Blot tre måneder, efter at topchef Lars Fruergaard Jørgensen forsvarede Novo Nordisks diversitetspolitik i USA, har selskabet måttet give efter.

Selskabets amerikanske forretning deltager ikke længere i den globale indsats for at få en mere mangfoldig ledelse.

Nu forklarer Lars Fruergaard Jørgensen over for Berlingske, hvorfor medicinalkoncernen har været nødt til at bøje sig for Donald Trump og droppe et initiativ, som ellers har været et af hans hjertebørn.

Mangfoldighed er ifølge topchefen en dybt forankret del af Novo Nordisks værdigrundlag – kendt som »The Novo Nordisk Way«.

»Det kan ikke gradbøjes,« slår Novo-topchefen fast.

»Men,« tilføjer han, »det er også vigtig at være inkluderende over for regler og lovgivning i forskellige lande.«

»Som en reguleret industri kan vi ikke bare gradbøje regler. Der er regler for, hvordan vi kan markedsføre vores produkter. Der er regler for, hvordan vi dokumenterer sikkerheden af produkter. Og nogle gange er der også regler for, hvordan vi driver diversitetsagendaer, hvordan vi kan udvælge folk til træningsprogrammer, og hvordan vi kan stille mål for ledelsen,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Trumps dekreter sætter retningen

Reglerne, som Lars Fruergaard Jørgensen henviser til, er de anti-DEI-dekreter, som USAs præsident Donald Trump underskrev allerede i sin første uge som præsident.

DEI står for Diversity, Equity og Inclusion og er en fællesbetegnelse for politikker, principper eller kvoter, som virksomheder og det offentlige bruger til at skabe bedre adgang for minoriteter på arbejdsmarkedet.

Et af dekreterne kræver, at regeringsagenturer kontraktligt forpligter leverandører og bevillingsmodtagere til at skrive under på, at de »ikke driver programmer, som fremmer DEI«.

DEI er nemlig ikke længere lovligt under Trump, men derimod umoralsk, som det fremgår af dekreterne.

Det rammer Novo Nordisk, som blandt andet leverer medicin til patienter, der er dækket af de statslige forsikringsordninger Medicare og Medicaid.

På et pressemøde i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2024 spurgte Berlingske, om Novo Nordisk kunne blive nødt til at gøre noget eller ændre retorik i USA, efter at en række store virksomheder havde rullet deres initiativer inden for mangfoldighed tilbage.

»Jeg tror, at folk vil føle, at det, jeg giver udtryk for her, er det, jeg altid har givet udtryk for. Så det tror jeg ikke kommer til at ændre sig,« svarede Lars Fruergaard Jørgensen.

Ikke op til os at være smagsdommere

Men nu har han altså bøjet sig og dropper at rapportere konkrete måltal samt at opstille konkrete krav til mangfoldighed i USA.

»Det er ikke op til os at være smagsdommere over, om det, en administration i et givet land mener, er rigtigt. Så vi tilpasser vores rapportering og målfastsættelse, men det ændrer ikke på vores værdier. Novo Nordisk Way kan jeg ikke lave om på. Den gælder fortsat i USA,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen handler det om ikke at risikere at blive dømt i USA for en fodfejl på noget, som er en formalitet, men som kan betyde, at det bliver sværere for Novo Nordisk at gøre det, »vi faktisk gerne vil internt i virksomheden«.

»Så vi skal selvfølgelig efterleve reglerne, og der er forskellige ting, man ikke må, baseret på den lovgivning, der er. Men vores værdigrundlag i The Novo Nordisk Way gælder stadig lige så meget i USA, som det gælder andre steder. Vi rapporterer bare anderledes på det, og vi måler ledelsen på en anden måde,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Fruergaards hjertebarn

Målene for kønsdiversitet i Novo Nordisk har været lidt af et hjertebarn for Fruergaard.

Det er fem år siden, at han indførte et nyt mål for kønsdiversitet i de øvre dele af ledelsen. Det skete, efter at der nærmest havde været noget, der mindede om et regulært oprør, på vej over manglen på kvinder i ledelsen i Novo Nordisk.

Fruergaard kom dengang frem til, at selskabets hidtidige måde at måle diversitet på ikke gav de rigtige resultater.

