Spørger i spørgsmål 1 afklaret, om Skatterådet kunne bekræfte, at den årlige brugsafgift, som blev betalt til A K/S, ikke udgjorde en fradragsberettiget renteudgift for Spørger. Endvidere ønskede Spørger i spørgsmål 2 afklaret, om Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger skulle beskattes af ejendomsværdiskat på ejendommen svarende til Spørgers forholdsmæssige ejerandel af ejendommen.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at den årlige brugsafgift, som Spørger betalte til A K/S for at have brugsretten til den ejerandel af Spørgers bolig, der var ejet af A K/S, ikke udgjorde en fradragsberettiget renteudgift for Spørger.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at spørger skulle beskattes af ejendomsværdiskat på Spørgers bolig svarende til Spørgers forholdsmæssige ejerandel af ejendommen.