En uafhængig gruppe af fagfolk skal granske pensionskæmpen ATP's investeringer i en ny evaluering.

Det skriver ATP i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen udtaler Martin Præstegaard, som er administrerende direktør hos ATP, at det kan kaldes "et serviceeftersyn".

- Det er sund fornuft, og vi ser det som god governance (selskabsledelse, red.), da vi deler interesse med alle danskere, som sparer op i ATP – nemlig, at vi skaber de bedste pensioner over lang tid og langt ind i fremtiden, siger han i meddelelsen.

Grunden til, at initiativet kommer nu, er, at ATP har implementeret de seneste ændringer i sin forretningsmodel, som blev vedtaget af Folketinget i 2021.

ATP er et statsligt pensionsselskab, som alle lønmodtagere betaler til.

Lønmodtagerne betaler en tredjedel. Arbejdsgiverne betaler to tredjedele af det samlede ATP-bidrag.

Evalueringen kommer på et bagtæppe af, at ATP's investeringsstrategier tidligere har været genstand for kritik.

Blandt andet har pensionskassen lidt et større tab i forbindelse med sin enkeltinvestering i den svenske batteriproducent Northvolt.

ATP's investeringsmodel blev også kritiseret, efter at selskabet i 2022 fik et ekstraordinært stort negativt afkast på minus 64,5 milliarder kroner.

Til Børsen siger Martin Præstegaard, at man ikke beder ekspertgruppen om at evaluere ATP's model, men de beslutninger, som ATP har taget.

- Det er en anden diskussion, der hænger sammen med resten af pensionssystemet og i sidste ende en beslutning, der skal træffes af Folketinget. Vi beder dem om at kigge på de beslutninger, vi selv har truffet og kan ændre, siger direktøren til Børsen.

Det er Finanstilsynets tidligere direktør Jesper Berg, som skal stå i spidsen for evalueringsgruppen. Gruppen vil herudover bestå af to til tre primært udenlandske eksperter, lyder det i pressemeddelelsen.

ATP forventer, at evalueringen vil være klar i midten af 2026.

/ritzau/

Jagten i Sverige på vigtige mineraler og metaller til europæisk produktion af batterier har skabt oprør i det høje nord af det aflange land.

Byrådet i Kiruna Kommune føler sig kørt over af den svenske regering og er nu gået til verbalt angreb.

»Man ser os stadig som en eller anden form for koloni eller olieboreplatform, hvor man blot udvinder alting men ikke sender noget tilbage,« siger Mats Taaveniku, som er socialdemokratisk formand for kommunalbestyrelsen.

Kiruna, som er Sveriges nordligste større by, ligger 200 kilometer nord for polarcirklen i det svenske Lapland og er kendt som en mineby midt i en stor natur. Flyselskabet SAS åbnede så sendt som i december 2024 en direkte rute mellem København og Kiruna hen over vinteren – en tur, der tager to timer og 25 minutter.

De tager det hele

Årsagen til vreden er, at den svenske regering under den konservative statsminister Ulf Kristersson har bakket mineselskabet Talga op og krævet, at Kiruna Kommune udarbejder en detaljeret plan for en grafitmine i Vittangi, som ligger omkring 70 kilometer øst for Kiruna.

Det har Kiruna Kommune nægtet. Den mener, at der mangler et økonomisk incitament for Kiruna, og at minen vil koste kommunen mere, end den vil få ind.

»For hver etablering, som sker i kommunen, rammes kommunen af yderligere omkostninger. Derimod kommer der intet tilbage. Man tager både naturforekomsterne og gevinsterne,« siger Mats Taaveniku til det svenske nyhedsbureau TT.

Han efterlyser en klar politik fra regeringen.

»Høje mineralafgifter – sørg for, at de går ubeskåret til kommunerne, hvor minedriften sker, således at vi kan klare denne enorme udfordring med fremskaffelse af kompetencer, boligbyggeri og meget andet. Vi har brug for mineraler til at klare den grønne omstilling, men vi gives ikke forudsætningerne for, at det kan lykkes,« siger Mats Taaveniku.

De higer og søger i bjerge og undergrund

En ny opgørelse fra Sveriges Geologiska Undersökning viser, at der lige nu er 812 igangværende undersøgelser i gang af muligheder for at finde ædelmetaller som kobber, guld og sølv samt sjældne jordarter som kobolt, litium og molybdæn i Sveriges bjerge og undergrund.

Det er den slags kritiske metaller, som Europa leder efter for at frigøre sig fra afhængigheden af Kina ved fremstillingen af særligt batterier, som er i høj kurs.

Omkring 90 procent af al produktion af sjældne jordarter foregår i Kina, der står for mindst 80 procent af, hvad der skal bruges for at producere solceller, og 60 procent til vindmøller samt batterier til elektriske biler. Visse materialer til batterier og enkelte nicheprodukter leverer Kina tæt på 100 procent af.

Den svenske erhvervsminister, Ebba Busch, siger, at Kirunas argumenter mod at udarbejde detailplanen ikke har været tilstrækkelig tunge. Hun siger til svensk tv SVT, at »der er en meget stor national interesse i denne aktuelle mineetablering«.