Det var ikke nok at opstille mål om, at alle ledelsesteam skulle være diverse, for målene kunne man opfylde ved at hive en udenlandsk medarbejder eller en kvindelig assistent ind og så ellers fortsætte som tidligere.

»Jeg fortryder, at jeg ikke trådte i karakter tidligere på spørgsmålet om diversitet, for det kunne have skabt hurtigere forandringer. Det tog lang tid, før vi rigtig kom op i gear og virkelig fik sat en kultur, hvor vi driver mere inklusion og bliver mere diverse i Novo Nordisk,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen dengang i et større interview med Berlingske.

I august 2021 indførte Novo Nordisk derfor nye mål for diversitet og inklusion i ledelse. Et af målene var, at mindst 45 procent af en ledelsesgruppe skulle være kvinder eller mænd senest i 2025. På den måde blev der både plads til fleksibilitet og til de ledere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde.

I 2021 var andelen af kvinder i lederpositioner på seniorniveau 36 procent. Året efter var den vokset til 39 procent. Ved udgangen af marts i år var andelen 42 procent – altså stadig et stykke fra målet om mindst 45 procent kvinder.

Lars Fruergaard Jørgensen afviser, at ændringerne i USA er et udtryk for, at Novo Nordisk nu bevæger sig i en mere konservativ retning.

»Nej, det gør det ikke. Vi tror, at en grundlæggende præmis for at være en dygtig, innovationsbaseret virksomhed er, at vi har diversitet, og at vi inkluderer forskellige medarbejdere,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, der har brugt en del tid på at kommunikere budskabet til medarbejderne internt i Novo Nordisk.

I USA har en række store virksomheder som McDonald's, Google, Meta og Walmart droppet deres DEI-programmer.

Herhjemme vakte det tidligere på året opsigt, da Finans kunne afsløre, at den danske legetøjskoncern LEGO havde fjernet sporene efter mangfoldighed i sin årsrapport og blandt andet ændret sin omtale af kønsbalance som en »ambition«, hvor det tidligere havde været et »mål«.

Kære Berlingske-læser.

Så blev det atter tid til et overblik fra avisens Business-redaktion på endnu en solrig dag.

Der er dog dårligt nyt til både dem, der kan lide at arbejde hjemme, og til en forhenværende bankdirektør.

#1 - Flere og flere må droppe hjemmearbejde

Coronaperioden medførte meget mere hjemmearbejde, end danske lønmodtagere inden da havde været vant til. Og tendensen er fortsat, efter pandemien slap sit tag i os. Men nu er flere og flere virksomheder begyndt at kalde medarbejderne tilbage til kontorerne verden over, skriver Financial Times.

Det gælder for eksempel verdens største kapitalforvalter BlackRock, hvor de ledende ansatte nu får besked på at møde ind alle ugens fem hverdage. Det sker, efter gigantvirksomheden siden 2023 gradvist har indskrænket muligheden for hjemmearbejde.

Det kan ifølge mediet potentielt skabe frustration blandt de ansatte, som har vænnet sig til muligheden for at arbejde hjemmefra. Og BlackRock står ikke alene. Financial Times nævner, at eksempelvis Amazon, Tesla, Dell og banken J.P. Morgan Chase har gjort op med hjemmearbejdet, ligesom Nykredit ifølge Børsen på vore breddegrader har strammet reglerne til maksimalt én arbejdsdag hjemmefra om ugen.

Læs her, hvordan et uheld under hjemmearbejde udløste erstatning til den uheldige medarbejder.

#2 - Joe & the Juice får første overskud i årevis

Joe & The Juice har fået sit første overskud i årevis. Kæden har tabt 1.859 millioner kroner i perioden 2018-2023. Men nu er kursen altså ændret, skriver Børsen. Og det er den med et overskud efter skat på 143 millioner kroner, fremgår det af selskabets årsrapport.

I lyset af fremgang på flere fronter erklærer administrerende direktør Thomas Nørøxe:

»Joe & the Juice har aldrig befundet sig på et bedre sted end nu.«

Omsætningen er steget med 17 procent til 2,8 milliarder kroner, hvilket er den største omsætning i kædens 23-årige historie. Stigningen stammer fra både åbningen af 33 nye butikker i regnskabsåret og de eksisterende butikker.

