Nationalbanken har igangsat et ekstraordinært opkøb af danske kontanter fra udenlandske banker for 3,6 milliarder kroner.

Det oplyser Nationalbanken på sin hjemmeside.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at nogle af de danske pengesedler vil være ugyldige efter 31. maj 2025.

Det gælder blandt andet 1000-kronesedlen.

Siden Nationalbanken meddelte, at ældre seddelserier og den nuværende 1000-kroneseddel inden længe bliver ugyldige, er der blevet indleveret sedler for 16,8 milliarder kroner.

En opgørelse fra 30. september viser, at der fortsat er 7,7 milliarder kroner i omløb af de sedler, som bliver ugyldige.

Ifølge Nationalbankens hovedkasserer, Niels Kaas, var der i september stort indløb af 1000-kronesedler, men et begrænset indløb af sedler fra de ældre seddelserier.

- Vi håber, at den nyligt gennemførte omfattende oplysningskampagne i medierne og ikke mindst borgerbrevene vil sikre, at der også er fokus på de ældre sedler, siger Niels Kaas i en skriftlig kommentar.

Den ekstraordinære hjemtagelse af danske kontanter ventes desuden at nedbringe det udestående beløb, lyder det.

De danske banker stoppede for to år siden med at købe danske kontanter fra udenlandske centralbanker og kommercielle banker.

Det skyldtes, at man ikke kunne opnå tilstrækkelig dokumentation i forhold til hvidvasklovgivningen, skriver Nationalbanken på sin hjemmeside.

Det har blandt andet betydet, at det ikke er muligt at veksle danske kontanter i udlandet.

Nationalbanken understreger, at der er tale om et engangsopkøb. Det betyder ikke, at man igen kan bruge eller veksle danske kontanter i udlandet, lyder det.

/ritzau/

I baggrunden tikker regningen – den ender på omkring én milliard kroner.

For nylig blev de sidste mobilkunder flyttet – uden at ret mange opdagede det.

Men der går endnu et par år, før »dragen i kælderen« lader livet.

Svenske Monika Gullin står med sin hidtil største opgave.

»Jeg havde ikke lige så mange grå hår for to år siden. Jeg øger frekvensen af min hårfarvning,« siger hun med et stort smil, men konstaterer samtidig, at »det går fint, selv om der klart har været udfordringer undervejs, og at tingene ikke er gået lige så hurtigt, som vi troede for to år siden«.

Ud med it-spaghettien

Opgaven er også stor: Al den gamle TDC-koncerns »it-spaghetti«, som tidligere koncernchef Jens Alder døbte mange årtiers knopskydning, skal flås ud og erstattes af moderne it, der fungerer som byggeklodser, og som vil give kunder hos YouSee, Telmore, Hiper, TDC Erhverv m.fl. bedre selvbetjeningsmuligheder og alle de ansatte bedre kundekendskab og arbejdsforhold.

»Det er et kæmpestort system med digitale kanaler, kundetjenester, butikker, eksterne salgskanaler o.s.v. Faktisk er det det største system, jeg nogensinde har været med til at implementere, og der har klart været børnesygdomme, men vi har ikke haft den slags problemer, som man nogle gange læser om,« siger Monika Gullin, ikke uden stolthed.

Hun blev i august 2021 hentet som teknisk direktør til Nuuday-koncernen, da TDC blev splittet op i Nuuday og TDC Net. Det var Nuudays netop tiltrådte topchef, briten Jon James, som ringede. De to havde tidligere arbejdet sammen i den svenske telegigant Tele2.

Nu skulle – som Jon James ofte omtaler det – dragen ud af kælderen. »Dragen« er et årtier gammelt Columbus-mainframesystem, som stadig kører, og som i stigende grad ses som en klods om benet på koncernen. 

Én milliard kroner blev der sat af til at få dragen og alle dens aflæggere aflivet og et nyt system fra leverandøren Netcracker på plads i stedet. Øvelsen skal med Jon James' ord give Nuuday en position blandt teleselskaber som blandt »de bedste i Europa og blive den digitale leder, som vi burde have været for længe siden«.

Siden har 80 fuldtidsansatte i Nuuday og 70 fra Netcracker arbejdet på »systemskiftet«.

»Vi vil gerne slukke for dragen i kælderen i 2027 – men det er ikke sikkert, at vi når det, for det er ikke bare os, der mader dragen, men også TDC Net,« konstaterer Monika Gullin.

En halv million mobilkunder flyttet

Alle YouSees mobilkunder – en halv million kunder og 700.000 abonnementer – er netop blevet flyttet over til det nye system, hvilket ifølge hende var »den enklere del«. Teknikerne skal løse koblinger til flere end 55 forskellige systemer med alt fra betalingstjenester til loginløsninger. Samtidig er en ny hjemmeside med bedre selvbetjening og et nyt system til kundeservice og YouSees butikker gået i luften.

