Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, kan snart få ekstra meget at se til.

Han er ifølge en fondsbørsmeddelelse nomineret til en post i bestyrelsen hos smykkeselskabet Pandora og kan vælges ind i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling i august.

- Lars kan bidrage med stor værdi til Pandora. Han har en stærk lederbaggrund og har konsekvent leveret resultater i komplekse og konkurrenceprægede miljøer, siger Peter A. Ruzicka, der er bestyrelsesformand for Pandora.

I samme fondsbørsmeddelelse fortæller Pandora, at næstformanden i bestyrelsen, Christian Frigast, ikke søger genvalg til bestyrelsen.

Han udtræder i forbindelse med den næste ordinære generalforsamling næste forår efter at have siddet med i bestyrelsen siden børsnoteringen i 2010.

- Det har været en stor fornøjelse at bidrage til virksomhedens strategiske retning gennem nogle af de mest definerende år i dens historie, siger Christian Frigast, der var ledende partner i kapitalfonden Axcel, da den købte aktiemajoriteten i Pandora af grundlæggerne, Per og Winnie Enevoldsen.

Lars Sandahl Sørensen tiltrådte som administrerende direktør i Dansk Industri i 2019.

Før det var han koncerndirektør i SAS. Han har også været kommerciel direktør i ISS World og administrerende direktør i Visit Denmark.

Han sidder allerede i bestyrelsen for Københavns Lufthavne og Pension Danmark.

Dansk Industri er en interesseorganisation for omkring 20.000 virksomheder, der arbejder for bedre vilkår for dansk erhvervsliv, tilbyder rådgivning for sine medlemmer og forhandler overenskomster.

/ritzau/

Weekenden bragte nye handelstrusler fra USAs præsident, Donald Trump. EU er nu medlem af en – ikke særlig eksklusiv – klub, der har modtaget et toldbrev fra Trump. Her forhøjer Trump samtidig toldmuren fra 20 til 30 procent på varer fra EU fra 1. august. 

EUs chefforhandler, Maros Sefcovic, sagde mandag, at en sådan toldsats er »så høj, at den i praksis stopper handlen.« Dertil kommer Trumps nye trusler om told på 200 procent på lægemidler. Den vil ramme EU særlig hårdt. 

På papiret er det en meget alvorlig optrapning af konflikten. EU har – naturligvis – svaret, at man vil tage alle nødvendige skridt for at forsvare europæiske interesser. 

EU-landene er i fuld gang med at opdatere det direkte svar i form af mere told på amerikanske varer. EU har allerede lavet lister med toldsatser på amerikanske varer til en værdi på omkring 100 milliarder euro som svar på Trumps tidligere runder af ny told. De kan træde i kraft, hvis der ikke nås en aftale inden 1. august. 

Der kommer mange »læk« om, hvad der foregår i EUs interne forhandlinger. 

Man skal huske, at EU-landene altid er indbyrdes meget uenige om handel. Når der undervejs i processen kommer læk om forskellige synspunkter, er det en del af forsøget fra især de store lande på at skubbe den offentlige debat i EU i retning af ens egne synspunkter. Når der tales om indrømmelser på enkelte områder fra EU til USA, skal man huske, at intet er aftalt, før alt er aftalt.

Det grundlæggende problem er, at Trump med sine nye udmeldinger igen har flyttet målstængerne for, hvad han vil med en aftale. Det nytter ikke at lave en politisk aftale på biler og stål, hvis Trump så lægger 200 procent told på lægemidler på et senere tidspunkt – eller 200 procent told på europæisk vin. Eller noget helt tredje, som irriterer ham på en given dag.

Den beherskede reaktion i mandagens aktiemarked er i sig selv værd at lægge mærke til. Der siger noget om, at aktiemarkedet ikke tror på, at Trump vil føre sine trusler ud i livet.

Der er meget mere end told på spil

EUs samlede svar, hvis Trumps toldmur træder i kraft, vil være proportional i forhold til den belastning, som Trump påfører. Men svaret kan også blive meget innovativ i forhold til traditionelle handelskonflikter. 