#3 - Bankdirektør idømt fængselsstraf for hvidvask

En direktør fra den nu lukkede Københavns Andelskasse er idømt fire måneders betinget fængsel for at overtræde hvidvaskloven. Det skriver Børsen. Direktøren, Bo Stengaard, var ikke tiltalt for at have hvidvasket penge, men alene for overtrædelse af hvidvaskloven, der har til formål at forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

Specialanklager Lisette Rostgaard Jørgensen fra politiets afdeling NSK kaldte under sin procedure sagen for »meget alvorlig og omfattende« og argumenterede af samme grund for fængselsstraf fremfor bødestraf. Det er ikke afgjort, om Bo Stengaard anker byrettens dom.

Juraprofessor Linda Nielsen fra Københavns Universitet kalder afgørelsen historisk, fordi en forhenværende bankdirektør ikke tidligere i Danmark er dømt for overtrædelse af hvidvaskloven. Overtrædelsen bestod i, at banken tillod en række udenlandske kunder at flytte et milliardbeløb ind og ud af banken uden at undersøge formålet og uden at underrettet politiets såkaldte hvidvasksekretariat om bevægelserne.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A) Elendige tal for Tesla: Produktionen falder i Kina, og salgstal bløder i Europa

For syvende måned i træk færdiggjorde den pressede elbilgigants fabrik i Shanghai færre biler end for et år siden. Samtidig fortsætter det voldsomme fald i Europa, hvor bilkøberne vælger andre elbilmærker på et marked i fremgang.

Læs historien her.

B) Stor ulighed i retsopgør mellem borgere og stat. Højesteret har talt: »Det er helt vanvittigt«

Advokat Janus Malcolm Pedersen bistod i efteråret en klient i en sag mod Kriminalforsorgen. Retten gav ham et salær på 10.000 kroner, mens hans modpart – Kammeradvokaten – fik over ti gange så meget. Nu har Højesteret behandlet sagen.

Læs historien her.

C) EU skærper tonen – Trumps toldkrig vil ramme USA hårdt

Trump har alvorligt behov for sejre i toldkrigene, for den hjemlige tålmodighed er tyndslidt. Fokus er på Kina, men det er nok i højere grad EU, der bliver den helt afgørende brik. Nu har Bruxelles fortalt, hvad man vil gøre, hvis der ikke kommer en »tilfredsstillende« aftale.

Læs historien her.

God læselyst!

Blikket er stift rettet mod rummet i disse dage, mange steder i verden, mens man venter på, at en del af et 53 år gammelt, sovjetisk bygget rumfartøj banker ind i Jordens atmosfære.

Kosmos 482 blev sendt op fra Kasakhstan i marts 1972 som en del af en sovjetisk rummission til Venus, men det nåede aldrig længere end til et lavthængende kredsløb om Jorden, før det splittedes i fire dele, efter at der var problemer med raketten, der skulle bringe det op.

Det, der formentlig er landingsmodulet, ventes nu at vende tilbage til Jordens atmosfære omkring 10. maj, efter at have cirklet rundt på sin særdeles langsomme færd lige siden uheldet, med en hastighed på lige nu lidt over 27.000 km/timen, og ifølge den amerikanske rumorganisation NASA vil det næppe være hele modulet, der når at brænde op.

Dele af det kan overleve turen. Hvor Kosmos 482-stykket mere præcis vil lande, kan ingen endnu regne ud, men da 70 procent af Jorden er dækket af hav, vil det næppe forårsage større skade, når det rammer Jorden igen, skriver BBC.

»Det er mere sandsynligt, at man vinder i lotteriet, end at man bliver ramt af dette stykke rumskrot,« beroliger analytiker Stijn Lemmens fra Det Europæiske Rumforskningsagentur (ESA).

Landingsmodulet menes at være omkring en meter bred og veje næsten et halvt ton. Det er konstrueret, så det kan klare den voldsomme varme og det ditto store tryk i Venus' atmosfære. Derfor er det meget robust, hvorfor eksperter mener, at det godt kan overleve hjemrejsen til Jorden.

Modsat moderne rummoduler har Kosmos 482-stykket ikke længere sin faldskærm, som normalt bruges til at bremse hastigheden i faldet.

Aktiemarkederne har besluttet sig for, at Donald Trumps toldkrige er overståede. Alt er godt. Nu går forhandlingerne med Storbritannien jo ind i en mere konkret fase, og i weekenden skal USA og Kina tale sammen for første gang.