Nu brugertestes næste overflytning, som begynder her i efteråret og slutter i 1. kvartal 2025. Denne gang er det kabel-tv-, fiber- og fastnetkunder samt tv-kunderne, der skal flyttes over – og igen helst uden, at de bemærker noget.

Det er en udfordring, for alt skal spille sammen med de mange steder, hvor Nuuday-selskaberne lejer sig ind på kabel-tv- og fibernet, og samtidig med at flere kunder undervejs skifter fra fastnet til hurtigere fibernet eller fra kabel-tv-net til fibernet. Omkring 30 flere systemsammenkoblinger skal håndteres her.

»Vi skal være forsigtige. Flertallet af kunderne kommer nu, og vi skal sikre dem en god kundeoplevelse,« fastslår Monika Gullin.

Det har krævet et massivt oprydningsarbejde at nå så langt. Kundedata har ligget i mange forskellige systemer, og de har ikke altid været identiske eller opdaterede.

»Oprydningen har været en større udfordring, end jeg troede. Man løfter stenene og finder så altid lidt mere – det er ligesom et ormebo,« konstaterer hun.

Derfor er der lavet otte testrunder inden hver overflytning for at sikre, at alle data er korrekte, og kunden eksempelvis ikke får tilsendt regningen til en forkert e-mailadresse.

»Ingen lysende, røde lamper«

»Vi har ingen lysende, røde lamper, men vi er meget ydmyge i forhold til det, vi går ind i – og hele tiden skal vi sikre os at have en plan B og en plan C. Lige nu lever vi i spaghettien, hvor kundeservice har kunder i både det nye system og det gamle. Det er vældigt vigtigt for os, medarbejderne og kunderne, at vi kommer over på ét system. Og det spændende kommer nu,« siger Monika Gullin med henvisning til overflytningen af internet- og tv-kunderne.

Sidst i rækken kommer erhvervskunderne.

»Det sker i 2026. Det er dog ikke sikkert, at alle store kunder kan flyttes – det afhænger af deres kontrakter, som måske skal genforhandles,« siger den tekniske direktør.

Hun sammenligner hele operationen med en bjergbestigning.

»Vi klatrer op på bjerget og ved, hvor næste basecamp ligger. Så må vi se, hvad der sker, hvordan vejret ser ud, og hvor næste basecamp er. Der sker så meget omkring os,« konstaterer hun.

To gode nyheder på en enkelt dag for demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris. Begge fra arbejdsmarkedet.

Den store undersøgelse af det amerikanske arbejdsmarked – »kongetallet« for amerikansk økonomi – viser, at der blev skabt 254.000 nye job i september. Det er markant mere end forventet og samtidig blev jobvæksten i de to foregående måneder opjusteret med i alt 72.000 job. Dermed ser arbejdsmarkedet langt stærkere ud, end analytikerne havde troet.

Det betyder også, at renterne er braget op, mens dollaren er styrket.

Beskæftigelsen er vokset hver eneste måned siden december 2020 og siden juni 2022 har beskæftigelsen måned for måned sat ny rekord. Altså i 27 måneder i træk.

Tempoet er dog aftaget, omend ikke så meget som det så ud til for en måned siden. Siden april er der i gennemsnit blevet skabt 167.000 job om måneden, mens det sidste år var oppe på en kvart million hver måned. Det er fortsat betydeligt mere, end der kommer ud på arbejdsmarkedet.

Det er som sædvanlig den private servicesektor, der skaber flere job. Efter en svag periode tidligere på året, er antallet af ansatte på barer og restauranter steget ret kraftigt de seneste måneder. Det er et godt tegn i forhold til virksomhedernes opfattelse af, om der vil være gæster fremover. Beskæftigelsen har igennem længere tid stort set ikke bevæget sig i industrien, mens det er byggeriet, der har oplevet den største procentuelle vækst.

Arbejdsløsheden faldt overraskende til 4,1 procent fra 4,2 procent i august. Arbejdsløsheden siger ikke længere noget særligt om situationen på arbejdsmarkedet, fordi vi i flere lande ser, at beskæftigelsen og ledigheden stiger på samme tid – fordi arbejdsstyrken vokser. Men ledigheden spiller stadig en rolle i centralbankens renteovervejelser og blev nævnt jævnligt på det seneste rentemøde, hvor den officielle rente blev sat ned med et halvt procentpoint fra 5,5 til 5,0 procent. Faldet i ledigheden gør dermed argumentationen for flere rentenedsættelser lidt mere besværlig.