EU er en højt avanceret økonomi, der er USAs største samhandelspartner og suverænt der, hvor virksomheder har investeret mest på tværs hos hinanden. De gensidige investeringer løber op i 7.500 milliarder dollar eller næsten 50.000 milliarder kroner.

Der er skabt millioner af arbejdspladser på begge sider af Atlanten. Amerikanske teknologiselskaber udgør rygraden i den europæiske infrastruktur. BMW er en af USAs allerstørste eksportører.

EUs vareeksport til USA er meget større end USAs vareeksport til EU. Altså kunne man fristes til at tro, at EU ikke kan ramme USA lige så hårdt, som USA kan ramme EU. Men der er mange andre dele af forholdet, der kan bruges som våben i en handelskonflikt.

For EU er det en fordel, at det i april blev synligt, at aktiemarkedet ikke kan lide Trumps toldkrig. Aktiemarkedet har i stigende grad fortolket Trumps hårde udmeldinger som tomme trusler, der skal dække over, at omverdenen – i modsætning til Trumps modstandere hjemme i USA – ikke har lagt sig fladt ned.

I Bruxelles og andre tunge hovedstæder ved man, at en alvorlig optrapning af handelskrigen vil føre til store fald i aktiemarkedet. Det gør langt mere ondt på USA end på Europa, fordi mange flere amerikanere har investeret i aktiemarkedet og er afhængige af det i deres pensionisttilværelse.

Det amerikanske aktiemarked er derfor en europæisk allieret. Men det er ikke det eneste redskab.

Teknologi og våben i spil

Der er eksempelvis indførelsen af en toldlignende skat på teknologiselskaber, som EU-Kommissionen fik beføjelser til i 2022. Det er noget, som Trump har set sig alvorligt sur på. Men faktisk har briterne ikke opgivet deres teknologiskat i de handelsforhandlinger, som pågår med Trumps regering.

Det handler også om, hvorvidt amerikanske selskaber kan deltage i udbud af offentlige opgaver i EU-landene. EUs tiltagende handelskonflikt med Kina handler blandt andet om, at kinesiske producenter er blevet udelukket fra europæiske udbud på medicinsk udstyr.

Et vigtigt eksempel på offentlige udbud er af våben. Da EU i foråret introducerede planen for europæisk oprustning med særlig vægt på europæiske våbenproducenter, var amerikanske ministre hurtigt på banen med kritik. Dette er et punkt, der – økonomisk – kan gøre rigtig ondt på USA.

Det er værd at bemærke, at mens europæiske våbenproducenters aktiekurser er eksploderet siden Ruslands invasion af Ukraine, så er det slet ikke tilfældet hos de amerikanske. Flere af de store selskaber er slet ikke steget i værdi, som Lockheed Martin og Northorp.

Alle forhold, der handler om offentlige udbud, handler reelt set om, hvor skattekroner ender. Her har USA siden 1930erne haft en »køb og producér amerikansk«-klausul, som både Trump og Biden har strammet kraftigt op. Hvis europæerne vil begrænse den amerikanske adgang til europæiske skattekroner, kan man sådan set bare kopiere den amerikanske lovgivning på området. Her er der for alvor tale om ulige vilkår – i USAs favør.

Der er også andre dele af det samlede europæiske modsvar, som vil påvirke forholdet til USA.

EU arbejder på at tilbagerulle indberetningskrav og regulering for at forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne. I det omfang, at det sker på det digitale område, kan det gavne amerikanske selskaber – men det sker for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne. Mindre bureaukrati og mere lempelige forhold for iværksættere i EU kan trække innovativ kraft fra USAs universiteter og virksomheder.

Frihandel er et hemmeligt våben

EU har også sat turbo på flere handelsaftaler som kompensation for den stigende amerikanske isolationisme. Det kan Trump på en dårlig dag fortolke som »antiamerikanske tiltag«. Trump har lovet mere told på lande, der gør den slags. 