Mineselskabet Talga kalder regeringens besked for »en glædens dag«.

Kiruna har fået en frist frem til 16. maj til at udarbejde detailplanen for grafitminen.

Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.

Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.

Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.

I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.

Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.

Baseret på resultaterne planlægger Novo Nordisk yderligere klinisk udvikling af amycretin til voksne med overvægt eller svær overvægt.

Det har medicinalvirksomheden oplyst i en selskabsmeddelelse.

Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.

Det peger ifølge senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen i retning af, at selskabet står med et "meget, meget stærkt middel".

Jyske Bank-analytiker Henrik Hallengreen Laustsen er også fuld af lovord om dataene.

- Det her kan godt være elementet, som kan vende stemningen endeligt i Novo-aktien, lyder vurderingen over for Marketwire.

Novo-aktien har været på noget af en rutsjetur.

Tilbage i august 2023 steg aktien med 17,2 procent i kølvandet på et studie, der viste, at storsællerten Wegovy kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser med omkring 20 procent.

Anderledes nedtur var det, da Novo for blot en måneds tid siden kunne offentliggøre resultaterne af et studie af vægttabsmidlet Cagrisema.

Her opnåede forsøgspersonerne i gennemsnit 22,7 procents vægttab. Men det skete over en periode på 68 uger mod 36 uger med amycretin.

Modsat fredagens resultater endte nyheden dengang som en skuffelse for investorerne, der efterfølgende sendte aktien ned med omkring 27 procent.

I sommeren 2024 oversteg Novo Nordisks aktiekurs 1000 kroner. Siden er den faldet markant og ligger efter fredagens stigning på omkring 620.

/ritzau/

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet fredag og tid til ugens sidste update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Mens Novo Nordisk har taget et gevaldigt kurshop, har dagen også budt på en millionløn til en forsikringsboss, et nyt mærke i Meny og en granskning af ATPs investeringsstrategi, der indtil videre har medført milliardtab for danskerne.

God læselyst!

1# – Forsikringsboss får 22,8 millioner i løn

Sidste år modtog forsikringsselskabet Trygs administrerede direktør, Johan Kirstein Brammer, knap 23 millioner kroner i løn.

Det skriver Watchmedier på baggrund af en såkaldt vederlagsrapport udsendt, i forbindelse med at forsikringsgiganten torsdag aflagde regnskab, der viste fremgang på alle områder for Tryg. 

Topchefen, der overtog posten i sommeren 2023, får en fast grundløn på cirka 16,3 millioner kroner og i tillæg til det en variabel løn på cirka 6,4 millioner kroner, hvilket samlet beløber sig til 22,8 millioner kroner, skriver mediet.

De fire andre medlemmer af Trygs direktion får mellem 8 og 12 millioner kroner hver, fremgår det.

2# – Håndværkere takker nej til kunder i København

Det forsvindende antal parkeringspladser i særligt Indre By i København får nu flere håndværkere til at sige nej til opgaver. Det skriver TV 2 Kosmopol.

En af dem er Hans Christian Louv, der sammen med sin bror driver det familieejede snedkerværksted Louv Snedkeri i Kastrup, og som har droppet københavnske kunder, da der er for langt mellem parkeringspladserne.

»Og så er vi jo ikke de første håndværkere i verden, der skal tilbage til bilen og hente noget. Så duer det jo ikke, at hvis man sender lærlingen ned, så går der tre kvarter, før han er tilbage,« siger han og peger desuden på, at kunderne i sidste ende betaler for den ekstra tid og parkeringsudgifter.

Tal fra Håndværkerforeningen viser, at Hans Christian Louv ikke er den eneste. En undersøgelse blandt medlemmerne viser, at 61 procent svarer, at de har større sandsynlighed for at takke nej til en opgave i Indre By.

3# – Trump mener at vide mere om renter end centralbanken

Den nytiltrådte amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange langet ud efter den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Banken har hidtil haft suveræn uafhængighed, men nu ønsker præsidenten at få indflydelse på den såkaldte styringsrente. Det skriver Børsen på baggrund af en artikel i Financial Times.

Derfor vil han efter eget udsagn tage en snak med centralbankchef Jerome Powell »på det rigtige tidspunkt«. For Trump ser gerne, at renterne falder »meget«. Et synspunkt, præsidenten mener at have gode forudsætninger for at have.

»Jeg tror, ​​at jeg kender renterne meget bedre, end de gør, og jeg tror bestemt, ​​at jeg kender dem meget bedre end dem, der har ansvaret for at træffe den beslutning,« lyder det fra Trump.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Endnu en fredag med nye resultater fra Novo Nordisk – aktien stiger markant

Novo Nordisk kom fredag middag med friske data fra et nyt studie. Og det er resultater, som investorerne kan lide. De sender nemlig aktien markant op.

Læs artiklen her.

B: Supermarkedsgigant skærper kampen om kunderne med nyt kvalitetsmærke

Der kommer nye produkter på hylderne i Meny. Det sker, efter at dagligvarekædens ejer – Dagrofa – sidste år købte selskabet Aarstiderne. Hvad opkøbet skulle bibringe koncernen har hidtil været uvist – nu løfter topchefen dog en del af sløret.