Lønstigningerne tiltog fra 3,8 procent til 4,0 procent. Også det er modsat af, hvad økonomerne havde forventet. Lønningerne stiger nu markant mere end inflationen, der i august aftog til 2,5 procent. 

De samlede signaler fra jobrapporten er entydigt stærke.

Andre indikationer fra arbejdsmarkedet viser også fortsat ganske pæne takter. Antallet af ledige stillinger er klart for nedadgående, men steg faktisk i august til lige over otte millioner. Der er altså fortsat flere ledige stillinger end ledige hænder.

Til gengæld var der i august endnu et fald i antallet af amerikanere, der sagde deres job op.

Det brugte finansminister Janet Yellen som indikator for, hvor nemt amerikanerne synes det er at finde et nyt arbejde, dengang hun stod i spidsen for centralbanken. Og det svarer fuldstændig til, hvad forbrugerne svarer, når de bliver spurgt om, hvor nemt det er at finde et job. Her er optimismen nu lavere end under højkonjunkturen før coronatiden. Det er med til at forstærke republikanernes fortælling om, at alt var bedre under Donald Trump.

Strejke afsluttet

Den anden gode nyhed til Kamala Harris kom fra havnene på Østkysten, hvor en lammende strejke blev afsluttet efter kun få dage.

Arbejdsgiverne måtte give en lønforhøjelse på 62 procent over seks år i forhold til det oprindelige tilbud om 40 procent. Nu skal der så forhandles om andre punkter i konflikten, men det er endnu en meget bemærkelsesværdig sejr til en fagbevægelse, der indtil for nylig for tæt på uddød. Fagbevægelsen har på det seneste høstet sejre over bilproducenterne, Boeing og havnene på den amerikanske vestkyst.

Det er også bemærkelsesværdigt, at både Joe Biden og Kamala Harris har stillet sig entydigt på de strejkendes side. Derfor er en sejr til fagbevægelsen også en sejr til dem. Det er ikke set i mange årtier, og ikke mindst i de gamle industristater er det noget, som kan flytte nogle stemmer.

Hverken på landsplan eller i de enkelte svingstater har meningsmålinger givet et forspring til den ene eller anden kandidat, der er udenfor den statistiske usikkerhed. Det betyder, at vi reelt set ikke ved, hvem af de to der ligger bedst til.

Moderat fremgang

Den flotte jobrapporter viser, hvorfor centralbanken er nødt til at gå forsigtigt frem på vejen mod lavere renter. Rentekomiteens medlemmer forventer, at renten løbende vil blive sat ned til 3,5 procent ved udgangen af næste år. Det er lidt mindre end de finansielle markeder har indpriset.

Forbrugernes optimisme er blevet en smule bedre som følge af bedre forventninger til fremtiden. Væksten i privatforbruget har de seneste fire måneder svaret til en årsvækst på over tre procent, så ganske fine takter. Efter en lidt svag periode steg optimismen i servicesektoren i september til det højeste niveau siden februar, mens industrien fortsat hænger med mulen.

De samlede signaler fra økonomien understøtter centralbankens forventning om en fortsat pæn økonomisk vækst. Stigende prisbevidsthed betyder dog, at erhvervslivet må kæmpe noget mere for forbrugernes gunst. Det giver et nedadrettet pres på priserne og bidrager til et lavere renteniveau på trods af pæn vækst.

Dertil kommer, at USA lige nu gennemgår lidt af et produktivitetsmirakel. Højere produktivitet betyder, at den enkelte medarbejder skaber mere værdi og dermed kan få en højere løn, uden at det giver højere inflation. Derfor er de nuværende lønstigninger fuldt ud i overensstemmelse med målet om en inflation på to procent.

Det er fuldstændig omvendt af situationen i Europa.

Der er to møder tilbage i år, hvor centralbanken forventer at sætte renten ned med i alt et halvt procentpoint. Det kan ske ad én eller to omgange. Næste møde ligger lige efter præsidentvalget, så centralbanken kommer ikke til at levere flere nyheder til valgkampen.

Men det er en rigtig god dag for Kamala Harris.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Europas største anlæg til behandling af atomaffald får en millionbøde for gennem mange år ikke at have haft styr på sin it-sikkerhed.

Det er det britiske Sellafield-anlæg i det nordvestlige England på grænsen til Skotland, som må bøde for at have udsat sig selv og andre for risikoen for alvorlige hackerangreb, der kunne blive en trussel mod den nationale sikkerhed.

Det statsejede værk har tidligere erkendt sin skyld og beklaget, at sikkerheden ikke var i orden. Det koster nu en bøde på 332.500 pund (2,94 millioner kroner) plus sagsomkostninger på 53.200 pund (470.000 kroner), har retten i Westminster i London afgjort.

I fire år, fra 2019 til 2023, var det seks kvadratkilometer store anlæg et åbent mål for hackere.