Han har også lovet at straffe lande, der koordinerer deres strategi over for hans trusler. Det kan EU gøre med lande som Japan, Canada og Mexico, der også har vist sig at være i Trumps sigtekort. Trumps trusler gælder også tiltag, der kan reducere brugen af dollar. Det vil flere EU-handelsaftaler også bidrage til, fordi det vil styrke euroens rolle i det globale finansielle system.  

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har en færdig aftale med de sydamerikanske lande liggende i skuffen. Heriblandt er Brasilien – der fik en told på 50 procent i nakken i sidste uge.

EU indgik i weekenden en politisk aftale med Indonesien om en frihandelsaftale, der også er mod Trumps interesser. Og EU forhandler på højtryk med Indien. Trump taler pænt om Indien, men har også truet med høj told, hvis New Delhi ikke åbner det beskyttede indiske marked for amerikanske varer. Det skaber en åbning for EU. Trump har slet ingen interesser i, at EU og Indien indgår en juridisk bindende aftale, der vil åbne det indiske marked for europæiske varer i direkte konkurrence med amerikanske virksomheder.

Og så er der Trumps kamp mod Kina, som han forsøger at trække ind i alle handelsaftaler.

Der er altså mange, mange brikker i spil. Jo mere Trump øger presset mod alt og alle, desto flere muligheder har EU for at bringe de andre værktøjer i kassen i spil.

Selvom EU ikke larmer så meget, er man ikke gået på ferie i Bruxelles. Grænsen for, hvor længe man kan acceptere den nuværende tilstand med usikkerhed og ensidig amerikansk told, ophører ved månedens udgang. 

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Danskerne har for alvor fået lyst til at købe flere elbiler. Over det seneste år er antallet af nyregistrerede elbiler vokset med hele 22 procent.

Samtidig har salget af benzin- og dieselbiler oplevet et markant fald: Der er blevet indregistreret over 25 procent færre nye benzinbiler og hele 47,9 procent færre dieselbiler.

Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik for juni.

Målt i antal blev der indregistreret 12.121 nye elbiler i juni. Danmarks Statistik skriver, at 85 procent af husholdningernes nye biler kører på el.

En stor del af de nye elbiler bliver tilsyneladende leaset. Privatleasing udgør nu en tredjedel af husholdningernes nye biler.

Ser vi på de konkrete modeller, så har Skoda Elroq været den suverænt mest solgte elbil i første halvår.

På de følgende pladser ligger Volkswagen ID. 4, Tesla Model Y og Volkswagen ID.3.

Går mere trægt i andre lande

Administrerende direktør i Mobility Denmark Mads Rørvig påpeger, at der er to årsager til udviklingen.

Det ene er, at man holder elbiler delvist fri af registreringsafgiften. I Danmark betaler vi op mod 150 procent i afgift på benzin og dieselbiler, mens man betaler noget mindre på en elbil. 

Det andet er, at udbuddet af elbiler stiger.

»Vi skal ikke have ret mange år tilbage, før elbiler enten var luksusbiler eller små biler uden tilstrækkelige tekniske egenskaber. Nu kan man få en elbil til et prisniveau og med de tekniske egenskaber, som passer til danskernes bilbehov,« siger Mads Rørvig.

Han er ikke i tvivl om, hvad der er den afgørende faktor for danskerne, når de skal købe ny elbil.

»Det er helt og holdent økonomien. Det siger jeg med sikker stemme, for i de andre lande, hvor de i princippet har adgang til de samme elbiler, der går det noget mere trægt,« siger Mads Rørvig og fortsætter:

»Vi er lidt afhængige af, at politikerne fortsætter de nuværende vilkår for elbiler, hvis udviklingen skal fortsætte.«

Opfordrer til højere afgift

For elbilerne betyder de nuværende regler, at der vil komme registreringsafgift fra starten af det nye år, og denne vil bare vokse år for år frem til 2030.

Som tidligere beskrevet i Berlingske, er forhandlingerne om en ny måde at beskatte biler på så langt fremme, at regeringens topministre ser på konkrete modeller.

Fælles for dem er at flytte beskatningen fra en såkaldt registreringsafgift, når biler kommer på gaden, til en løbende beskatning.