Men Bruxelles mindede os torsdag om, at toldkrigen langt fra er slut. Og at den fremtidige globale handelsarkitektur slet ikke er på plads.

EU accepterer helt grundlæggende ikke USAs toldmur på ti procent. Slet ikke »gengældelsestolden« på ti procent på varer fra EU, som Trump suspenderede frem til juli. Og slet, slet ikke 25 procent told på biler, stål og aluminium. Eller lægemidler, hvis sådanne bliver introduceret.

EU har indtil videre valgt en tilbageholdende strategi.

Det vil sige, at vi endnu ikke har iværksat svaret på Trumps første salve, der ramte stål og aluminium med en told på 25 procent. Den er vedtaget og klar. Her dækkede den europæiske modtold amerikanske varer for 21 milliarder euro, herunder blandt andet Harley-Davidson-motorcykler. Det er lidt en tilbagevenden til, hvad der skete i Trumps første embedsperiode.

I Bruxelles afventer man mulighederne for en forhandlet løsning med USA. Men der sker ikke så meget, selvom der forhandles på embedsmandsniveau.

EU har tilbudt USA at indføre nultold på alle industrivarer suppleret med øget køb af eksempelvis naturgas og sojabønner fra USA. Det er meget populært blandt republikanere i Washington, der ikke har lyst til en handelskrig mod alt og alle.

Med en tysk regering på plads og et stærkt øget hjemligt pres på Trump for at levere omfattende handelsaftaler fra dårlige meningsmålinger og stigende bekymring for tomme hylder har EU nu fortalt, hvad man vil gøre, hvis de to parter ikke bliver enige om en handelsaftale i juli.

EU rammer bredt

EU vil så pålægge told på amerikanske varer for 95 milliarder euro eller 709 milliarder kroner. Oven i de 21 milliarder euro, som allerede er på plads. De europæiske svar afventer fortsat muligheden for en forhandlet løsning og træder altså ikke i kraft her og nu. Det er blandt andet fly og dermed Boeing, der står til at blive hårdest ramt. Men også over seks milliarder euro af landbrugseksport. Og bildele er også i sigtekornet.

Det lyder omfattende, men EU vurderer, at 70 procent af EUs vareeksport på 379 milliarder euro er eller vil blive pålagt told. Så det europæiske svar dækker kun varer svarende til en tredjedel af, hvad Trump har lagt på EU.

Desuden har EU anlagt en retssag ved Verdenshandelsorganisationen WTO om, at USA overtræder de globale spilleregler.

Det er den normale procedure i det regelbaserede system, som Trump ikke bryder sig om. Det har ikke særlig stor praktisk betydning, men det er et klart signal om, at EU bliver ved med at spille efter reglerne. Også selvom vi er et af de store dyr på den globale handelssavanne.

EU forsøger nu med en pisk og gulerod-strategi. Desuden er Bruxelles i fuld gang med at udvide EUs netværk af frihandelsaftaler. Det vil skabe nye markeder for europæiske eksportvarer. De vigtigste tiltag er dog interne – mindre bureaukrati og øget integration af de europæiske økonomier på tværs af landegrænserne. Gevinsten her overstiger hele EUs eksport til USA.

De økonomiske og finansielle bånd med EU og USA er de dybeste og mest omfattende i verden med 6.600 milliarder euro i investeringer på tværs af Atlanten.

EU og USA er hinandens største samhandelspartnere, og selvom Trump bliver ved med at sige, at amerikanske virksomheder ikke har brug for omverdenens markeder, så forholder det sig modsat.

Europa er et helt afgørende marked for de amerikanske teknologiselskaber, som indtil videre ikke er en del af toldkrigen. Men som kan blive indlemmet i næste runde af tiltag fra EU, hvis der sker en optrapning og ikke en nedtrapning. Tiden arbejder ikke for Trump. Med det seneste træk har EU vist amerikanske politikere, hvad der er på spil, hvis ikke Trump vil spille bold.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Juice- og kaffekæden Joe & the Juice har de sidste mange år investeret kraftigt i at udvide antallet af butikker, og det har kostet på bundlinjen.

Men sidste år lykkedes det for kæden, der nu omfatter 397 butikker i EU, Storbritannien og USA, igen at lave overskud.