Læs artiklen her.

C: Efter milliardtab skal ATPs beslutninger granskes af eksperter

Nu skal det undersøges, hvorvidt danskernes fælles pensionskasse ATP har den rigtige investeringsstrategi. Det sker efter år med heftig kritik og tabte pensionsmilliarder. ATP afviser en sammenhæng.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med – og god weekend!

Det står sløjt til med salget af kinesiske elbiler i Danmark.

På listen over de mest solgte bilmærker i 2024 kommer den første kinesiske bil ind som nummer 20.

De to mest solgte kinesiske bilmærker er Xpeng og BYD, der stod for henholdsvis 1,7 og 1,6 procent af nybilsalget i Danmark i 2024.

Og det er ikke, fordi danskerne ikke vil have elbiler, som de kinesiske producenter udelukkende satser på. Elektriske Tesla var nemlig det næstmest solgte mærke med en markedsandel på 9,3 procent.

Så hvorfor går danskerne uden om de kinesiske bilmærker – på trods af skarpe priser og en kvalitet, som langt hen ad vejen kan konkurrere med de bedste europæiske mærker? Samt i øvrigt har længere garantier, end de fleste europæiske mærker tilbyder?

Berlingske har spurgt tre af bilmarkedets mest erfarne eksperter, om det er frygt for kinesisk overvågning eller mangel på service og reservedele i fremtiden, der spiller ind.

Men det helt basale spørgsmål er, om det er dårlig kvalitet, der får danskerne til at gå uden om de kinesiske biler? Og her er de tre eksperter enige: Kvaliteten bør ikke få danske bilkøbere til at bakke.

Der er dog et par forbehold.

»Når vores testkører tester elbiler på tværs af produktionslande, skiller kinesiske biler sig ikke negativt ud på kvalitet. Tværtimod har kineserne mange års erfaring med at bygge elbiler og kan producere biler af høj kvalitet. Men når det kommer til assistentsystemer, ser det anderledes ud – kinesiske biler har fortsat udfordringer,« lyder det fra chefkonsulent Ilyas Dogru fra FDM.

Markedsanalytiker Jan Lang fra Schibsted, som driver Bilbasen, har prøvet omkring 40 forskellige modeller og erfaret, at der er lige så mange udfordringer med de europæiske biler som med de kinesiske.

»Det gælder især softwareafstemning, som er udfordret. Men de har været gode til at opdatere systemerne og tilpasse dem til den danske og europæiske virkelighed,« siger Jan Lang og tilføjer, at på mange måder er hans oplevelse af finish og kvalitet i kabinen lige så god som i de velkendte europæiske modeller.

Vores tredje ekspert, selvstændig bilanmelder og motorjournalist Henrik Dreboldt, mener, at batterier og motorer er mindst lige så gode i kinesiske biler som i europæiske, men at de kinesiske køretøjer kan halte lidt på samle- og materialekvalitet.

»Men da kineserne over én kam kører med seks til otte års garantier, så er der ingen grund til at være alvorligt bekymret for den materielle del,« siger han og peger samtidig på et punkt, hvor han ikke er tilfreds:

»Kvaliteten af køreoplevelsen er noget andet, og der er de – igen over en bred kam – stadigvæk »dårligere« end europæerne på vejningen mellem komfort, svingegenskaber og vejgreb.«

Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM

Hvorfor køber danskerne efter din opfattelse ikke kinesiske elbiler?

»Kinesiske bilmærker er stadig ret nye og ukendte i vores del af verden, og det tager tid at etablere sig på nye markeder som bilmærke. Det oplevede vi også, dengang Kia og Hyundai kom på det danske marked,« siger FDMs ekspert og påpeger desuden, at danske bilister er ret konservative, når det kommer til bilvalg og derfor ofte holder sig til kendte mærker, de har tillid til.

»Med udbredelsen af kinesiske biler og ikke mindst »naboeffekten« kan kinesiske bilmærker dog sagtens få succes i Europa – det tager bare tid. De første kinesiske biler på markedet havde en strategi, der ikke gav stor succes. De blev lanceret som dyre modeller i den høje prisklasse, og det danske marked for den type biler er begrænset. Prissætningen har været for høj, og derfor har mange valgt andre mærker, når de skulle købe elbil,« lyder det.

Ifølge Ilyas Dogru er kinesernes udfordring også et voldsomt dynamisk marked, hvor eksempelvis BYD Dolphin blev lanceret som en af Danmarks billigste elbiler, men hurtigt blev overhalet af prisfald og i dag ser relativt dyr ud.

Er der efter din opfattelse grund til at være nervøs for service og reservedele til kinesiske elbiler i de kommende år?