Men ændringer i bilafgifterne har store konsekvenser for priserne på de biler, danskerne allerede ejer.

Helt forenklet slår det igennem på priserne på brugte biler, når de nye biler bliver billigere at købe.

Mads Rørvig ser gerne, at regeringen og Folketinget laver en ny model for bilafgifterne, hvor man helt fjerner registreringsafgiften.

I stedet er der nogle af elbilerne, hvor den halvårlige CO₂-ejerafgift skal sættes i vejret. 

Mads Rørvig fremhæver, at man betaler 420 kroner pr. halve år for alle elbiler, men den afgift kunne godt sættes op for nogle af de lidt tungere modeller, som slider mere på vejene.

»Vi opfordrer politikerne til at skynde sig lidt. Om en bil koster 30.000 kroner mere eller mindre, er ret væsentligt,« siger Mads Rørvig.

Hvordan afgiftsstrukturen ender, vides endnu ikke, men senest har både de radikale og de konservative ordførere i Jyllands-Posten flaget, at de er klar til at lægge stemmer til en markant omlægning af bilafgifterne.

Mens elbilerne vinder frem, og afgiftssystemet står over for mulige ændringer, er det i sidste ende forbrugernes økonomi og politiske beslutninger, der afgør tempoet for den grønne omstilling på de danske veje.

De største danske aktier kommer negativt fra land i denne uge, efter at USA's præsident, Donald Trump, lørdag truede EU-landene med at indføre en basistold på 30 procent på varer, der skal fra Europa til USA fra 1. august.

Det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 mest værdifulde og mest handlede aktier på den københavnske fondsbørs, ligger mandag morgen i niveauet omkring 1720.

Det svarer til et fald på 0,7 procent i forhold til fredagens lukkeniveau.

Den afmålte reaktion afspejler ifølge aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen, at der ikke er mange, der reelt tror på, at det ender med en toldsats på 30 procent.

- Der er en høj grad af tilbagelænethed fra investorernes side nu, i forhold til hvordan toldkrigen lander.

- De har siden januar haft mulighed for at tage bestik af Trump og hans forhandlingstaktikker, og det er det, der driver de her meget beherskede aktiebevægelser, vi ser, siger Jacob Pedersen.

Trumps toldtrusler har tidligere resulteret i store aktiehug både på den danske og de øvrige europæiske børser.

Da den amerikanske præsident 2. april annoncerede, at han ville indføre straftold på varer fra en lang række lande på den såkaldte "Liberation Day", faldt det danske C25-aktieindeks med 6,2 procent.

Det var det næststørste fald nogensinde og er kun overgået af 12. marts 2020, hvor markedet reagerede på statsminister Mette Frederiksens (S) nedlukning af landet i forbindelse med coronapandemien.

Men siden har aktiemarkederne rettet sig og befinder sig både i USA og Europa meget tæt på rekordniveau.

- Det er sket, på trods af at indtjeningsudsigterne kun er blevet forringet siden årets begyndelse.

- Men nu har vi fået en stor skatteaftale igennem i USA, og vi ved også, at der er masser af investeringer på vej fra EU, og det er det, der holder humøret oppe på markedet, siger Jacob Pedersen.

Det ledende tyske aktieindeks, DAX, er mandag morgen 0,8 procent nede, mens det franske CAC40 falder med 0,5 procent.

/ritzau/

Pomp og pragt præger som altid Paris, når nationaldagen fejres 14. juli. Men bag den polerede facade står Frankrig og præsident Emmanuel Macron over for en af de største kriser i årtier.

Det er et år siden, at Macron chokerede alle ved at udskrive valg til Nationalforsamlingen efter at være blevet lammetævet i valget til Europa-Parlamentet i begyndelsen af juni 2024. Det var en satsning, der gik spektakulært galt.

Hans centrumalliance tabte til det yderste venstre og yderste højre. Kun en skrøbelig koalition fra socialister til moderate og konservative holder hånden under den nuværende premierminister, François Bayrou, der har siddet på posten siden december. Gang på gang er regeringen blevet mødt af mistillidsafstemninger. Og måske falder regeringen til efteråret. Igen.