Helt præcist blev det til et overskud på 171,5 millioner kroner ud af en rekordomsætning på 2,8 milliarder kroner.

Det glæder naturligvis administrerende direktør Thomas Nørøxe, der konstaterer, at Joe & The Juice "aldrig har stået stærkere".

- I en tid, hvor global usikkerhed og inflation har presset forbrugernes købelyst, er jeg enormt glad for, at vi fortsat tiltrækker kunderne i vores butikker, og at vi fortsat udvikler, vokser og tilpasser os et marked i konstant udvikling, siger han i en pressemeddelelse.

Omsætningen voksede hen over året med 17 procent sammenlignet med året før.

En del af væksten skyldes åbningen af nye butikker, men der er solgt 12 procent mere i de eksisterende butikker.

De fine resultater betyder, at selskabets egenkapital igen er positiv, blandt andet fordi man har høvlet en pæn bid af sin gæld.

Joe & the Juice blev stiftet af Kaspar Basse tilbage i 2002. Han har siden solgt ud af sine ejerandele og er i dag ude af selskabet.

Det ejes af kapitalfonden General Atlantic, som sidder på aktiemajoriteten. De øvrige aktier ejes af den egyptiske milliardær Nassef Sawiris' investeringsselskab NNS Holding.

/ritzau/

Der er betydelige penge at spare ved at tanke bilen, hvis man alligevel er i Sverige.

Svenskerne har nemlig Europas næstbilligste benzin, mens danskerne tanker til de næsthøjeste priser.

Lige nu koster en liter benzin i Sverige omkring 15 svenske kroner – det laveste niveau i fire år. Det svarer til 10,30 danske, hvilket fortsat er langt billigere end herhjemme, selv om den svenske kronekurs på det seneste er steget noget.

I dag betaler man 69 danske øre for én svensk krone, hvor man indtil for kort tid siden igennem mange måneder kunne nøjes med at betale 63 danske øre pr. svensk krone.

Kører man ind på en dansk tankstation i dag, skal man forvente at betale omkring 14,79 kroner for en liter blyfri 95-benzin.

Den konservativtledede svenske regering nedsatte 1. januar 2024 afgifterne på benzin og diesel i Sverige.

Under inflationen i sommeren 2022 var benzinprisen i Sverige helt oppe på 24 svenske kroner (16,46 danske). I Danmark toppede benzinprisen 6. juni 2022. Da betalte man 18,92 kroner pr. liter ved tankstanderen.

Lige nu falder olieprisen, som ligger til grund for benzin- og dieselpriserne. Siden begyndelsen af april er en tønde nordsøolie gået fra at koste omkring 75 dollar til nu at være nede omkring de 60 dollar.

Analytikere forventer, at den billigere olie vil smitte af på benzinpriserne, således at disse falder endnu et nøk.

Det dyreste land at tanke benzinbilen op i er lige nu Island.

Strømmen er for alvor gået af Tesla. Produktionen af færdige biler på fabrikkerne i Kina falder for syvende måned i træk, samtidig med at der kommer stadigt flere europæiske katastrofetal over salget.

I april leverede Teslas fabrik i Shanghai i Kina seks procent færre færdige biler end for et år siden, nemlig 58.459 Model 3 sedan og Model Y sport, viser friske tal fra brancheorganisationen China Passenger Car Association (CPCA).

Det er syvende måned i træk, at produktionen er faldet. Det kan ikke ses af tallene, hvor mange af bilerne der sælges i Kina, som er verdens største bilmarked, og i udlandet, men i april voksede det samlede salg af elbiler og hybridbiler (med både el- og benzinmotor) i Kina med 42 procent til 1,14 millioner styk.

Voldsomt fald i salget

Tesla kæmper samtidig med et voldsomt faldende salg globalt, særlig på grund af Tesla-topchef og -storejer Elon Musks deltagelse i amerikansk politik i et nært samarbejde med præsident Donald Trump. Det har skabt forbrugerboykot verden over og har mange steder ført til hærværk mod Tesla-biler, både hos privatpersoner og hos forhandlere, samtidig med at der har været demonstrationer uden for mange Tesla-salgssteder.

I januar-marts var Teslas globale salg det laveste i tre år, selvom elbilsalget stiger og stiger i de vigtigste lande.

En ny udgave af Teslas Model Y har ikke hjulpet Tesla. Salget er kun fortsat nedad.