»Ja, vi har hos FDM oplevet udfordringer med især reservedele, hvor der kan være lang ventetid. Det skyldes i høj grad, at mange af mærkerne stadig er forholdsvis nye i Danmark og arbejder på at etablere sig. Med nye mærker er der desuden en reel risiko for konkurs, som vi tidligere har set med Fisker. Det kan gøre det svært at få reservedele og softwareopdateringer, hvilket kan skabe udfordringer for bilejerne.«

Er der efter din opfattelse grund til at være nervøs for at blive overvåget eller få indsamlet sine data af uvedkommende i en kinesisk elbil?

Ja, bestemt – men det gælder ikke kun kinesiske biler. Alle moderne biler indsamler data, og hvor disse data ender, ved vi ofte ikke. Overvågning er et bredt problem, der spænder fra Teslas ansatte, der har haft adgang til videoer optaget i kundernes biler, til scenarier, hvor biler kan bruges som værktøj i organiseret industrispionage eller generel spionage.«

Er du selv forbeholden over for eller har du selv købt en kinesisk elbil?

»I 2025 er det blevet svært at definere, hvad en kinesisk elbil egentlig er. Kinesiske virksomheder opkøber europæiske mærker som Volvo og MG, og selv den populære Polestar opfattes sjældent som en kinesisk bil. Samtidig produceres modeller som Tesla Model 3 og BMW iX3 i Kina, men de nyder stor popularitet i Europa. I sidste ende er det en personlig beslutning, hvor den enkelte forbruger må afveje hensyn som geopolitik, produktionsforhold og menneskerettigheder i deres valg.«

Henrik Dreboldt, selvstændig bilanmelder og motorjournalist, Kuffert & Kørehandsker

Hvorfor køber danskerne efter din opfattelse ikke kinesiske elbiler?

»Først og fremmest må jeg sige, at jeg er overrasket. For på pris og den klassiske værdi-for-pengene-matrice, som vi danskere jo elsker, burde de sælge som Skoda i helt gamle dage og Dacia for ti år siden. Men det gør de ikke,« siger Henrik Dreboldt.

Han er ikke i tvivl om, at den politiske dimension spiller en rolle sammen med det faktum, at der er tale om nye og ukendte mærker.

»Hyundai og Kia skulle bruge ti år, før vi danskere var klar til rigtigt at omfavne de mærker. Og dengang var der stærke lokalt forankrede forhandlere, som stod på mål for produktet. I dag er der mest onlinesalg og store multibrandbutikker, og så tror jeg ikke, at forbrugerne føler sig helt så trygge i forhold til fremtidig gensalgsværdi.«

Er der efter din opfattelse grund til at være nervøs for service og reservedele til kinesiske elbiler i de kommende år?

»Der har været udfordringer med for små eller ikke eksisterende reservedelslagre i Europa, der har betydet, at kunder har skullet vente i måneder på en del til deres bil. Det er blevet bedre, og jo større og mere etablerede mærkerne er blevet, jo bedre er den situation. Xpeng, BYD og MG er ved at have styr på det, mens de helt nye mærker som Hongqi og Voyah har bøvlet noget mere med det.«

Er der efter din opfattelse grund til at være nervøs for at blive overvåget eller få indsamlet sine data af uvedkommende i en kinesisk elbil?

»Alle importører bedyrer, at alle data om europæiske kunder bliver i Europa. Det har jeg ikke nogen grund til at tvivle på. Men når det er sagt, så foregår udvikling og forbedring af de biler i Kina, hvor R&D- (udviklingsafdelinger, red.) afdelingerne ligger. De får formodentlig ikke personspecifikke data, men generelle data, så de kan forbedre kundeoplevelsen – generelle forbrugsmønstre og den slags. Men når først data er i Kina, så er de ikke på samme måde utilgængelige for staten som i vores del af verden.«

Er du selv forbeholden over for eller har du selv købt en kinesisk elbil?

»Som bilanmelder og motorjournalist er jeg principielt set neutral. Jeg forholder mig til produkterne, og så er det forbrugeren, der i sidste ende skal vurdere, om det er et produkt for dem. Men jeg vurderer, at produktionsland er blevet et købskriterium, så det begynder jeg at have med i mine anmeldelser. Det havde jeg ikke for tre år siden,« siger Henrik Dreboldt, som også er opmærksom på, at bilen er det dyreste forbrugsprodukt, de fleste køber.

»Dermed gør det en helt anden forskel, om man vælger kinesisk eller ej, når det handler om biler, end hvis det handler om fjernsyn eller telefoner. Selvom princippet er det samme, så er der en stor forskel i reel effekt på, om man køber en kinesisk smartphone eller en bil. Med iPhone støttes den kinesiske økonomi med et par tusinde kroner, mens det på en Volvo EX30 er over 100.000 kroner, der sendes til riget i midten.«

Jan Lang, markedsanalytiker i Schibsted, som driver Bilbasen

Hvorfor køber danskerne efter din opfattelse ikke kinesiske elbiler?

»Det er en kombination af flere elementer,« siger Jan Lang og tilføjer:

»Dels har de kinesiske mærker endnu ikke leveret den helt store sælger til det brede segment, dels spiller nogle vigtige faktorer som kendskabsgrad, brandopfattelse og i nogle tilfælde et udbredt forhandlernet også en rolle.«

Er der efter din opfattelse grund til at være nervøs for service og reservedele til kinesiske elbiler i de kommende år?