Det handler om økonomi og statsfinanser.

Venstre og højre er enige om at være imod pensionsreformen fra 2023, der samlede en masse forskellige ordninger for offentligt ansatte og hævede den generelle pensionsalder fra 62 til 64 år. Desuden medførte reformen, at man fra 2027 skal have bidraget til pensionssystemet i 43 år for at få fuld pension.

Tidligere pensionsreformer har allerede betydet, at beskæftigelsen blandt de ældre generationer på arbejdsmarkedet er steget markant. Men ifølge OECDs opgørelser ligger de fortsat lavere end i de fleste andre OECD-lande. Den effektive tilbagetrækningsalder var i 2022 på 62 år for kvinder og 61 år for mænd. For Danmark var det 64-65 år.

Bayrou lovede ved sin tiltrædelse, at arbejdsmarkedets parter kunne forhandle om ændringer til pensionsreformen, hvilket har holdt regeringen i live. Men de forhandlinger ser ikke ud til at føre nogen vegne.

50 år med underskud

Samtidig er de franske statsfinanser i ussel forfatning.

Mens Italien i år kan fejre 100 år med underskud på de offentlige finanser, har Frankrig »kun« haft underskud hvert år i 50 år. Men underskuddene har til gengæld været store, selv i år med pæn økonomisk vækst og faldende ledighed. 

Siden coronatiden er det gået helt galt. Og sidste år blæste de franske statsfinanser forbi alle prognoser med et underskud på næsten seks procent af BNP. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er i nærheden af det laveste niveau siden begyndelsen af 1980erne.

Europa-Kommissionen forventer ingen nævneværdig forbedring de kommende år, hvilket også er årsagen til, at den franske statsgæld er eksploderet. Så sent som i 2006 havde Frankrig og Tyskland en statsgæld på omkring 66 procent af BNP. Næste år står den franske gæld til at nå 118 procent af BNP, og det kan sagtens gå endnu værre.

For selvom EU-landene har givet hinanden lov til at bruge mere på oprustning, skal der fortsat være styr på resten af biksen. Og det er der ikke i Paris. Regeringen står igen i år til at skulle finde 40 milliarder euro i besparelser og/eller nye skatter for at leve op til EUs budgetlove.

Ingen økonomisk vækst

Det hjælper slet ikke, at økonomien er gået helt i stå. 

Husholdningerne har stort set genopbygget tabet af købekraft i inflationsperioden, men øger deres opsparinger og ikke forbruget.

Virksomhederne er tilbageholdende med at investere på grund af det usikre politiske klima, hvor de stærke yderfløje vil være i stand til at rulle Macrons arbejdsmarkedsreformer tilbage også.

Eksporten er stærkt udfordret af handelsstridighederne med USA, men også udfordringerne med Kina. Den franske fødevare- og vineksport er blandt de allermest sårbare sektorer i EU i forhold til handelssanktioner.

Uden økonomisk vækst forventer såvel den franske centralbank som OECD, at arbejdsløsheden vil stige. Det øger risikoen for mere politisk ustabilitet. 

Det betyder også, at Frankrig ikke nyder godt af den øgede interesse for europæiske aktiver. Frankrigs merrente i forhold til Tyskland er steget, mens den er faldet for de øvrige eurolande. Det betyder, at Frankrig nu skal betale det samme for at låne penge i ti år som Grækenland – og betydeligt mere end Spanien.

Når Frankrig klarer sig dårligere end eksempelvis Italien, skyldes det, at de franske gældsudfordringer er større. Italien blev tvunget til at lave en stor pensionsreform under eurokrisen, så de langsigtede udsigter er bedre end de kortsigtede. 

I Frankrig er selv det nuværende upopulære system helt utilstrækkeligt til at opnå langsigtet holdbarhed. Der skal mange flere reformer til. Og det har franskmændene slet ikke lyst til.

Fremtiden er dyster. Og derfor lyder det også som tomme tønder, som præsident Macron puster sig op.