Det britiske dagblad The Guardian har afsløret, at 75 procent af Sellafields computerservere ikke var opdaterede og dermed stod sårbare over for cyberangreb. Oveni lå oplysninger til skade for den nationale sikkerhed frit tilgængelige, ligesom de kritiske it-kontroller, som værket hævdede at foretage, slet ikke blev gennemført.

Avisen afslørede også, hvordan eksterne leverandører kunne sætte USB-nøgler i Sellafields systemer, uden at det blev kontrolleret.

Omtalt som »Voldemort«

Sikkerheden i it-systemerne var så gennemhullet, at forholdene i daglig tale blev omtalt som »Voldemort« med henvisning til den onde troldmandsskurk i Harry Potter-serien.

Sellafields område rummer blandt andet 22 betonsiloer, opført mellem 1964 og 1983. De rummer 11.000 kubikmeter fast affald og radioaktivt dækvand fra aktive og lukkede britiske atomkraftværker, herunder verdens største plutoniumdepot.

Flere lande var så bekymrede for situationen på Sellafield, at de sendte hemmelige advarsler til den britiske regering for at forhindre en ulykke, der kunne sprede en sky af radioaktive partikler ud i verden.

Sellafield beskæftiger omkring 11.000 ansatte.

Retsformanden i Westminster gjorde det klart, at han kun kunne dømme Sellafield på det grundlag, at der ikke var faktiske beviser for, at der havde været hackerangreb. Bøden blev nedsat med en tredjedel, fordi værkets ledelse har erkendt sin skyld, og samtidig slår retten fast, at Sellafield gennem de seneste måneder har arbejdet på at forbedre cybersikkerheden.

»Forseelserne i denne sag er alvorlige,« understregede dommer Paul Goldspring.

It-eksperter har tidligere slået fast, at »enhver hacker med rimelige evner eller en ondsindet insider« var i stand til at tilgå følsomme oplysninger fra Sellafields it-systemer eller igangsætte såkaldt malware, altså ondsindede computerprogrammer som vira, så de kunne stjæle data.

I årevis har der været vokseværk i den såkaldte fedmerate i den amerikanske befolkning.

Men nu har udviklingen, hvor amerikanerne bliver mere og mere overvægtige, måske ramt sin top og er ved at vende.

Dugfriske data viser, at den amerikanske fedmerate for voksne er faldet med cirka to procentpoint mellem 2020 og 2023.

Tallene kommer fra en survey fra det amerikanske datacenter National Center for Health Statistics, hvor vægt og højde er blevet målt af læger og indrapporteret.

Og måske, når vi om nogle år ser tilbage på netop denne nyeste udvikling, kan det markere et skæringspunkt for, hvornår fedmeniveauerne stoppede med at stige og stige.

Udviklingen kan endda kobles til den danske medicinalgigant Novo Nordisk og dets lægemidler til vægttab.

Sådan lyder vurderingen fra Financial Times' ansvarlige datajournalist John Burn-Murdoch i en klumme:

»Der har i nogle kredse været en tendens til at betragte det at tage stoffer for at tabe sig som snyd, ikke dydigt, og ikke som det er meningen, det skal gøres. Men her er pointen: Det virker. Og jeg formoder, at når vi ser tilbage på diagrammer over fedmerater i de kommende generationer, vil der være vendepunkter i 2020erne for at bevise det,« skriver John Burn-Murdoch.

I et opslag på det sociale medie X har han delt grafen, som han kalder en af de mest markante tendenser, han nogensinde har kortlagt.

Novo Nordisks guldæg

Det er nok gået de færrestes næser forbi, at Novo Nordisk er i rivende udvikling.

Med det aktive stof semaglutid har selskabet tjent styrtende på midler som Wegovy og Ozempic.

Novo Nordisk har endda for nylig selv meddelt, at virksomheden får problemer med at levere diabetesmedicinen Ozempic resten af året på grund af blandt andet øget efterspørgsel.

Flere forsøg har vist, at Novo Nordisks midler som Ozempic og Wegovy medvirker til store og vedvarende reduktioner i kropsvægt.

Især i USA er forbruget af midlerne stort. En ud af otte voksne amerikanere har brugt midlerne, og der er seks procent nuværende brugere.

Og med de tal kobler datajournalisten John Burn-Murdoch, at Novo Nordisks resultater nu begynder at vise sig på befolkningens vægt.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan være sikre på, at Novo Nordisk står bag udviklingen. Men ifølge John Burn-Murdoch er der »højst sandsynligt« en sammenhæng.

Der er tilmed også en kobling i forhold til udviklingen ved danskernes overvægt.