»Ikke for de store etablerede mærker, men vi er generelt i en tid, hvor der dukker nye mærker op. Det kan være kinesiske mærker, eller det kan være mærker som Fisker, som lukker ned igen efter kort tid i markedet, og her vil der være udfordringer. Det samme gælder service, hvis et mærke lukker på det danske marked, så servicedelen efterhånden forsvinder. Men det gælder ikke kun for de kinesiske mærker.«

Er der efter din opfattelse grund til at være nervøs for at blive overvåget eller få indsamlet sine data af uvedkommende i en kinesisk elbil?

»Det har jeg faktisk ikke nogen forudsætninger for at vurdere. Men jeg henholder mig til, at der er en række europæiske dataforordninger, som håndterer forbrugersikkerheden på disse områder.

Er du selv forbeholden over for eller har du selv købt en kinesisk elbil?

»Nej, men jeg har endnu til gode at se det tilbud fra en kinesisk producent, som passer til mig i forhold til mine behov. Jeg har ikke det store behov helt generelt i forhold til bilstørrelse og rækkevidde, og jeg foretrækker i øvrigt på kort sigt at privatlease. I den kontekst er der ikke et relevant tilbud for mig.«

Selvom ATPs topchef, Martin Præstegaard, flere gange har udtalt, at de hundredvis af tabte pensionsmilliarder ikke skyldes en forkert investeringsstrategi, skal »friske øjne« nu kigge på de beslutninger, pensionskassen træffer.

Det sker, efter pensionskassen de seneste måneder har måttet erkende milliardtab på en række investeringer.

Derfor hyres nu flere eksperter, der skal kigge strategien efter i sømmene.

»Det er altid sundt at lade sig udfordre og få friske øjne på de valg, man har truffet. De (eksperterne, red.) får fri hånd til at se på alle dele af investeringsstrategien og de beslutninger, bestyrelsen og den daglige ledelse i ATP har truffet inden for rammerne af ATP-loven,« siger Martin Præstegaard til Børsen.

I spidsen for gruppen af eksperter står Jesper Berg, der stoppede som direktør i Finanstilsynet i 2023, da han skulle i retten for at have spyttet på en parkeringsvagt.

Har tabt milliarder

Der har lydt kritik af danskernes fælles pensionskasse fra flere sider. For ATP har én opgave: At sikre danske lønmodtagere en livslang pensionsydelse, der er så høj som muligt.

De seneste år har danskernes fælles opsparing dog ikke leveret prangende afkast til fremtidige pensionister. Tværtimod.

ATP – der i dag forvalter omkring 750 milliarder kroner – er de senere år kommet under heftig beskydning, fordi pensionskassen har leveret beherskede afkast til fremtidige pensionister. Alene siden 2021 har ATP formået at mindske formuen med ikke mindre end 200 milliarder kroner.

Senest er debatten igen blusset op om pensionskassen, efter at det er kommet frem, at ATP har tabt 2,3 milliarder på grund af en risikofyldt investering i den kriseramte svenske bilbatteriproducent Northvolt.

Og i 2021 skød ATP omkring 200 millioner ind i det børsnoterede brintfirma Green Hydrogen Systems, der er havnet i massiv modvind og kæmper for overlevelse – en investering, der ligeledes synes tabt.

Derudover har pensionskassen tæt på en milliard kroner i klemme i det grønne selskab Better Energy.

Heftig kritik

Bannerførerne for kritikken er CBS-professor Jesper Rangvid, der sammen med kollegaen lektor Henrik Ramlau-Hansen tidligere har fremlagt forslag til forandringer af ATP.

»Der er behov for en grundlæggende reform af ATP, og der er behov for at gentænke den nuværende model. En reform efter den model, som vi har foreslået, vil med stor sandsynlighed betyde, at danskerne vil ende med en højere pension,« har Jesper Rangvid tidligere sagt til Berlingske.

At ATP nu hyrer og nedsætter en ekspertgruppe, finder Jesper Rangvid meget positivt. 

»Det har vi opfordret til gennem mange år. Man kunne sige: Endelig,« siger han og tilføjer: 

»Jeg havde nok set, at det var staten, der igangsatte en sådan undersøgelse, så der var helt armslængde. Nu er det ATP selv, der finansierer den, og med den resistens, som der har været i ATP på at lytte, ville det nok have været bedre med fuld armslængde. Men o.k., det vigtige er indrømmelsen, og at der bliver kigget på det.« 

Også en række politikere har over for Berlingske, foruden afkastet, kritiseret investeringsmodellen.

ATP afviser dog over for Berlingske, at ansættelsen af Jesper Berg og de øvrige eksperter sker i kølvandet på de seneste års store milliardtab og den hårde kritik, som pensionskassen blandt andet har mødt fra Jesper Rangvid.