Et godt eksempel på, hvordan den økonomiske svaghed og de kroniske budgetproblemer har kostet indflydelse, er, at Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tromler videre med en stor handelsaftale med sydamerikanske lande, som Frankrig er indædt og højlydt modstander af på grund af de franske landmænds evige modstand mod frihandelsaftaler.

Frankrig er vigtig europæiske brik

Men det er ikke sådan, at Frankrig er uden kvaliteter. Og faktisk åbner den brændende platform, som Donald Trump og Ruslands Vladimir Putin i forening har skabt for Europa, nye muligheder for fransk erhvervsliv.

Den franske våbenindustri er en af verdens førende og vil nyde godt af den oprustning, som alle europæiske lande i disse år gennemfører.

Frankrig nyder lige nu godt af, at man altid har været skeptisk over for den amerikanske teknologisektor og har aldeles glimrende alternativer til de amerikanske giganter.

Desuden har Macron set rigtigt ved at satse stort på kunstig intelligens, og man har allerede været hurtige til at gafle blandt dem, der ikke længere synes, det er sjovt at være i USA. Frankrig kan meget vel komme til at spille en nøglerolle i forsøget på at opbygge et europæisk digitalt alternativ.

Og så har Frankrig store, globale selskaber, der er dygtige til at begå sig i mere besværlige lande – hvor væksten ofte er højere end i de udviklede økonomier.

Men det ændrer ikke på, at årtiers uansvarlig finanspolitik nu er en alvorlig hæmsko for alt, hvad man politisk kunne ønske sig at gøre. Man må med misundelse se på Washington, hvor en astronomisk uansvarlighed endnu ikke bliver straffet på samme måde, som Frankrig oplever. Og med misundelse på Berlin, hvor mange års mådehold nu åbner for en historisk bølge af investeringer både militært og civilt. 

Macron sidder på præsidentposten frem til 2027. Men Frankrig er lige nu det svageste led i den europæiske kæde. Når man taler om, at EU er ét valg fra en krise, så står et valg til Nationalforsamlingen til efteråret øverst på risikolisten.

Franskmændene gider ikke mere snak om reformer, og de lette løsninger til venstre og højre lyder som lokkende sirenesang. Også selvom der kun er ét stensikkert resultat af yderfløjenes forslag. Nemlig at fransk økonomi vil knække sammen. Og muligvis trække resten af Europa ned med sig. 

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Kryptovalutaen bitcoin har mandag morgen oversteget 120.000 amerikanske dollar for første gang nogensinde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I den asiatiske handel nåede bitcoin mandag et rekordhøjt niveau på 121.207,55 dollar - hvilket svarer til omkring 775.000 kroner - inden den faldt en smule til 121.015 dollar.

I år er bitcoin indtil videre steget med 29 procent.

Det har ifølge Reuters udløst en bredere stigning på tværs af andre kryptovalutaer.

Kryptovaluta kan beskrives som en slags digitale penge.

Bitcoin er fra 2009 og er den ældste og mest kendte kryptovaluta, men der findes over 1000 andre.

- Den (Bitcoin, red.) har en række medvinde i øjeblikket, siger Tony Sycamore, som er markedsanalytiker i handelsvirksomheden IG.

Ifølge ham har blandt andet en stor institutionel efterspørgsel, forventninger om at den vil stige yderligere, og støtte fra USA's præsident, Donald Trump, været med til at skubbe valutaen opad.

- Det har været et meget, meget stærkt ryk i løbet af de sidste seks eller syv dage, og det er svært at se, hvor den stopper nu. Det ser ud til, at den nemt kan have udsigt til et niveau på 125.000 dollar, siger Sycamore.

Mandag amerikansk tid tager Repræsentanternes Hus i USA efter planen hul på drøftelser af en række lovforslag vedrørende kryptovaluta.

Der har fra industriens side lydt et ønske om, at man reviderer lovgivningen på området.

Donald Trump har tidligere ligeledes opfordret til, at man gør reglerne mere fordelagtige for branchen. Han har desuden kaldt sig selv for kryptopræsidenten.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet. Prisen styres af udbud og efterspørgsel.