Ved udgangen af 2023 brugte tre procent af voksne danskere Novo Nordisks midler, og den årelange stigning i fedmeniveauerne aftog samme år blandt flere aldersgrupper, skriver Financial Times.

Mærsks A- og B-aktier ligger fredag morgen kort efter børsåbning i bunden af det danske C25-indeks.

Det sker, efter at parterne i en amerikansk havnekonflikt natten til fredag dansk tid blev enige om en midlertidig overenskomst.

Dermed sluttede en omfattende strejke blandt havnearbejdere på den amerikanske østkyst, som blev indledt tirsdag.

Omkring klokken 13 ligger både Mærsks A- og B-aktie til et fald på over fem procent.

Strejken har de seneste dage truet med at lamme fragten til og fra USA og potentielt skabe huller i den globale forsyningskæde.

Derfor lød forventningen også, at en længere strejke ville få fragtraterne til at stige. Høje fragtrater kommer selskaber som Mærsk til gode, fordi det øger indtjeningen.

Det skete blandt andet, efter at uro i Det Røde Hav fik en række af verdens største rederier til at omdirigere deres skibsruter, så skibe sejler syd om Afrika i stedet for gennem Suezkanalen og Det Røde Hav.

Det sendte fragtraterne i vejret og gav medvind til blandt andet Mærsks indtjening. Derfor opjusterede selskabet i august sine forventninger til indtjeningen i 2024.

Ifølge Mikkel Emil Jensen, som er senioranalytiker i Sydbank, har fragtraterne ikke været nævneværdigt påvirket af strejken endnu. Der kan dog komme en lille effekt på bagkant, vurderer han.

Men aktiekursens udvikling i tiden op til havnestrejken vidner om, at nogle investorer havde forventet en større effekt.

- Der har helt sikkert været nogle investorer, som har forventet, at strejken kunne vare længere tid og dermed presse fragtraterne længere op. Men de bliver skuffede i dag, da en strejke på tre dage kun har begrænsede effekter, siger han.

I tiden op til den amerikanske havnestrejke steg Mærsk-aktierne generelt. Mandag, dagen inden strejken blev en realitet, lød stigningen på fire procent for B-aktien.

Aktierne i Mærsk er opdelt i A- og B-aktier. A-aktierne giver stemmeret, mens B-aktierne ikke gør.

Den midlertidige aftale siges blandt andet at indeholde en lønstigning på 62 procent over seks år for havnearbejderne på den amerikanske østkyst. Det siger en kilde med kendskab til forhandlingerne til Reuters.

Aftalen er en foreløbig aftale, som løber frem til 15. januar 2025. I mellemtiden vil parterne vende tilbage til forhandlingsbordet for at få styr på de sidste detaljer i aftalen. Det skriver Reuters.

Ifølge MarketWire var Mærsk i forlænget åbningsauktion, da børsen åbnede fredag. Det vil sige, at det i de første minutter af børsens åbningstid ikke var muligt at handle aktien.

Det sker normalt, hvis der er massivt salgs- eller købspres.

Modsat Mærsk ligger det danske logistikselskab DSV i toppen af C25-indekset med en stigning på over syv procent klokken 13.

Det sker, efter at DSV torsdag aften lancerede, at det ville udstede nye aktier for 37,3 milliarder kroner.

DSV's finansdirektør, Michael Ebbe, udtaler i et skriftligt svar til MarketWire, at der har været "meget stor interesse" fra investorer i hele verden.

/ritzau/

De danske transportselskaber trækker fredag i hver sin retning i C25-indekset. For mens Mærsk-aktierne falder tungt, tager logistikselskabet DSV et kurshop.

Det sker, efter at selskabet torsdag aften annoncerede, at det ville udstede nye aktier for 37,3 milliarder kroner. Natten til fredag dansk tid lød det så fra DSV, at alle de nyudstedte aktier var solgt.

DSV skal bruge de mange milliarder til at finansiere sit køb af tyske DB Schenker. Prisen for DB Schenker lyder på 107 milliarder kroner.

Omkring klokken 11 fredag stiger DSV 6,5 procent.

Mikkel Emil Jensen, som er senioranalytiker i Sydbank, peger på, at DSV har gennemført kapitaludvidelsen på meget kort tid, uden at det har været nødvendigt at tilbyde nye aktionærer en rabat på aktierne.

- Det hører altså til sjældenhederne, og det vidner om, at der er meget høj interesse og stærk tillid til DSV, siger han.

DSV har tidligere meddelt, at købet af DB Schenker blandt andet skal finansieres ved at udstede nye aktier. Når kursen stiger fredag, kan det ifølge Mikkel Emil Jensen være et udtryk for, at nogle investorer har været bekymrede for, at der ville komme en stor rabat til de nye aktionærer.