»Som naturlig opfølgning på, at vi i ATP nu har truffet alle væsentlige beslutninger, der implementerer de justeringer, Folketinget har besluttet, gennemfører vi det, man kan kalde et serviceeftersyn. Det er sund fornuft, og vi ser det som god governance, da vi deler interesse med alle danskere, som sparer op i ATP – nemlig, at vi skaber de bedste pensioner over lang tid og langt ind i fremtiden,« udtaler Martin Præstegaard i et skriftligt svar til Berlingske.

Kritiseret model skal ikke granskes

Når ATP på vegne af danskerne investerer pensionsmidler, sker det i to porteføljer.

Den ene er den såkaldte afdækningsportefølje, hvor der investeres i obligationer, der giver ATP et lavt, men dog sikkert afkast. I den anden portefølje investeres der mere risikofyldt.

Børsen beskrev i august, hvordan den investerede pensionsformue i investeringsporteføljen – også kaldet bonuspotentialet – har givet ATP et noget lavere afkast end andre pensionsselskaber.

Mens ATP i første halvdel af sidste år præsterede et afkast på 2,9 procent, kunne andre selskaber bryste sig af et afkast på mellem seks og 11 procent. Selvom en direkte sammenligning ikke kan laves.

ATP har de seneste år tabt en stor luns af det såkaldte bonuspotentiale, der ved indgangen af 2022 lød på 160 milliarder. I dag er det faldet til 110 milliarder.

Det hænger sammen med, at ATP i 2022 præsterede et afkast på minus 40,9 procent i investeringsporteføljen.

Det er 20 procent af ATPs formue, der investeres i denne portefølje, mens 80 procent ligger i obligationer.

Da pensionskassen gearer porteføljen ved at låne penge i afdækningsporteføljen, er det i praksis 250 milliarder, der er investeret i investeringsporteføljen.

Det er dog ikke selve modellen, der har været genstand for kritik, der skal granskes af eksperterne. 

Jesper Rangvid pointerer, at undersøgelserne ikke skal se på selve ATP-modellen, men investeringerne.

»Det er her vigtigt at slå fast, at modellen også bør laves om. Modellen giver ikke danskerne en god nok pension.«

Granskningen forventes at være afsluttet og klar medio 2026. 

Paven advarer om, at kunstig intelligens kan forværre, hvad han omtaler som en voksende »sandhedskrise«.

Det gjorde han på det verdensøkonomiske topmøde i den schweiziske alpeby Davos, hvor toppolitikere og topchefer i denne uge har været samlet for at drøfte verdenssituationen lige nu.

Pave Frans deltager ikke selv i Davos men har sendt sin skriftlige advarsel til mødet. Han mener, at kunstig intelligens (ai) øger »de kritiske bekymringer« om menneskehedens fremtid, og opfordrer regeringer og virksomheder til at udvise »rettidig omhu og årvågenhed« over for den nye teknologi, således at den anvendes etisk og forsvarligt til gavn for hele menneskeheden.

Derfor skal den kontrolleres af mennesker, fastslår han.

Kunstig intelligens er en af de hurtigst voksende teknologier lige nu. Det er software, der ud fra enorme mængder af data oplæres i at kunne uddrage essentiel viden og omsætte den i samspil med mennesker på en menneskelignende måde og med evnen til at bygge videre på den kommunikation, som menneske og teknologi lige har haft.

Pave Frans ser »en voksende sandhedskrise i det offentlige rum«, hvor det bliver stadig sværere at skelne, hvad der kommer fra teknologien, fra det, som mennesker står bag.

Paven i dynejakke og med Madonna

»Teknologien er designet til at lære og foretage visse valg selvstændigt, tilpasse sig nye situationer og levere svar, der ikke var forudset af dens programmører, hvilket rejser fundamentale spørgsmål om etisk ansvarlighed, menneskelig sikkerhed og den bredere indflydelse, som disse udviklinger har for samfundet,« skriver paven i sit brev, som blev læst op i Davos af kardinal Peter Turkson, som er udsendt af Vatikanet.

Pave Frans har selv oplevet, hvad der kan ske med kunstig intelligens. Kunstigt skabte billeder af ham i stor, hvid dynejakke og i en situation, hvor han omfavner sangerinden Madonna, er gået verden rundt.

Kunstig intelligens har – ud over Donald Trumps overtagelse af præsidentposten i USA – været et stort samtaleemne i Davos, hvor topfolk fra alle verdens store teknologiselskaber også deltager. De stiller dog med budskabet om, at kunstig intelligens vil være til stor gavn for menneskeheden, fordi den enorme viden og regnekraft for eksempel vil kunne forbedre kampen mod sygdomme og dermed redde liv, sådan som Googles finansdirektør, Ruth Porat, udlagde teksten.

Paven løfter dog pegefingeren.

»Modsat mange andre menneskelige opfindelser er kunstig intelligens oplært ud fra resultaterne af menneskelig kreativitet. Det gør det muligt for den at skabe nye artefakter med et færdighedsniveau og en hastighed, der ofte konkurrerer med eller overgår menneskelige evner, hvilket giver anledning til kritiske bekymringer om dens indvirkning på menneskets rolle i verden,« lød hans advarsel.

Novo Nordisk har fredag offentliggjort data fra et studie med vægttabsmidlet amycretin i sprøjteform. Studiet viser et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.