I Europa er tilbagegangen meget voldsom. Der er kæmpe fald i Teslas salg i otte af de ti lande, hvor elbiler sælger bedst.

I Frankrig og Tyskland, som er de største eurolande, gik Teslas salg i april tilbage med henholdsvis 59,4 og 46 procent. I Frankrig blev der således kun indregistreret 863 nye Tesla-biler. Tyskland er det største elbilmarked i Europa.

Et tredje stort marked, Spanien, gik 36 procent tilbage for Tesla i april, Portugal faldt med 33 procent, hvilket er mere end i de tidligere måneder, mens der i Storbritannien blev solgt 59 procent færre Tesla-biler – nemlig kun 512 styk – end for et år siden.

Det danske Tesla-salg er dykket med hele 67,2 procent i april, overgået af Holland, hvor tilbagegangen er på 73,8 procent. Svenskerne er dog dem, der mest markant har lagt afstand til Tesla. I Sverige faldt Teslas salg i april med hele 80,7 procent sammenlignet med sidste år.

Svenskerne købte blot 203 Tesla-biler. Så lave tal er ikke set siden oktober 2022.

»Ikke i nærheden af niveauet«

I verdens elbilland nummer 1, Norge, lykkedes det godt nok Tesla at fastholde positionen som bedstsælgende bil med Model Y, men ifølge Opplysningsrådet for Veitrafikken (OFV) lå Teslas markedsandel ved indgangen til maj på 11 procent, hvor den for et år siden var på 18 procent.

»Tesla er ikke i nærheden af niveauet, som vi har været vant til, man kan ikke lade som noget andet. Det kan være et tegn på, at mange nu oplever, at andre mærker er lige så interessante og har lige så meget at tilbyde i omtrent samme prissegment,« siger direktør Øyvind Solberg Thorsen.

Kun i Italien kan Tesla smile. Her voksede salget i april med 11,8 procent til 446 biler, viser tal fra det italienske transportministerium.

Men også uden for Europa lider Tesla. I Australien solgte Tesla blot 500 biler i april, 76 procent færre end for et år siden, og i Kina selv er Teslas udfordringer betydelige. Her har kinesiske bilmærker med BYD i front godt fat i forbrugerne. BYD, som i 2024 overhalede Tesla og nu er verdens største elbilproducent, havde i april sin bedste salgsmåned nogensinde. BYD har sat sig som mål at levere 5,5 millioner elbiler i 2025.

Teslas aktiekurs er faldet med 42 procent, siden den i midten af december satte hidtidig rekord. Dengang troede mange investorer, at Elon Musks nære samarbejde med USAs kommende præsident ville hjælpe Tesla. Det er ikke sket.

Arbejdet med at rede de økonomiske tråde ud efter auktionshuset Lauritz.coms konkurs i juli 2023 har ført til, at kuratorerne nu har rettet blikket mod endnu en aktør i sagen.

Det skriver Finans, der har set den seneste redegørelse fra kuratorerne, Rune Derno fra Poul Schmith og Henrik Selchau Poulsen fra Bruun & Hjejle.

Her kritiseres revisionshuset Beierholm, der i 2021 og 2022 gennemgik Lauritz-regnskaberne og erklærede dem for retvisende.

Det anser kuratorerne imidlertid for at være en »ansvarspådragende fejl«.

»Koncernens forhenværende revisor burde i hvert fald have taget forbehold for, at ledelsen ikke med årsrapporterne oplyste tilstrækkeligt om usikkerhederne om fortsat drift,« hedder det ifølge Finans i redegørelsen.

Advokaterne har derfor besluttet at rette et krav på 22 millioner kroner mod Beierholm, ligesom der bliver indgivet en klage til Revisornævnet.

Finans har ikke kunnet få en kommentar til kravet fra Beierholm.

I alt er der rejst krav for 185 millioner kroner mod konkursboet.

Heraf udgør kunder, der ikke har fået udbetalt deres tilgodehavende for solgte varer, 50 millioner kroner.

/ritzau/

Det helt store opgør mellem teknologigiganterne truer med at bryde ud – og rystelserne har allerede ramt investorerne.

Google-koncernen blev på få timer 150 milliarder dollar eller 988 milliarder kroner mindre værd, efter at aktiekursen dykkede med 7,3 procent.