DSV's finansdirektør, Michael Ebbe, siger i et skriftligt svar til MarketWire, at den store kapitaludvidelse vidner om tilliden til DSV's evne til at realisere tyske Schenkers potentiale.

- Siden vi annoncerede aftalen om at købe Schenker, er vi blevet mødt med meget stor interesse hos investorer i hele verden, der ønsker at være med på den næste del af vores rejse i DSV, lyder det.

- Det understreger tilliden til, at vi har evnerne til at realisere Schenkers fulde potentiale til gavn for vores kunder, medarbejdere og aktionærer.

Onsdag blev DSV's opkøb af DB Schenker godkendt af bestyrelsen i det statsejede Deutsche Bahn.

Købet er dog endnu betinget af myndighedernes godkendelse.

Schenker og DSV vil få en samlet omsætning på omkring 293 milliarder kroner, hvis man kigger på 2023-tallene. Sammenlagt råder de to selskaber over 147.000 medarbejdere i over 90 lande.

/ritzau/

Vi kører 110 kilometer i timen på motorvejen mod Roskilde.

Trafikken er tæt. Det er myldretid, og jeg har ikke mine hænder i nærheden af rattet – overhovedet.

De ligger med fugtige håndflader i skødet, og der lyder ingen protester fra bilen.

Fordens selvkørende system har før mig fået øje på den ramponerede lille hatchback, der kommer fra venstre, lidt før det store kryds ved Taastrup, hvor Ring 4 fletter sammen med motorvejen vestpå.

Den lille hatchback tager to vognbaneskift på én gang og skærer ind foran os.

Men selvom jeg ikke kan lade være med at flytte de ledige hænder en anelse tættere på rattet, så afpasser Fords BlueCruise-system hastigheden i god tid.

Teknologien sørger selv for at styre bilen, holde farten, accelerere og bremse, når der skal holdes afstand til andre bilister, som den registrerer via sine kameraer hele vejen rundt om bilen.

Bilen, som er en Ford Mustang March-E Premium, registrerer også køer forude og tilpasser hastigheden i god tid.

Dens selvkørende system, BlueCruise, er det første, der er godkendt til helt håndfri kørsel i Danmark. Det kræver kun, at du holder øjnene på vejen foran.

Og så er det i øvrigt også det første godkendte system til håndfri kørsel i 14 andre europæiske lande, så Berlingskes fotograf og jeg i princippet kan tage den næste motorvejsafkørsel sydpå og køre til Berlin, Rom eller måske Malaga i Sydspanien.

Uden hænder.

Tvinger mig selv

Vi kan også vælge at køre nordpå til Stockholm – stadig uden hænder, bortset fra, når vi skal svinge.

Men her mellem Taastrup og Roskilde tvinger jeg mig selv til at se ud af sideruden frem for at holde øje med vejen foran bilen.

Vi skal teste, hvad der sker, hvis chaufføren ikke holder øje med trafikken, som er en forudsætning for at køre uden hænder.

Men det kniber.

Håndfladerne bliver lidt fugtige, og mange års indarbejdet rutine med at holde øje med og vurdere trafikken forude er svært at bekæmpe – især med 110 kilometer i timen.

Fra en lille skærm foran rattet registreres øjnenes bevægelser, og selv et skævt blik på kørebanen foran bilen registreres.

Men det lykkedes at holde øjnene væk efter et par forsøg, og Forden reagerer efter cirka fire sekunder – hvilket føles som fire minutter, når øjnene ikke ser i den retning, bilen kører.

Lyde og advarsler i displayet om at tage fat i rattet er bilens første reaktion på, at chaufføren ikke ser fremad.

Så slukker BlueCruise

Hvis der stadig ikke er nogen reaktion, foretager bilens bremser to gange to små ryk i bilen, og hvis der stadig ikke kommer en reaktion fra førersædet, lukker det selvkørende system ned, og bilen begynder at bremse ned.

Der er også andre situationer, hvor BlueCruise slukker.

Hvis fotograf Niels og jeg skal køre på ferie uden hænder, kan vi ikke tage de mindre landeveje.

BlueCruise fungerer med tydelig afstribning og vejskilte med hastigheder, som den adaptive fartpilot i systemet af sig selv følger.

På turen tilbage fra Roskilde oplever vi også en strækning med vejarbejde. Her var afstribningen væk, og nogle af skiltene afdækkede.

Så forsvinder den blålige farve fra skærmen foran rattet, hvilket indikerer, at BlueCruise slår fra og beder om hænder på rattet.

Umiddelbart efter vejarbejdet er det klar til håndfri kørsel igen.