Det skriver Novo Nordisk i en selskabsmeddelelse.

Efter offentliggørelse af studiet stiger selskabets aktie betydeligt.

Indtil klokken 11.20 lå aktien på niveau med lukkekursen torsdag. Klokken 12.30 stiger aktien over ni procent.

Studiet har undersøgt blandt andet sikkerhed og tolerance ved en ugentlig indsprøjtning af amycretin for 125 personer med overvægt eller svær overvægt, skriver Novo Nordisk.

Der er tale om et fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.

Baseret på resultaterne planlægger Novo Nordisk yderligere klinisk udvikling af amycretin til voksne med overvægt eller svær overvægt.

Ifølge Finans har Novo Nordisk tidligere overvejet at springe mellemstadiet over og gå direkte til den sidste og afgørende udviklingsfase, hvis resultaterne var gode nok.

Amycretin er baseret på både GLP-1 og amylin. Storsællerterne Ozempic og Wegovy er alene baseret på GLP-1-receptoragonisten semaglutid.

GLP-1 er et hormon, som produceres naturligt i tarmen. Semaglutid virker på samme måde som GLP-1.

Amycretin er både udviklet i pilleform og til indsprøjtning.

På Novo Nordisks kapitalmarkedsdag i marts 2024 var amycretin i pilleform et af emnerne. Her sagde selskabet, at data fra et fase 1-studie har vist et vægttab på 13,1 procent efter 12 uger.

Novo Nordisk kunne for en måneds tid siden offentliggøre resultaterne af et helt andet studie, hvor man fik undersøgt resultaterne af vægttabsmidlet Cagrisema.

Cagrisema er en kombination af semaglutid og amylinstoffet cagrilintid.

Forsøgspersonerne opnåede i gennemsnit 22,7 procents vægttab hen over en periode på 68 uger.

Det landede modsat fredagens resultater som en skuffelse for investorerne, der efterfølgende sendte aktien ned med omkring 27 procent.

I sommeren 2024 oversteg Novo Nordisks aktiekurs 1000 kroner. Siden er den faldet markant og ligger efter fredagens stigning på omkring 638.

/ritzau/

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas i Gaza får på nuværende tidspunkt ikke Mærsk til igen at dirigere skibe gennem Adenbugten og Det Røde Hav.

Det oplyser den danske rederigigant til nyhedsbureauet Reuters.

Mærsk vil fortsat afholde sig fra at sejle gennem Adenbugten og i stedet sejle syd om Afrika, indtil området er sikret mere langsigtet, lyder det.

Houthi-bevægelsen, som kontrollerer størstedelen af Yemen, har nær Yemens kyster næsten ugentligt rettet angreb mod skibe med både missiler og droner for at vise solidaritet med palæstinenserne.

Houthierne har længe sagt, at den vil stoppe sine angreb, hvis konflikten i Gaza slutter. Ifølge Reuters har Houthi-bevægelsen sagt, at den vil bremse angreb på skibe.

Det er ifølge Mærsk "et meget velkomment skridt i den rigtige retning mod stabilitet og med tiden normalitet for den globale skibstrafik", lyder det i en udtalelse.

Onsdag frigav Houthi-bevægelsen besætningen på skibet "Galaxy Leader" et år, efter at det havde beslaglagt skibet.

Om frigivelsen lød det fra houthiernes øverste råd ifølge AFP, at det skete som udtryk for "støtte til våbenhvilen" i Gaza, som begyndte søndag.

Våbenhvilen mellem Hamas og Israel, der trådte i kraft søndag, er sat til at vare i seks uger og befinder sig i en første fase.

Houthiernes leder, Abdul Malik al-Houthi, sagde torsdag i sidste uge, at bevægelsen vil holde nøje øje med, om våbenhvilen overholdes.

- Hvis den israelske massakre fortsætter, så fortsætter vi vores operationer, sagde Abdul Malik al-Houthi i en tv-tale.

Angrebene har haft store konsekvenser for international skibsfart og økonomi.

Bevægelsen har brugt Yemens strategisk fordelagtige beliggenhed på den sydlige spids af Den Arabiske Halvø til at angribe internationale handelsskibe.

Det har fået en række rederier til at sejle syd om Afrika herunder Mærsk, hvilket er en længere og dyrere vej fra Det Indiske Ocean til Vesten end gennem Suezkanalen i Egypten.

/ritzau/

Det er fredag middag. Og traditionen tro – efterhånden – er det her, at Novo Nordisk offentliggør nye testresultater. Denne fredag er ingen undtagelse.

Novo Nordisk har nemlig fremlagt resultaterne fra et studie med det potentielle vægttabsmiddel Amycretin.

Af meddelelsen fremgår det, at Amycretin ved den højeste dosis over en periode på 36 uger har givet testpersonerne et vægttab på 22 procent.

Det er tæt på, hvad Novo Nordisk kunne melde om i december, da Fruergaard og co. fremlagde testresultater fra Cagrisema, der gav et gennemsnitligt vægttab på 22,7 procent. Det var dog over en periode på 68 uger. Den fredag faldt Novo Nordisk-aktien med 20 procent.