/ritzau/

Boligejere skal vide, hvor godt eller dårligt deres bolig skærmer mod støj.

Derfor bør der indføres en obligatorisk lydmærkningsordning for boliger.

Det mener Birgit Rasmussen, der forsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Hun sammenligner det med den eksisterende energimærkeordning. Energimærket synliggør bygningers energiforbrug og er en form for varedeklaration.

Birgit Rasmussen peger på, at lydmærkning vil give bedre information til boligsøgende.

Samtidig vil en mærkningsordning på boliger påvirke vurderingen af ejendomme. Det kan få udlejere og andre aktører til at tage problemer med støj alvorligt.

- På den måde vil en lydmærkning på sigt forbedre livskvalitet og sundhed for den brede befolkning, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Støj kan føre til blandt andet stress, søvnproblemer og sociale konflikter, lyder det fra Aalborg Universitet.

Også en undersøgelse fra 2024, som videncenteret Bolius og Realdania står bag, viser, at særligt støjplagede danskere har en lavere afrapporteret livskvalitet.

Birgit Rasmussen fra Aalborg Universitet har sammen med sin norske kollega Ayca Sentop fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet NTNU kigget på reaktioner på sociale medier.

Konkret har de analyseret 723 kommentarer til to artikler om nabostøj og lydmærkning af boliger på sociale medier.

Kommentarerne tegner dog ikke et repræsentativt billede, og undersøgelsen har sine begrænsninger, erkender forskerne.

- Forskning baseret på kommentarspor på sociale medier har selvfølgelig sine svagheder, men vores resultater er helt i tråd med den omfattende øvrige forskning på området, lyder det fra Birgit Rasmussen.

Deres analyse viser, at støj opleves forskelligt afhængigt af kilden.

Kan man høre høj tale gennem væggen, bliver man irriteret på naboen fremfor bygningens isolering.

Men ved lyde som for eksempel et toiletskyl får bygningens kvalitet skylden.

Birgit Rasmussen anerkender, at en lydmærkning vil kræve ressourcer. Men hun peger omvendt på boligkøbet som den for mange største investering i livet.

- Sammenholdt med risikoen for alvorlige konsekvenser for søvn, livskvalitet og sundhed er det ikke urimeligt, at den investering bliver taget på et så oplyst grundlag som muligt, lyder det.

/ritzau/

Boligmarkedet har været i fremgang de seneste måneder, og interessen for at handle bolig var tilsyneladende intakt i juni måned.

Det viser tal fra Finans Danmark, der har opgjort antallet af lånetilbud, der blev indhentet i juni.

Opgørelsen viser, at der blev indhentet 6172 lånetilbud, som relaterede sig til boligkøb.

Det er en stigning på 25 procent sammenlignet med juni måned sidste år, konstaterer Peter Jayaswal.

Han er underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, der er bankernes og pengeinstitutternes brancheforening.

- Interessen for lånetilbud til boligkøb er på det højeste niveau siden inflationskrisen.

- Aktiviteten er især steget i København og Østjylland, men vi ser også en tydelig fremgang på tværs af resten af landet, siger Peter Jayaswal.

Lisette Rosenbeck er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank, og hun hæfter sig også ved stigningen i antallet af lånetilbud og den livlige handelsaktivitet på boligmarkedet.

I de første fem måneder i 2025 er antallet af bolighandler således steget med knap 20 procent i forhold til de samme måneder sidste år.

- Det smitter af på lånetilbuddene. Den store efterspørgsel efter at købe bolig er også afspejlet i priserne.

- Tal fra Boligsiden viser, at huspriserne i første halvår 2025 er steget med 5,5 procent i forhold til samme periode sidste år, mens lejlighedspriserne er steget med 10,3 procent i første halvår 2025, siger hun i en kommentar.

Der blev i alt indhentet 13.487 lånetilbud i juni.

Lånetilbud behøver nemlig ikke kun at relatere sig til boligkøb, men bruges også i forbindelse med omlægning af lån, tillægslån eller nybyggeri.

/ritzau/