Systemet kan foreløbig kun tilkøbes til Fords Mustang Mach-E. Det blev i sommer godkendt til i alt 133.000 kilometers motorvej i Europa, og mens det i første omgang kun kan hentes som en opdatering i de seneste varianter af modellen, så forventer Ford, at det senere også kan hentes til de fleste tidligere versioner efter en digital opdatering, der foregår via nettet.

Andre arbejder med selvkørende biler

Lige nu kan Ford Mustang-ejere prøve BlueCruise gratis i tre måneder og uden binding.

Ellers koster det 190 kroner om måneden for et abonnement på systemet, som kan aktiveres og deaktiveres fra måned til måned gennem Fords app.

Ford fik godkendt BlueCruise i USA og Canada i 2021 og er altså først med godkendelsen i Europa.

Men det er ikke, fordi de andre bilproducenter ikke arbejder med selvkørende biler.

Den nok mest populære elbil i Danmark, Tesla, kræver dog fortsat en finger på rattet.

Teslas Model 3 og Model Y er til de europæiske markeder produceret med systemet Autopilot.

Der er bare endnu ikke en mulighed for at slippe rattet.

De tre niveauer af hjælp til chaufføren, Autopilot, Enhanced Autopilot og Fuldt selvkørende Egenskaber, er »beregnet til brug sammen med en fuldt opmærksom fører, der har hænderne på rattet og er parat til at overtage styringen til enhver tid,« skriver Tesla selv.

Ramt af dødsulykke

Manden bag Tesla, Elon Musk, har ellers så sent som i juli sagt, at fuldstændig selvkørende helt uden menneskelig indgriben skulle være en realitet inden årets slutning.

Men hans bestræbelser blev i april ramt af, at en Tesla Model S i selvkørende tilstand dræbte en 28-årig motorcyklist i Seattle i USA.

Bilens software var ifølge politiet sat til Fuldt selvkørende Egenskaber, og ifølge Reuters var det den anden dødsulykke, teknologien var involveret i.

Den 56-årige bilist er sigtet for drab, fordi han indrømmede, at han havde set på sin mobiltelefon, mens bilen selv kørte.

Tesla er efterfølgende på engelsk begyndt at omtale den selvkørende software som »Full Self-Driving Supervised« – altså Fuldt selvkørende Egenskaber Overvåget.

Men mange eksperter tror, at egentlige selvkørende biler til private bilejere først er klar i 2030, måske endda senere. Det store skridt er at gøre bilen og dens producent ansvarlig for kørslen – frem for det menneske, der sidder bag rattet.

Det giver en betydelig mængde juridiske gråzoneproblemer, som skal afklares, før bilerne får lov til at trille frit på vejene.

Uden hænder på rattet.

Der har i årevis været enorm mystik om, hvem der gemmer sig bag pseudonymet Satoshi Nakamoto.

I kryptoverdenen bruges det japanske navn om den person eller den gruppe, der skabte en af de absolut mest populære og værdifulde kryptovalutaer: bitcoin.

Men mere præcis, hvem der kan tage æren af netop dette, har været ét stort mysterie.

Indtil nu.

En ny HBO-dokumentar hævder nemlig at kunne afsløre Satoshi Nakamotos identitet – og altså dermed skaberen af et af de største finansielle internetfænomener til dato.

Det skriver Politico og flere nichemedier, der specialiserer sig i at skrive om kryptovaluta. Ingen af medierne skriver dog mere præcist, hvem der står bag pseudonymet.

Derfor ser det ud til, at man skal se HBO-dokumentaren for at komme nærmere et muligt svar.

Ender dokumentarens afsløringer med at blive bredt accepteret, kan det sende chokbølger gennem de finansielle markeder, skriver Politico.

Og endda også gennem det amerikanske præsidentvalg, da den republikanske kandidat, Donald Trump, tidligere har markeret sig som en fortaler for bitcoin, mens Kamala Harris' holdning er mere ukendt.

Bliver Nakamotos identitet blev afsløret, kan det påvirke prisen på bitcoin, markedsstabiliteten og endda diskussioner omkring regulering af kryptovalutaer.

Dokumentaren er sat til at blive sendt 8. oktober. Den hedder »Money Electric: The Bitcoin Mystery«.

Eller oversat til dansk: »Digitale penge: Mysteriet om bitcoin«.

Som det kan ses i traileren øverst i artiklen, kredser handlingen sig om bitcoins oprindelse og dykker ned i årsagerne til oprettelsen og indvirkningen på det globale finansielle landskab.

Og mest iøjnefaldende hævder dokumentaren at afdække det helt store spørgsmål:

Hvem er Satoshi Nakamoto?

Skaberen af den nye dokumentar er den Emmy-nominerede Cullen Hoback, som for et par år tilbage lavede serien »Q: Into the Storm«, der kom med afsløringer om QAnon-konspirationsteorierne og QAnon-bevægelsen.