Resultaterne fra denne fredag kan investorerne dog godt lide. De sender nemlig aktien op med ti procent. Det trækker både det danske aktiemarked, og i særdeleshed Zealand Pharma med op. Zealand Pharma stiger med syv procent.

Fire gode grunde til stigningen

Ifølge investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen er der fire gode grunde til, at investorerne jubler over fredagens resultater fra Novo Nordisk.

1. Novo Nordisk-aktien har været presset fra flere fronter og skuffelsen over Cagrisema fylder fortsat.

2. Der findes en version af Amycretin, som kan indtages i pilleform. Det er ikke den type, som studiet har undersøgt. Men den findes Og det er den foretrukne måde for patienterne sammenlignet med injektioner.

3. Testpersonerne har i gennemsnit haft en vægt på 92,7 kilo. Dermed skyldes vægttabet altså ikke nødvendigvis, at studiet er foretaget på meget overvægtige personer. Ved Cagrisema-studiet var gennemsnitsvægten for testpersonerne 106,9 kilo.

4. Resultaterne viser en god »doseringseffekt.« Det betyder, at vægttabet stiger med doseringen.

Hos Saxo Bank mener investeringsstrateg Oskar Bernhardtsen, at nyheden næsten ikke kunne komme på et bedre tidspunkt.

»Det kommer på et rigtig godt tidspunkt. Siden de skuffende Cagrisema-data fra december, har der været bekymring omkring styrken på vækstmotoren i Novo Nordisk i de kommende år, « siger han og fortsætter:

»Første kig på resultaterne fra Amycretin ser meget stærke ud med et vægttab 22 procent på blot 36 uger. Selvom Cagrisema viste lidt højere gennemsnitligt vægttab var det også over en længere periode.«

Hvordan vil du have din gin-tonic?

Der var i december rigtig dårlig stemning i Novo Nordisk-aktien.

Kort inden jul præsenterede Novo Nordisk nemlig de længe ventede tal for vægttabshåbet CagriSema.

De skuffede dog fælt og investorerne sendte Novo-aktien ned med mere end 20 procent. Alt sammen på én enkelt fredag.

Sammen med CargriSema er Amycretin et af de to store vægttabshåb for Novo Nordisk, som spås at skulle overtage for Wegovy.

Begge midler består af GLP-1 og amylin.

Men der er alligevel en væsentlig forskel. Det fortæller aktieanalytiker i Jyske Bank, Henrik Hallengreen Laustsen, som i mange år har dækket Novo Nordisk.

»CagriSema består af to molekyler, som skal sammensættes til et produkt. Og det er bare rigtig svært. Modsat består Amycretin af ét molekyle og det betyder, at det er meget nemmere at producere,« siger han.

Molekyler kan dog være udfordrende at forstå. Henrik Hallengreen Laustsen kommer derfor med en uddybning, som de fleste kan være med på.

»Det er ligesom en gin-tonic. CagriSema svarer til at købe en gin og så en tonic, som du selv blander. Amylin svarer til at købe de her ‘ready-to-drink’ gin-tonics. Det er selvfølgelig ikke helt korrekt lægefagligt, men det giver en bedre forståelse af forskellen,« siger aktieanalytikeren fra Jyske Bank.

Svært at sammenligne

Han påpeger dog, at det er svært at sammenligne resultaterne fra de to studier direkte med hinanden.

For mens Amycretin-resultaterne er et fase 1-studie, så var CagriSema-resultaterne fra et fase 3-studie. Det primære formål med fase 1-studier er nemlig at undersøge for potentielle bivirkninger

»Men hvis vi prøver at sammenligne de her resultater med de tidlige studier fra andre midler, så ser det rigtig godt ud,« vurderer han.

Derudover pointerer Henrik Hallengreen Laustsen, at patientgrupperne er vidt forskellige i de to studier.

»I Amycretin-studiet kan de 125 personer, som deltog, være helt almindelige uden nogle skavanker. I CagriSema-studiet var de 3417 testpersoner nøje udvalgt til at være med i studiet fra lægernes side,« fortæller han.

Stor kursreaktion »er berettiget« – men husk dette

Med dagens kursstigning bliver Novo Nordisk med et snuptag 250 milliarder kroner mere værd.

Henrik Hallengreen Laustsen fortæller, at årsagen til dagens store Novo-optur nok skal findes i, at der har været en frygt for styrken i Novos pipeline og øget konkurrence.

»Nu har man fået den endeligt gode nyhed, som kan banke den negative stemning ud og vende Novo tilbage til noget mere positivt. Og på den baggrund kan jeg godt forstå, at investorerne jubler.

Spørger man Oskar Bernhardtsen, så er det en helt fortjent kursreaktion.

»Kort fortalt er kursreaktionen berettiget,« siger han, men kommer samtidig med en opfordring.

»Som investor skal man dog være opmærksom på, at det her kun er et fase 1-studie. Derfor vil der nok gå i hvert fald fem år, før vi ser et potentielt nyt produkt blive lanceret på baggrund af det her studie.«