Årsagen var Apples udmelding om, at Googles søgemaskine står til at blive droppet som standard på alle iPhones og iPads samt i Apples internetbrowser Safari. Den skal erstattes af kunstig intelligens, som skal skaffe brugerne de svar, som de søger.

Beskeden kom fra topchefen for Apples tjenester, Eddie Cue, da han var i vidneskranken i det amerikanske justitsministeriums monopolsag mod Google.

Her sagde han, at Apple »aktivt ser på« at bruge kunstig intelligens til at levere søgeresultater som alternativ til Google. Det vil sætte et endegyldigt punktum for mange års samarbejde med Google. Der blev dog ikke sat nogen tidsramme på, hvornår det kan ske.

Et seismisk skift

De to selskaber har en aftale til anslået 20 milliarder dollar (132 milliarder kroner) om året, hvorefter Google er standardsøgemaskinen i Apples Safari-browser – altså den, der er forvalgt som søgemaskine, når man køber en ny iPhone eller åbner Safari for første gang.

Aftalen har været med til at sikre Googles position på verdensmarkedet. Omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger foretages gennem Google, selv om der findes mange alternativer. For de fleste ændrer aldrig på standardindstillingerne, hvilket Google og Apple udmærket ved.

Eddie Cue fortalte i retten, at antallet af internetsøgninger gennem Safari for første gang faldt i april, fordi brugerne i stigende omfang anvender kunstig intelligens som amerikanske ChatGPT, Googles egen Gemini eller franske Mistral til at søge efter oplysninger og skaffe svar. Apple vil fremover ifølge nyhedsbureauet Bloomberg føje ChatGPT og Perplexity til som de muligheder, brugerne af Apple-udstyr og -programmer kan vælge at søge gennem i stedet for at anvende Googles søgemaskine.

Sågar den kinesiske DeepSeek overvejes tilbudt.

Eddie Cues udmelding antyder, at der kan være et seismisk skift på vej, som kan true Googles dominerende søgemaskineforretning. Det er her, at Google tjener sine store penge, fordi søgemaskinen skaffer Google detaljeret viden om brugerne – viden, der sammen med alle øvrige indsamlede data om brugerne af Googles andre mange tjenester anvendes til at sælge særdeles målrettede annoncer.

De 20 milliarder dollar, som Google hvert år betaler Apple for at være standardsøgemaskine i Safari, udløser ifølge nyhedsbureauet Reuters omkring 36 procent af Googles annonceindtægter på søgemaskinen.

Der er omkring to milliarder iPhones og iPads i brug lige nu.

Alvorlige konsekvenser for Google

Det amerikanske justitsministerium har som et af sine krav til at få brudt Googles dominans på internetsøgninger fremlagt, at Google skal forbydes at betale andre virksomheder for at kunne blive standardsøgemaskine.

»Tabet af eneretten hos Apple ville få meget alvorlige konsekvenser for Google, selv hvis der ikke kommer andre foranstaltninger. Mange annoncører har lagt al deres søgeannoncering hos Google, fordi det praktisk talt er et monopol med en andel på næsten 90 procent. Hvis der var andre farbare alternativer inden for søgning, ville mange annoncører kunne flytte meget af deres annoncebudget væk fra Google,« siger analytiker Gil Luria fra D.A. Davidson til Reuters.

Google har selv tidligere i år indført muligheden for, at man kan vælge at bruge kunstig intelligens på søgesiden. Det er netop et forsøg på at fastholde millioner af brugere fra at anvende andre kunstige intelligenser til deres søgning. Samtidig kan man hos Google få et resumé skrevet med kunstig intelligens oven over de sædvanlige links til sider på nettet, når man søger.

Apple gav sidste år adgang til ChatGPT gennem sin digitale assistent Siri. En bredere brug af kunstig intelligens på Apple-udstyr er dog flere gange blevet forsinket. I mellemtiden er Google, Amazon, Microsoft og Meta/Facebook fortsat med gigantiske investeringer for at sætte sig på markedet for kunstig intelligens.

ChatGPT, der ejes af selskabet OpenAI, som Microsoft sidder på halvdelen af, rapporterede i april, at en ny søgefunktion er blevet brugt en milliard gange om ugen. Den havde i februar flere end 400 millioner ugentligt aktive brugere.