Hvad er bitcoin?

Teknologien bag kryptovalutaen bitcoin blev skabt i 2008 af en anonym computerprogrammør eller- gruppe, der kaldte sig Satoshi Nakamoto.

Kryptovaluta er en betegnelse for nogle af de digitale valutaer, der findes på markedet.

Der findes mange forskellige slags kryptovaluta, og bitcoin er den mest kendte, men dens værdi er kendt for at svinge enormt.

Ifølge eksperter er bitcoin ved at finde sin plads i verdensøkonomien, og selvom den virtuelle mønt nogle gang ser ind i nogle slag, så præsterer den godt.

Bitcoin er reelt set computerfiler, der opbevares i en form for digital tegnebog. De kan bruges som betaling, og alle transaktioner registreres på en offentligt tilgængelig database kaldet blockchain.

Mystikken bag Satoshi Nakamoto

Den virtuelle mønt bitcoin er blevet kritiseret, da den er et populært betalingsmiddel for ulovlige produkter og tjenester såsom narkotika, cybersvindel og lejemordere.

Afsløringen af, hvem den mystiske skikkelse og det mystiske navn Satoshi Nakamoto er, rejser flere spørgsmål. Herunder om personens potentielle medvirken til netop forbrydelser.

Derudover vil den identificere et af verdens rigeste mennesker, da Nakamoto selv menes at have kontrol over 1,1 millioner bitcoin.

Har Nakamoto dén store mængde bitcoin, giver det personens formue en nettoværdi på 72,6 milliarder dollar, skriver nichemediet Cryptonews ud fra den aktuelle pris på 61.000 dollar pr. bitcoin-token.

Det svarer til 490 milliarder danske kroner.

Ifølge Politico er de, der oftest mistænkes at være Nakamoto, den afdøde softwareingeniør Hal Finney, systemingeniøren Dorian Nakamoto, datalogen Nick Szabo og Hashcash-opfinderen Adam Back.

Mange har gennem årene afvist at være Nakamoto.

Andre har forgæves og med stor iver gjort krav på titlen.

Det gælder blandt andet den australske datalog og forretningsmand Craig Wright, der siden 2016 har forsøgt at overbevise verden om, at han var manden bag pseudonymet.

Men tidligere i år afviste en britisk højesteretsdommer den påstand.

Kravet om fire procent brakarealer i landbruget videreføres i 2025. Det oplyser minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) til Landbrugsavisen.

EU har ellers droppet kravet om, at landmænd skal braklægge mindst fire procent af deres omdriftsarealer.

Men regeringen har forespurgt EU-Kommissionen om muligheden for at videreføre kravet herhjemme.

Det har kommissionen givet grønt lys for, fortæller ministeren til mediet.

Braklægningskravet, der betyder, at arealer skal ligge uproduktive hen, har længe været en torn i øjet hos landbruget.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er fredag ude med riven og kalder det i en pressemeddelelse et "unødvendigt selvmål af regeringen".

- Der findes langt bedre veje til at fremme miljø og biodiversitet end midlertidig braklægning. Det ved man i EU, det ved enhver landmand, og det ved regeringen.

- Det eneste, man med sikkerhed opnår med dansk enegang på fire procent brak, er, at danske landmænd får ringere konkurrencevilkår end vores europæiske kolleger, siger organisationens formand, Søren Søndergaard.

Kravet om braklægning har ifølge formanden vist, at det "ikke virker og ikke skaber varige gevinster for flora og fauna".

Mens kravet forlænges i 2025, er det uvist, hvad der skal ske i 2026.

Jeppe Bruus siger til Landbrugsavisen, at han mener, at "vi fra 2026 bør gå nye veje, så vi målretter arealomlægningen, jævnfør intentionerne i den grønne trepart".

I den grønne trepartsaftale, der landede før sommerferien, er ambitionen at tage 140.000 hektar lavbundsjord ud og rejse 250.000 hektar skov.

Her sad Landbrug & Fødevarer også med omkring bordet.

Grundtanken i treparten er ifølge Søren Søndergaard, at "når et areal ikke skal dyrkes længere, så skal det levere på både klima, vandmiljø og biodiversitet".

- Det skal ske med intelligente, målrettede og lokale løsninger, der inddrager fagligheden hos de relevante lodsejere. I fuldstændig kontrast hertil står et centraliseret standardkrav på fire procent, siger han.

Landbrug & Fødevarer håber på, at 2026 bliver året, hvor man endeligt kan sige farvel til braklægningskravet.

- Vi kommer til at holde ministeren og regeringen op på, at den her fejltagelse kun gælder for 2025, siger Søren Søndergaard.

Den grønne trepartsaftale er endnu ikke vedtaget i Folketinget.

/ritzau/